Grønland tager afgørende skridt mod selvstændighed

NYHEDSANALYSE: Med beslutningen om en forfatningskommission har de grønlandske politikere sendt et klart signal om, at vejen mod uafhængighed er uomgængelig. Samtidig har de vedtaget en finanslov, der gør netop den vej betydeligt længere.

Arkivfoto.
Arkivfoto.Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Af Walter Turnowsky

Hvis nogen skulle have været i tvivl, så er det blevet slået fast de seneste par dage: Grønland har uigenkaldeligt begivet sig på vej mod selvstændighed. Det skete, da Landstinget, Inatsisartut, nærmest henover natten mandag besluttede at nedsætte en forfatningskommission. Og den skal vel at mærke arbejde for en forfatning, der primært sigter på tiden, efter at Grønland er trådt ud af Rigsfællesskabet.

Signalet bag denne beslutning er ikke til at tage fej af: Det er muligt, at det tager tid, men vi bevæger os mod et selvstændigt land.

Dette kan lyde opsigtsvækkende i danske ører, men i Grønland er der i realiteten tæt på at være konsensus. Selv folk, der kan se mange positive ting i Rigsfællesskabet, siger til mig: Selvfølgelig skal vi være uafhængige en dag.

At der så fortsat er ualmindeligt mange forhindringer, der skal overvindes, før det bliver en realitet, er det store flertal lige så bevidst om.

Historisk beslutning
Men på trods af dette, så opfattede flertallet af parlamentsmedlemmerne det tydeligvis som et historisk skridt, da de mandag med stort flertal bemyndigede regeringen, Naalakkersuisut, til at nedsætte denne forfatningskommission.

Og under behandlingen af forslaget blev der da heller ikke sparet på de store ord. Regeringschefen Kim Kielsen erklærede, at han var rørt over, at man var nået så langt, og der var ingen tvivl om, at det kom fra et ærligt hjerte.

Og det til trods for, at netop Kim Kielsen hidtil på ingen måde har markeret sig som den fremmeste forkæmper for selvstændigheden. Dertil er han en alt for pragmatisk politiker. 

Ingen vej tilbage
Når beslutningen ses som historisk, skyldes det primært, at den både over for den grønlandske befolkning og over for Danmark markerer, at man nu har nået et point of no return. 

Og som en indskudt bemærkning: Den danske regering og Folketinget gør klogt i at tage dette signal alvorligt.

Med en så afgørende beslutning, så kan det forhastede forløb for kommissionens vedtagelse mildest talt virke besynderligt. Punktet på dagsordenen blev i bogstavligste forstand i sidste øjeblik fredag aften presset ind denne landstingsperiode. Mandag var nemlig sidste dag i efterårssamlingen, så Inatsisartut måtte indkaldes ekstraordinært lørdag, for at de to behandlinger af forslaget kunne nås.

Uro i Siumut
Med dagsordenspunktet fulgte en 100 sider lang redegørelse, som ingen af partiernes ordførere havde læst, inden de gik på talerstolen lørdag eftermiddag.

Fra flere sider lød der da også harske ord om, at en så betydningsfuld beslutning skulle hastes igennem i løbet af en weekend, uden at befolkningen fik lejlighed til at diskutere den. Selv internt i regeringspartiet Siumut var der uro om det hurtige forløb, selvom dette omhyggeligt blev skjult for offentligheden.

Regeringsomdannelse
Argumenterne for, hvorfor beslutningen på ingen måde kunne udsættes til foråret, virker tyndbenet.

Den logiske forklaring på hastværket skal findes tre uger tidligere. Her udskiftede det socialdemokratiske Siumut de borgerlige koalitionspartnere Atassut og Demokraterne med de to venstreorienterede Inuit Ataqaigiit og Partii Naleraq. I en grønlandsk kontekst betyder venstreorienteret samtidig mere selvstændighedsorienteret.

Læs også: Stor udskiftning: Ny koalitionsregering i Grønland

En væsentlig årsag var, at formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, var kommet under pres fra egne rækker i Siumut. Pragmatikeren Kielsen blev opfattet som en svag leder og blev angrebet for at have svigtet idealet om selvstændighed.

Værdipolitikkens genkomst
Med regeringsomdannelsen fik han sat sig på den værdipolitiske dagsorden, der i Grønland hedder selvstændighed og grønlandisering. 

Men samtidig var Kim Kielsen tvunget til at levere. Især fordi hans nye koalitionspartnere stod bag forslaget om, at Naalakkersuisut skulle udarbejde en redegørelse om en forfatningskommission til efterårssamlingen i år.  Så derfor pressede han på for, at beslutningen om forfatningskommissionen skulle træffes her og nu.

Således skal beslutningen ikke blot læses som et konkret skridt mod selvstændighed, men i høj grad også som en værdipolitisk udmelding. Og alle tre koalitionspartnere havde behov for, at den udmelding skete hurtigt.

Ingen økonomisk selvstændighed i sigte
Kim Kielsen er udmærket klar over, at Grønlands økonomi er endog meget langt fra at være selvbærende. Og skulle han have glemt det, så gjorde hans tidligere koalitionspartner Demokraterne under debatten om forslaget alt for at minde ham om de barske kendsgerninger.

Årligt modtager Grønland et bloktilskud på 3,5 milliarder kroner fra Danmark, ligesom en lang række områder fortsat administreres fra Danmark. Den samlede regning løber op på mindst fem milliarder kroner, hvilket næsten svarer til selvstyrets årlige budget. Læg dertil en nødlidende folkeskole, uløste sociale problemer og offentlige finanser, der er presset af demografien.

Finanslov med underskud
Og netop når det gælder spørgsmålet om at blive økonomisk uafhængig, så har de grønlandske politikere i de seneste dage taget et stort skridt baglæns.

De har vedtaget en finanslov, der over en periode på fire år kommer ud med et underskud på 145 millioner kroner. Så spørger man økonomerne, er selvstændigheden henover weekenden snarere rykket længere væk end tættere på.

Så den samlede konklusion må være, at Grønland har sendt et klart signal om, at vejen mod selvstændighed er uafvendelig. Men hvorvidt den efter de seneste dages beslutninger rent faktisk er rykket tættere på, er det tilladt at tvivle på.

---
Walter Turnowsky har frem til august arbejdet som redaktør for den grønlandske public service-station KNR. Han har i den forbindelse jævnligt kommenteret grønlandsk politik over for danske medier. I dag er han løst tilknyttet grønlandske medier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00