Gladsaxes borgmester stopper efter 15 år

KV17: Gladsaxes socialdemokratiske borgmester, Karin Søjberg Holst, stopper ved kommunalvalget til november.

Gladsaxe skal have ny borgmester efter kommunalvalget. efter Karin Søjberg Holst har meddelt, at hun stopper.
Gladsaxe skal have ny borgmester efter kommunalvalget. efter Karin Søjberg Holst har meddelt, at hun stopper.Foto: Kristian Juul Pedersen/Scanpix
Anders Redder

Et nyt navn sætter sig i Gladsaxes borgmesterstol efter kommunalvalget til november.

Den socialdemokratiske borgmester gennem 15 år, Karin Søjberg Holst, har fortalt sine partifæller, at hun efter længere tids overvejelser har valgt ikke at genopstille til byrådet.

Det skriver Gladsaxe Bladet.

Karin Søjberg Holst blev tilbage i 2002 borgmester, da Ole Andersen (S) døde af et hjertetilfælde efter 19 år på posten. Det er altså socialdemokratisk kerneland, som en ny borgmesterkandidat skal forsøge at bevare på S-hænder til november.

Selv peger den afgående borgmester på Trine Græse (S), der er gruppeformand for partiets medlemmer af Gladsaxe Byråd. Karin Søjberg Holst fortæller, at hun er "helt og aldeles tryg" ved tanken om Trine Græse som borgmesterkandidat.

Trine Græses kandidatur træder først i kraft, hvis hun godkendes ved en forestående generalforsamling.

Karin Søjberg Holst blev første gang valgt ind i Gladsaxes byråd tilbage i 1978. Hun fyldte 72 år 1. februar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Søjberg Holst

Fhv. borgmester (S), Gladsaxe Kommune
bibliotekar (Danmarks Biblioteksskole 1983)

0:000:00