Kristendemokraterne har over fyrre år kæmpet imod centraliseringer i det danske samfund. Det er en central opgave at kæmpe for decentralisering.

Per Ørum Jørgensen
Kristendemokraterne

Det talte ord gælder.

Når vi fejrer vores grundlov i dag, så er det en af Kristendemokraternes kerneværdier, som allerførst falder mig ind. Det gælder holdningen til, at alle mennesker er lige meget værd, uanset baggrund, nytteværdi, religion, livssituation, politisk overbevisning og nationalitet.

Grundloven sætter nogle præmisser op, og er med til at danne en ramme for, hvordan et civiliseret samfund skal være indrettet. I en tid hvor menneskers nytteværdi i stadig højere grad udfordrer værdien ved blot at være et menneske, så er det faktisk en god øvelse at dvæle lidt ved sin Grundlov.

Grundloven sondrer ikke ved nationalitet, politisk overbevisning, religion eller baggrund, når den beskriver borgernes rettigheder. Grundloven gælder for alle, der har lovligt ophold i Danmark. Grundloven sikrer alle borgere de samme rettigheder. Alle børn i kongeriget har pligt og ret til undervisning. Den svage der falder ved siden af, eller falder igennem, har ret til hjælp og støtte af fællesskabet.

Det er ikke et spørgsmål om at være tossegod. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de der er i stand til det, har pligt til at tage hånd om sig selv og sine nærmeste. Det er et spørgsmål om anstændighed. Det er et spørgsmål om næstekærlighed og princippet om menneskets uendelige værdi.

Den grundlovssikrede ret som gælder alle borgere, er et værn mod ministre, der ønsker at assimilere. Ministre der ønsker at vore børn skal optjene ret til skolegang og sygdomsbehandling. En lang række af regeringens optjeningsprincipper kørte direkte ind i den mur, der hedder Grundloven. - Og tak for det!

Grundloven bidrager til at sikre, at Danmark er et civiliseret samfund på trods af, at det er blevet stadig mere legitimt at dele mennesker op efter nytteværdi - vestlig og ikke-vestlig baggrund.

Jeg håber, vi netop denne grundlovsdag i 2011 med eftertanke vil minde hinanden om selve grundlovens ånd og bruge denne eftertanke med visdom i vores folkestyre.

Standse lidt op i jagten på de nytteløse, på de svageste og de skæve eksistenser og finde den balance som grundloven bygger sit grundlag på. Det er også på denne grund, vi skal bygge vores folkestyre på.

I Danmark har vi en hel speciel ordning mellem Staten og Folkekirken, som sondrer mellem Folkekirkens indre og ydre anliggender. Denne ordning har bygget på en forudsætning om respekt og forståelse for, hvor grænserne går i forhold til, hvad staten blander sig i indenfor kirkerummet. Denne ordning har været både unik og funktionel, men med den aktuelle debat om homoseksuelles muligheder for at blive viet i Folkekirken er der varslet et opgør med ordningen.

Kristendemokraterne afviser ethvert politisk indgreb i forhold til folkekirkens ritualer. Det betyder noget for os, hvem der er herre i hvilket hus. Hvis det kommer dertil, at Folketinget vil lovgive omkring homoseksuelles muligheder for at blive viet i kirken, så er der tale om et historisk nybrud i dansk kirkehistorie, og behovet for en egentlig kirkeforfatning bliver mere påtrængende.

En kirkeforfatning der klart beskriver, hvad staten skal blande sig i, og hvad staten ikke skal blande sig i.

Jeg har tidligere været modstander af sådan en ordning i en måske naiv tro på, at der i Folketinget var en grundlæggende forståelse og respekt for kirkens indre anliggender. Men med sagen om homovielser i kirken, så må jeg erkende, at tiden er kommet til at leve op til Grundlovens §66 om at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Det arbejde bør påbegyndes nu, så det gøres klart, hvem der er herre i hvilket hus.

Det er ikke det samme som at skille kirke fra staten, sådan som venstrefløjen har givet udtryk for. Den særlige fortrinsret som Grundloven giver Folkekirken er en erkendelse og understregning af at vi har et kristent kulturgrundlag i Danmark, som er med til at danne normer og som giver en ramme om både de skrevne og uskrevne regler i Danmark. Vi har meget at miste, hvis vi ikke er bevidste om vores fælles grundlag.

Vi står overfor et folketingsvalg. Et valg der kommer til at handle om økonomi, markeder og penge. Et valg som kommer til at handle om rød og blå blok.

Kristendemokraterne har et andet udgangspunkt. Vi er hverken røde eller blå. Vi er et midterparti med over fyrre års historie bag os, hvor vores udgangspunkt altid har været det samarbejdende folkestyre. Vi har siddet i regering med både de røde og de blå gennem årene. Vores udgangspunkt er som altid, at vi samarbejder med alle partier, der kan være med til at fremme vores politik og vore mærkesager.

Vi stiller krav for at støtte en borgerlig statsministerkandidat ved dette folketingsvalg.

Krav om at alle borgere i alle egne af landet skal adgang til sundhedsydelser og velfærd.

Krav om familierne skal have mere frihed og fleksibilitet i en presset hverdag.

Krav om at vi tager et større ansvar i forhold til verdens fattigste ved at øge vores bistand.

Lars Løkke skal levere på vores krav. Ellers står vi frit i forhold til at forhandle ud fra, hvordan den parlamentariske situation ser ud. Og jeg tror Lars Løkke i forbindelse med 2020-forhandlingerne fandt ud af, at Kristendemokraterne mener det alvorligt, når vi vil gøre op med tendensen til at centralisere, at vi vil forbedre forholdene for familierne og at vi vil sikre gode vilkår for de svageste, de udstødte og de hvis stemme ikke kommer til orde.

Vi vil arbejde for at politik ikke bare handler om penge og økonomi. Som Oscar Wilde sagde - En kyniker er en som kender prisen på alt, men ikke kender værdien af noget.

Vi skal føre en politik i Danmark, som anerkender værdien af fællesskab med familien, venner og verden omkring os. Vi skal sikre social vækst, grøn vækst sammen med den økonomiske vækst. Vi skal bevæge os på flere ben, så nationen ikke kommer til at halte.

Nødvendigheden af at tage hensyn til, hvad der styrker borgernes livskvalitet er en nødvendighed, som strækker sig videre og længere end målet om økonomisk velstand.

Hvis vi nu skal forholde os til nogle af de aktuelle politiske temaer, og kigge på dem ud fra KDs perspektiv, som handler om både at tage hensyn til økonomi og livskvalitet, så er det naturligt at starte med efterlønnen.

Kristendemokraterne ønsker at bevare efterlønnen, som er en god løsning for de borgere, der i årevis har slidt og slæbt på det danske arbejdsmarked. Vi anerkender dog de økonomiske udfordringer Danmark står overfor, og vil derfor fremrykke initiativerne fra 2006-aftalen med fem år, så de offentlige finanser forbedres med 16 milliarder frem mod 2020.

Denne fremrykning bør suppleres med en forbedring af fleksjob-ordningen for seniorer, så vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor de borgere der i slutningen af deres arbejdsliv ikke har kræfterne til et fuldtidsarbejde, får forbedret muligheden for at trappe arbejdsindsatsen ned på en anstændig måde.

Vi vil give familierne mere frihed og fleksibilitet. Tanken om at alle skal arbejde mere uden hensyn til den enkeltes livssituation vil særligt ramme de børnefamilier, der i forvejen har svært ved få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Ved at give borgerne adgang til at trække på sine private pensionsopsparinger noget før mod at man så bliver lidt længere tid på arbejdsmarkedet bidrager til at styrke familiernes livskvalitet.

Dette forslag var helt centralt for regeringens Familie- og Arbejdslivskommission, og vil også bidrage til et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Vi ønsker en udlændingepolitik og socialpolitik, der bygger på, at alle mennesker er lige meget værd. Hvor der er plads til forskelighed, respekt og tolerance. Vi skal bevare et fællesskab for alle og ikke skubbe store grupper ud af fællesskabet. Vi skal tage udfordringen med den stigende fattigdom herhjemme alvorligt ved bl.a. at indføre en fattigdomsgrænse i Danmark.

Kristendemokraterne har over fyrre år kæmpet imod centraliseringer i det danske samfund. Det er en central opgave at kæmpe for decentralisering. Det kræver politisk prioritering at sikre nærhed og overskuelighed. Det kræver politisk prioritering at styrke de stærke fællesskaber og den kultur som gør det værdifuldt at bo i landets yderområder.

Jeg vil afslutningsvis ønske jer alle en fortsat god grundlovsdag i det fine vejr med et ønske om, at selve grundlovens ånd båret af værdier som retsind, lovsind, frisind og storsind må blive det bærende element i vores danske folkestyre de næste mange årtier.