Gammelt slagsmål mellem S og V spænder ben for nye regler om social dumping
En ny handlingsplan mod social dumping lader vente på sig, og meget tyder på, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Venstre er uenige om centrale forslag.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørDet var en stolt beskæftigelsesminister, som med et samlet Folketing i ryggen sidste år afsatte 673,2 millioner kroner til at bekæmpe underbetaling og skattesnyd og lovede en ny handlingsplan på området.
Men et år senere er der endnu ikke udsigt til hverken plan eller forhandlinger om den.
Det til trods for, at fagbevægelsen er kommet med flere forslag, og at området ifølge ministeren er en vigtig prioritet for regeringen.
Kilder, Altinget har talt med, peger på, at det især er regeringspartneren Venstre, som er stærkt kritisk over for særlig et forslag, nemlig et obligatorisk ID-kort på alle landets byggepladser. Det skal sikre, at alle ansatte kan identificeres og lønnen kan tjekkes.
Socialdemokraterne forsøgte selv at gøre kortet obligatorisk for ti år siden og lancerede det igen før valget i 2019. Så sent som i sommer vurderede ministeriets eget forskningscenter i en ny evaluering, at det kunne være et vigtigt værktøj i kontrollen med arbejdsmiljøet.
Men Venstre er altså kritisk overfor ID-kortet, som partiet også tidligere har blokeret for, fordi man frygter for mere bureaukratisk bøvl for virksomhederne.
Idéen om et ID-kort på byggepladser stammer fra øst-udvidelsen i 2008, hvor Arbejdstilsynet og parterne blev enige om en skitse til et ID-kort i lyset af den frie adgang til arbejdsmarkedet for de nye EU-lande.
Det blev imidlertid vurderet i strid med EU-reglerne i 2010, hvor EU-Kommissionen meddelte, at en sådan ordning ikke kunne indføres for udstationerede EU-borgere.
I 2012 forkastede et udvalg om social dumping under Thorning-regeringen da også forslaget med henvisning til EU-regler om fri bevægelighed.
Ikke desto mindre nedsatte SR-regeringen i 2014 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en ny model for et ID-kort. Det blev dog aldrig til noget, da den borgerlige regering hældte forslaget af brættet efter valget i 2015.
I 2019 foreslog Socialdemokratiet igen at indføre et kort, og siden er et pilotprojekt med kortet blevet gennemført i en række kommuner. Det er blevet evalueret i sommer af NFA.
Frustrationer hos forligspartier
Ventetiden gør ifølge Altingets kilder flere forligspartier utålmodige, og allerede i december udtrykte de kritik af, at der endnu ikke var sket noget.
Arbejdsmarked
Forskning
