Ngo'er frygter eskalering af katastrofe i Syrien

SYRIEN: Et militært indgreb i den syriske borgerkrig vil risikere at forværre den humanitære katastrofe yderligere i landet. Og det øger behovet for ekstra ressourcer fra blandt andet Danmark, lyder det fra en række nødhjælpsorganisationer.
Kasper Frandsen
Hvis USA og andre lande vælger at gribe militært ind i borgerkrigen i Syrien på grund af formodede angreb med kemiske våben af Assad-regimet mod den syriske befolkning, kan det forværre en af nyere tids største humanitære katastrofer.

Sådan lyder det fra flere danske nødhjælpsorganisationer, der arbejder i og omkring Syrien med blandt andet at bistå millioner af syriske flygtninge. 

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors. Han håber, at et eventuelt indgreb vil stoppe brugen af kemiske våben.

"Men det er lidt pest eller kolera. På den anden side vil et begrænset angreb kunne føre til, at konflikten breder sig i området og øge den i forvejen store humanitære katastrofe - i hvert fald på kort sigt," siger han til Altinget.dk.

Også i Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp forbereder man sig på, at borgerkrigen i Syrien kan eskalere og lægge yderligere pres på deres humanitære arbejde.

Danmark har været meget generøs og allokeret mange penge. Men det er klart, at der er behov for flere penge, når efterspørgslen efter nødhjælp i Syrien fortsætter med at stige.

Ann Mary Olsen
International chef i Dansk Flygtningehjælp

"På grund af den øgede spænding i konflikten og den humanitære katastrofe i området, der fortsat bliver ved med at trække ud, forventer vi, at der vil komme et større tryk på behovet for hjælp til Syrien," siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Ann Mary Olsen, der er international chef i Dansk Flygtningehjælp, frygter særligt for et langvarigt indgreb.

"Hvis de militære indgreb varer i længere tid, forventer vi og er forberedt på, at det vil betyde en større strøm af flygtninge - og dermed et større behov for hjælp," lyder det.

Konflikten i Syrien har varet i over to år og bliver betegnet som den største flygtningekatastrofe i FN's historie. Omkring to millioner syrere er flygtet ud af landet, mens fire millioner er internt på flugt i Syrien.

Og i starten af juni i år var FN ude med den største appel nogensinde til verdenssamfundet om ekstra 25 mia. kr. til indsatsen i og omkring Syrien.

Behov for flere penge
Organisationerne er enige om, at der er behov for ekstra penge til nødhjælpsarbejdet.

Ifølge Anders Ladekarl har Røde Kors allerede rigeligt at gøre for at håndtere den nuværende nødhjælpssituation. Han opfordrer den danske regering og verdenssamfundet til at overveje de humanitære konsekvenser af et militært indgreb meget nøje og i givet fald være klar til at yde den nødvendige støtte.

"Vi har rigeligt at gøre med det, vi gør i forvejen. Der er ingen penge til at optrappe indsatsen, så det bliver bare endnu mere op ad bakke," siger Anders Ladekarl.

Røde Kors er på jagt efter nye penge. Men omfanget af katastrofen i Syrien drænede allerede i juni Udenrigsministeriets pulje til akutte og langvarige kriser på 256 mio. kr. Hvilket er ekstraordinært tidligt.

I et interview med Altinget.dk i juni lovede udviklingsminister Christian Friis Bach (R), at han efter sommerferien ville forsøge at flytte rundt på ressourcer i Udenrigsministeriet for at finde nye penge til nødhjælp.

"Danmark har været meget generøs og allokeret mange penge. Men det er klart, at der er behov for flere penge, når efterspørgslen efter nødhjælp i Syrien fortsætter med at stige," siger Ann Mary Olsen.

Foreløbig har den danske befolkning ikke været rundhåndet med støtten til flygtningene i Syrien - læs mere her.

Penge på bordet
I Enhedslisten er man stærkt kritisk over for en militærindgriben - med eller uden et dansk bidrag. Situationen bør løses politisk, ellers vil det forværre den humanitære situation, mener partiets udviklingsordfører, Christian Juhl.

Et eventuelt indgreb skal derfor ifølge Enhedslisten følges op med flere penge til nødhjælp i området.

"Danmark har ydet et stort bidrag. Men vi er et rigt land, der sagtens vil kunne yde mere. Hvis ministeren vil finde flere penge, vil det formentlig tage få timer, før der er opbakning i Udenrigspolitisk Nævn til at lave en omrokering af midlerne i hans ministerium," siger Christian Juhl.

Liberal Alliances udenrigs- og udviklingsordfører, Mette Boch, har for nylig kaldt regeringens indsats i Syrien for "grotesk hykleri".

"I dag spreder vi bistanden ud til alt for mange projekter rundtomkring i verden, hvis kvalitet og effekt er tvivlsom. Og når vi så står over for en humanitær katastrofe som den, vi er vidne til i Syrien, oplever vi en tøvende og passiv dansk regering. Der skal handling til - nu," sagde Mette Bock til B.dk.

I Venstre afventer man et udspil fra regeringen.

"Det er regeringen, der sidder på statens finanser. Og da jeg sad som udviklingsminister, var det ikke mit indtryk, at det var et problem at finde penge til diverse humanitære katastrofer," siger udenrigsordfører Søren Pind.

Ifølge kilder i Udenrigsministeriet forventer man i løbet af et par uger at kunne frigøre ressourcer til øget humanitær bistand i Syrien-konflikten, når man har et overblik over, hvilke penge der kan flyttes rundt på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00