Frivillig leder på Roskilde Festival: En kreativ legeplads

ORANGE FEBER: Roskilde Festival ønsker at give frie rammer til de godt 30.000 frivillige, som får musikken til at spille. Og de er glade for ansvaret, forklarer frivillig leder bag Pavilion-scenen.

Britt Mørch Lehmann forklarer, hvorfor hun er frivillig leder på Roskilde Festival.
Britt Mørch Lehmann forklarer, hvorfor hun er frivillig leder på Roskilde Festival.Foto: Rasmus Løppenthin
Rasmus Dahl Løppenthin

"Hvor er vi henne med hensyn til pærer?”

Bag Pavilion-scenen er man tirsdag ved at få de sidste detaljer på plads, inden musikken åbner. Èn af de mange frivillige har henvendt sig til områdeleder Britt Mørch Lehmann for at høre, hvornår boderne uden for scenen kan blive pyntet med det sidste lys.

“De er kommet, så det skulle der være styr på,” indskyder Sandra, der sammen med Britt sidder i scenens ledelsesgruppe.

I alt otte frivillige ledere og 45 “på gulvet” styrer afviklingen af de fire dages musik på den lille Pavilion-scene, som specialiserer sig i undergrunds-rock. Der er ingen ansatte med i afviklingen, og sådan foregår det meste på Roskilde Festival.


De praktiske grises redskabscontainer bag Pavilion. Der er kolde øl på køl.

Nordens største musikfestival stables på benene af 32.000 frivillige, heraf er 1900 aktive det meste af året. Og blot 65 sekretariatsansatte får løn for deres arbejde.

“Hvis ikke vi havde haft de frivillige, ville Roskilde Festival have udviklet sig helt anderledes,” forklarer vicedirektør Signe Lopdrup.

Tanken er at sætte de frivillige fri, så de kan udfolde deres kreativitet.

“Opgaveløsningen bliver anderledes, fordi vi kun sætter rammer for de frivillige. Vi foretager ingen detailstyring,” siger Signe Lopdrup.

Provo-grafiti med Merkel
Bag Pavilion kan område-leder Britt Mørch Lehmann sagtens genkende den udlægning. Hun er selv frivillig og arbejder som pædagog til daglig. Og selvom hun blandt andet laver børneteater til daglig, nyder hun det kunstneriske aspekt ved at være områdeleder af Pavillon.

“Det er en kreativ legeplads, hvor vi får lov til at skabe det sådan, som vi synes, det skal være,” siger hun.

Teamet bag Pavilion er blevet enige om, at man gerne vil skabe en Berliner-stemning omkring scenen. Så man har blandt andet meterlange trævægge, der males med grafitti for at imitere Berlin-muren.

Og én af tegningerne har fået Britt til lige at trække luft ind én ekstra gang. Den forestiller den tyske kansler Angela Merkel holdende et hotdog op af EU’s flag. Hun klemmer den så hårdt, at senneppen flyver over og slår hul i flaget.

“Det er så fedt,” siger Britt begejstret.

Alligevel har tvivlen naget hende. Måske var Merkel-karrikaturen blevet lidt for kreativ, tog de frie rammer til det yderste?

“Så jeg spurgte mine ledere, men de sagde, det var helt cool. Og ser man på den rigtige Berlin-mur, er der jo også masser af provokerende tegninger,” siger Britt.

Hun skal dog ikke kun lede opad. For at sikre sammenhæng blandt de mange frivillige, er det nødvendigt, hun har en klar plan for, hvordan hun blandt andet formidler oplysninger til de ofte lettere tømmermændsramte teenagere.

Men også i det lille ledelses-team på otte mærker hun ind imellem, at hun trods det flade hierarki har mere ansvar end de andre.

“Der foregår så mange ting på én gang, så ind imellem bliver der foretaget nogle beslutninger, som påvirker os. At vi får mindre plads, eller der bliver rykket en sovevogn. Der tænker jeg meget over, hvordan jeg får formidlet den beslutning videre, så alle bakker op. Det er helt vildt vigtigt,” siger Britt.

Giver blomster til flygtninge
De fleste danskere forbinder sandsynligvis Roskilde Festival med masser af øl, fest, koncerter samt muligvis urin. Og et nøgenløb. Men herudover er festivalen også en forening, som giver hele sit overskud til godgørende formål. Ligesom man gerne vil inspirere frivillige og publikum til betænksomhed.

“Vi vil også gerne skabe rammer og vise veje for, hvordan man kan tænke på hinanden,” siger vicedirektør Signe Lopdrup.

Ved siden af Pavillion-scenens lille Berlin-mur er nogle trækasser med blomster. De står foran en hård festival, men af erfaring ved man, at en del vil overleve. Og de havner ikke bare hjemme i baghaverne hos ledere og frivillige.

“Vi tænker, de skal ud i en flygtningelejr eller måske en dagsinstitution. Jeg synes, det er vigtigt, der er er nogle andre, der får glæde af dem bagefter,” siger Britt Mørch Lehmann.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00