Friis Bach vil holde NGO'er i kort snor

ØKONOMI: Organisationer på finansloven skal i fremtiden belønnes økonomisk for deres præstationer, lyder det fra udviklingsminister Christian Friis Bach. Røde Kors frygter for små organisationers selvstændighed.
"Vi har tidligere fastsat rammebeløbene med automatpilot, hvor hver enkelt rammeorganisation år efter år har fået det samme beløb. Den tid er forbi," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (billedet).
"Vi har tidligere fastsat rammebeløbene med automatpilot, hvor hver enkelt rammeorganisation år efter år har fået det samme beløb. Den tid er forbi," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (billedet).Foto: Maria Bierbaum Oehlenschläger/Altinget.dk
Kasper Frandsen

Generelt har danske organisationer været for dårlige til at indgå i internationale samarbejder. F.eks. har Folkekirkens Nødhjælp haft 16 organisationer, der uafhængigt af hinanden arbejdede i Etiopien. Det går ikke. Og derfor vil de opleve et meget stærkere pres for at samarbejde.

Christian Friis Bach (R)
Udviklingsminister

Danske udviklingsorganisationer som Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet skal ikke længere år efter år modtage et fast millionbeløb af staten til udviklingsarbejde i fattige lande.

I stedet skal de organisationer, der er på finansloven, belønnes i forhold til, om de klarer sig godt eller dårligt på en række parametre.

Det mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der kalder udspillet for en "markant ændring".

"Vi har tidligere fastsat rammebeløbene med automatpilot, hvor hver enkelt rammeorganisation år efter år har fået det samme beløb. Den tid er forbi. Vi vil i stigende opstille klare kriterier og krav, som skal fungere som tydelige økonomiske incitamenter for organisationerne," siger han til Altinget.dk.

Større krav til rammeorganisationerne er en del af Christian Friis Bachs plan, der skal få de danske organisationer til at arbejde i takt med regeringens nye udviklingsstrategi "Retten til et bedre liv". Strategien lægger ifølge ministeren vægt på, at organisationerne "skal dele mindre mad og flere rettigheder ud".

Derfor vil ministeren kræve langt større åbenhed samt større inddragelse og ansvarlighed af organisationerne over for de grupper, de forsøger at hjælpe. Men noget af det vigtigste for ham er, at organisationer samarbejder mere med andre internationale organisationer og udviklingslande.

"Generelt har danske organisationer været for dårlige til at indgå i internationale samarbejder. F.eks. har Folkekirkens Nødhjælp haft 16 organisationer, der uafhængigt af hinanden arbejdede i Etiopien. Det går ikke. Og derfor vil de opleve et meget stærkere pres for at samarbejde," siger han.

Samtidig vil Christian Friis Bach også have større åbenhed om organisationerne budgetter og sager, der går galt.

Fokus på økonomi
I Venstre er der tilfredshed med, at der skal stilles højere krav.

"Jeg kan godt lide en tilgang, der handler om at stille krav, så længe det er nogle relevante krav," siger Jakob Ellemann-Jensen, udviklingsordfører i Venstre.

Indtil i år har der været seks rammeorganisationer, men i 2013 bliver fem organisationer opgraderet fra program- til rammeorganisationer, så de via finansloven får et fast beløb af staten. I løbet af 2013 vil endnu flere organisationer blive vurderet i forhold til, om de kan blive rammeorganisationer.

"Jeg mener ikke, at man samlet set styrker organisationernes fokus, fordi man også udvider antallet af rammeorganisationer markant og øger kravet til egenfinansiering," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det vil ifølge ordføreren betyde, at man får tre gange så mange mennesker til at administrere pengene og tre gange så mange organisationer, der skal samle penge ind.

"Man risikerer, at folk vil blive træt af organisationer, hvis de hele tiden bliver kontaktet af dem. Og det er rigtigt uheldigt," siger han.

Christian Friis Bach afviser, at man forringer organisationernes fleksibilitet, når man stiller flere krav til dem.

"Flere rammeorganisationer øger fleksibilitet. Vi stiller større krav, men hvis de kan opfylde dem, får de langt større fleksibilitet, fordi de med en ramme selv kan bestemme, hvor og hvordan pengene skal bruges uden at søge hver gang," siger han.

Det samlede beløb til rammeorganisationer vokser fra 545 mio. kr. i 2012 til 735 mio. kr. i 2013 - herefter vil beløbet ligge på 775 mio. kr.

På tide
Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, er begejstret over, at ministeren vil give organisationernes præstationer økonomiske konsekvenser.

"Det er jo i virkeligheden skandaløst, at det ikke er sket før. Det er sigende, at rammerne ikke er ændret siden 1992, og der er trods alt ikke meget i verden, der står stille i godt 20 år. Det er modigt af ministeren at tage diskussionen, fordi mentaliteten i branchen er, at vi alle sammen er lige gode," siger han.

Røde Kors modtager 70 mio. kr. fra staten årligt, men får ifølge Anders Ladekarl en stor del af sin finansiering fra andre kilder end Udenrigsministeriet. Derfor tror han ikke, det vil få den store konsekvens for Røde Kors' arbejde.

"Vi vil skabe kvalitet der, hvor det giver mening. Vi vil ikke lade os styre af Udenrigsministeriet. Dertil sætter vi vores selvstændighed meget højt. Men jeg tror, vores prioriteter flugter fint med deres," siger han og fortsætter:

"Men man kan frygte, at organisationer med stor afhængighed af bidrag fra Udenrigsministeriet kan lade sig disciplinere af det her. Flere finansieringskilder giver større uafhængighed, så man ikke underlægges et hvilket som helst politisk lune, der måtte være."

Anders Ladekarl er spændt på, om man i sidste ende tør lade organisationernes resultater få konsekvenser.

"Ét er, når man kigger på det nu. Noget andet er de slagsmål, der kommer senere, hvis man fratager midler - for hvad er kvalitet?" siger han.

Lige inden sommerferien 2013 forventer Udenrigsministeriet at have et udspil klar med oversigt over, hvilke kriterier der i fremtiden afgør størrelsen på statens bidrag til de enkelte rammeorganisationer.

Fakta

KORT OM RAMMEORGANISATIONER

Rammeorganisationer er NGO'er, der hvert år får et fast beløb via finansloven.

Oversigt over rammeorganisationer og rammebeløb i 2013:

"Gamle" rammeorganisationer
MS Action Aid Denmark - 149 mio. kr.
Folkekirkens Nødhjælp - 115 mio. kr.
Ulandsorganisationen IBIS - 113 mio. kr.
Dansk Røde Kors - 70 mio. kr.
Red Barnet - 50 mio. kr.
Care Danmark - 48 mio. kr.

"Nye" rammeorganisationer
Ulandssekretariatet - 45 mio. kr.*
ADRA Danmark - 37 mio. kr.
3F - 35 mio. kr.
Verdens Skove - 15 mio. kr.
Danske Handicaporganisationer - 10 mio. kr.


Kilde: Udenrigsministeriet

Altinget.dk har startet en ny portal om dansk udviklingspolitik. Klik her for at få gratis adgang til Altinget | Udvikling.

* Altinget | Udvikling skrev ved en fejl, at Ulandssekretariatet fik 35 mio. kr. i rammebeløb i 2013. Det rigtige tal er 45 mio. kr. Vi beklager fejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00