Grønbæk: Hvor blev forebyggelsen af?

Af Morten Grønbæk
Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Prevention is better than cure - at forebyggelse er bedre end behandling, er et udsagn, som læger har hørt helt fra starten af medicinstudiet. Men prioriterer vi forebyggelse i Danmark, og hvor er den danske sundhedspolitiske udvikling egentlig på vej hen?

Et kig på danmarkskortet viser, at vi for eksempel lever tre år kortere end svenskerne. Langt størstedelen af sygdommene, der medvirker til grund for denne kedelige kendsgerning, er KOL, lungekræft og skrumpelever.

Det er især den del af befolkningen, som i forvejen har udsigt til et kortere liv og mere sygdom end andre – de socialt dårligt stillede og mennesker med lav eller ingen uddannelse - som har alvorlige sundhedsproblemer.

Samtidig er forebyggelse røget helt ud af den nye regerings agenda. Hverken i finansloven for 2016 eller i regeringens program er der brugt ret meget plads på forebyggelse. 

Morten Grønbæk
Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Den skæve sundhed
Begrebet social ulighed kan inden for nogle sektorer sandsynligvis have en positiv klang. Det kan være at samfundet drives frem af vores stræben efter at stige ad den sociale trappe. Men langt, langt de fleste danskere er af den opfattelse, at social ulighed i sundhed er uacceptabelt.

Men ikke desto mindre tager den sociale ulighed i sundhed til. Børn af uuddannede mødre udsættes for passiv rygning fire gange så hyppigt som andre spædbørn, 24 procent af 7. klasse børn fra lav social klasse mod syv procent i høj socialklasse spiser fastfood mere end to gange ugentligt, 37 procent af unge på erhvervsskoler mod 12 procent i gymnasierne ryger dagligt, og 38 procent af personer uden for arbejdsmarkedet mod otte procent indenfor arbejdsmarkedet er hyppigt stressede.

Der er solid dokumentation for, at forebyggelse virker. Især den del af forebyggelsen, hvor politikerne lovgiver og regulerer, kan for alvor gøre en forskel.

Morten Grønbæk
Formand for Vidensråd for Forebyggelse

17 procent af danskerne er inkarnerede rygere, 20 procent drikker mere end genstandsgrænserne, og to ud af tre danskere er kun lidt eller slet ikke fysisk aktive. Tobak, alkohol og mangel på motion gør, at vi i Danmark dør væsentligt tidligere og har flere år med alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-lidelser end i stort set alle andre lande i den vestlige verden, som vi normalt sammenligner os med.

Forebyggelsen er nedprioriteret
Samtidig er forebyggelse røget helt ud af den nye regerings agenda. Hverken i finansloven for 2016 eller i regeringens program er der brugt ret meget plads på forebyggelse. At forebyggelse er fjernet fra den officielle ministertitel på den ansvarlige minister, kan også læses som et tydeligt tegn på, at området er nedprioriteret.

Og det er jo ikke, fordi der ikke tales sundhed. Der er tværtimod i disse år et stort fokus på sundhedsområdet, der oplever at få tilført ekstra midler. Men kun til flere behandlinger - ikke til forebyggelse. Kræftområdet er et af de sygdomsområder, som er højt prioriteret. Men paradoksalt nok er kræft en af de sygdomme, som er sværest at behandle, men let at forebygge - for eksempel ved at begrænse rygning.

Dokumentationen i orden
Det er uforståeligt, at forebyggelsen nærmest er forsvundet fra den sundhedspolitiske dagsorden i Danmark, for der er mere end nogensinde brug for forebyggelse. Der er solid dokumentation for, at forebyggelse virker. Især den del af forebyggelsen, hvor politikerne lovgiver og regulerer, kan for alvor gøre en forskel.

Trafikområdet er et felt, der svømmer i forebyggelsessucceser. En lang række tiltag op gennem halvfjerdserne til nu har gjort, at trafikdrab er faldet til 1/7 af tidligere tiders – på trods af at antal biler på vejene er mangedoblet. Husker nogen det ramaskrig, der var, da man ville trodse den personlige frihed og indføre sikkerhedsselen? Et tiltag, der blev indført for at forhindre individet i at skade sig selv. Det minder om, når storrygere og tobaksproducenter skriger, når man foreslår at hæve prisen på tobak for at forhindre unge i at starte på at ryge.

Lad os nu tage fat i nogle af de veldokumenterede strukturelle forebyggelsestiltag, og få den danske sygelighed ned på niveau med svenskernes.