"Funktionelle analfabeter" får studenterhuer og svendebreve

Selv om Emil ikke har lært at læse ordentligt, når han kommer i 9. klasse, kan han godt blive student. Det viser en kortlægning af uddannelsesforløbene for godt 2000 københavnske unge, der deltog i hovedstadens PISA-tests i 2007. Ifølge opgørelsen havde 59 procent af de 9. klasses elever, der ifølge 2007-testen ikke havde funktionelle læsekompetencer, populært kaldet funktionelle analfabeter, tre et halvt år senere taget en ungdomsuddannelse eller var i gang med at tage en.

Bag undersøgelsen står blandt andre professor Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Han mener, at resultatet viser, at mange af de elever, der bliver kategoriseret som funktionelle analfabeter, er ganske dygtige.

"Det her er lidt af en øjenåbner, for man har hele tiden betragtet PISA-resultaterne i læsning som stærke prædiktorer for gennemført ungdomsuddannelse. Men undersøgelsen viser, at de elever, der bliver kaldt funktionelle analfabeter, slet ikke er chanceløse," siger Peter Allerup.

Går især til erhvervsskolerne
Mens det blandt alle de undersøgte elever er 72 procent, der tre et halvt år efter PISA-prøven har ungdomsuddannelsessucces er tallet altså 59 procent for de dårlige læsere. Af dem er lidt over halvdelen i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, mens resten har fået eller er på vej til at få en studenterhue fra en gymnasieskole.

Den seneste landsdækkende PISA-undersøgelse fra 2009 viste, at 15 procent af de danske børn er uden funktionelle læsekompetencer, når de forlader folkeskolen, mens PISA-undersøgelsen om København fra 2007 viste, at andelen i hovedstaden på det tidspunkt var 22 procent.

Det her er lidt af en øjenåbner, for man har hele tiden betragtet PISA-resultaterne i læsning som stærke prædiktorer for gennemført ungdomsuddannelse. Men undersøgelsen viser, at de elever, der bliver kaldt funktionelle analfabeter, slet ikke er chanceløse.

Peter Allerup
Professor, Aarhus Universitet

Gymnasier gør sit
Når mange læsesvage elever klarer at tage en ungdomsuddannelse skyldes det blandt andet, at gymnasier og erhvervsskoler de senere år har ydet en betydelig fastholdelsesindsats i forhold til svage elever, mener Gymnasieskolernes Rektorforenings formand Jens Boe Nielsen.

"Vi gør rigtigt meget. På Nørre G, hvor jeg selv er rektor, har vi ansat to læsevejledere til at screene eleverne, når de starter, og andre steder har man gjort det samme. Elever med læsevanskeligheder får ekstra hjælp og nogle får også en såkaldt it-rygsæk med elektroniske hjælpemidler," forklarer Jens Boe Nielsen, der understreger, at de dårlige læsere sjældent bliver "superstudenter", men de gennemfører.

Politisk pres og taxameter
Også på erhvervsskolerne gør man sit, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne.

"Vi lægger en stor indsats, og det hjælper de elever, der alene har problemer med læsningen. Men af og til kan dårlige PISA-resultater også bunde i, at man har andre problemer end bare dårlige læsefærdigheder. Det kan være sociale, psykiske eller mentale problemer, og der kan vi have svært ved at hjælpe," siger Lars Kunov, der mener, at det store fokus på at få 95 procent af de unge igennem en ungdomsuddannelse har fået erhvervsskolerne til at gøre en ekstra indsats.

Jens Boe Nielsen fra gymnasierne fremhæver taxametersystemet som en væsentlig motivationsfaktor:

"Vi mister jo penge, hver gang en elev ikke klarer den," siger han.

95 procent-målsætningen er baseret på en avanceret prognose, kaldet profilmodellen. Målet er, at i 2015 skal det ved fremskrivning vurderes, at 95 procent af de elever, der forlader 9. klasse det år, vil gennemføre end ungdomsuddannelse inden de fylder 40. De seneste tal, fra 2010, viser, at 89,6 procent af det års 9. klasses elever ventedes at tage en ungdomsuddannelse inden for 25 år.

Ser man på, hvor mange, der reelt har taget en ungdomsuddannelse fem år efter, de forlod gymnasiet, er tallene noget lavere, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. 67 procent af de danske unge, der i 2006 forlod gymnasiet havde fem år senere taget en ungdomsuddannelse, mens det blandt de københavnske unge var 62 procent.

PISA-mand: Læsefærdigheder gør en forskel
Det er professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, der står bag de danske PISA-undersøgelser, herunder dem om København. Han påpeger, at selv om de dårlige læsere ikke er chanceløse, så har de dårligere chancer for succes i uddannelsessystemet end andre unge.

"Hvis man ikke har funktionelle læsekompetencer, så er chancen for, at man dropper ud eller slet ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse væsentlig højere," siger Niels Egelund.

Der er en undersøgelse på vej, som ser nærmere på, hvordan deltagerne i den nationale PISA-undersøgelse fra 2000 har klaret sig siden.