Guide: Find rundt i meningsmålingerne

Valgkampen er højsæson for meningsmålinger. Både for historier om, hvad de viser, og om hvorvidt man nu også kan stole på dem.

Altinget bringer her en guide til at finde hoved og hale i nogle af de mange begreber, der bliver kastet rundt i diskussionen.

1. Institutter
De medier, der bringer meningsmålinger, har hver deres meningsmålingsinstitut tilknyttet. Institutterne bruger hver deres metode til at indsamle og behandle svar, og metoden holder de tæt til livet.

Altinget får lavet målinger af Norstat, DR anvender Epinion, Jyllands-Posten bruger Wilke og så videre. Institutterne laver også meget andet end politiske meningsmålinger, for eksempel forbrugerundersøgelser for virksomheder.

2. Repræsentativt udsnit
Når institutterne skal lave en meningsmåling, er det vigtigt at få fat i et repræsentativt udsnit af befolkningen. Det vil sige, at andelen af unge og gamle, mænd og kvinder, folk fra land og by og så videre gerne skal stemme overens med, hvordan Danmarks befolkning ser ud.

Typisk bruger institutterne en blanding af at ringe til folk og indsamle svar på internettet. Over telefonen er det tilfældigt, hvem de får fat i. Det kan ske ved at taste otte tilfældige cifre eller ringe op fra lister over alle tilgængelige numre i Danmark.

På internettet har institutterne såkaldte webpaneler, som får besked, når de kan deltage i en ny måling.

3. Webpanel
Institutterne har paneler, som de kan sende spørgsmål til over internettet. Det er nemt, fordi de allerede kender de basale oplysninger om deltagerne. Derfor kan de vælge en gruppe ud og stille dem spørgsmålene.

”Sammensætningen af paneler er ekstremt afgørende for, om du kan lave repræsentative undersøgelser,” siger Jesper Platz, direktør for Norstat, som laver målinger for Altinget.

Der er forskellige måder at rekruttere personer til panelerne på. Hos Norstat inviterer de alle, der svarer på en måling over telefonen, med i deres webpanel. Det skal modvirke, at det er en bestemt type mennesker, der melder sig.

4. Respondent
En person, der deltager i en meningsmåling, kaldes en respondent – en, der svarer. Det gælder, uanset om man deltager over internettet eller telefonen.

Respondenterne i institutternes webpanel bliver løbende skiftet ud for at undgå skævvridninger.

Typisk baserer meningsmålingerne sig på et sted mellem 1000 og 2000 respondenter.

5. Statistisk usikkerhed
Når medierne bringer en meningsmåling, gør de det med forbehold for den statistiske usikkerhed. Den er fortrinsvis afhængig af, hvor mange personer der har svaret i målingen. Det er blevet standard at have svar fra lidt over 1.000 respondenter, så usikkerheden er omtrent 2,5 procentpoint.

”Det er en afvejning af økonomi og sikkerhed. Hvis man lavede 10.000 interview, havde man måske under en procent i usikkerhed,” siger Jesper Platz.

Men også usikkerheden har en usikkerhed. Oftest angives den med 95 procent sandsynlighed, hvilket betyder, at fejlmargenen 1 ud af 20 gange er højere end de eksempelvis 2,5 procent, der oplyses.

6. Snit
Hvis man synes, usikkerheden i de enkelte målinger bliver for stor, kan man ty til de vægtede gennemsnit, som blandt andet Altinget og Berlingske laver. De samler en lang række målinger og minimerer dermed usikkerheden.

”Der er forskel på at have svar fra 1500 og fra 15.000. Snittene betyder, at der er mindre risiko for at ramme helt skævt og større chance for at ramme ret præcist,” siger Kresten Roland Johansen, som underviser i kvantitativ metode på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

På Altinget er det valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, der ud fra en unik model laver sit kvalitetsvægtede snit.

7. Rullende målinger
I valgkampen bringer mange medier målinger hver dag. Det kræver meget arbejde at indsamle så mange svar, men her kan man få hjælp af såkaldt rullende målinger. Begrebet dækker over, at man samler svar over flere dage og får en ny måling ved blot at udskifte de ældste svar med nye.

”Hvis man skal komme med nye målinger hver dag i en periode, er det ret ressourcekrævende at indsamle så mange nye svar på en dag,” siger Jesper Platz fra Norstat.

I stedet kan man supplere en ældre måling med nye svar og i stedet droppe de ældste. På den måde skabes den rullende effekt. Hold derfor øje med de datoer, svarene er indsamlet over. Hvis det er sket over flere dage er der – især i denne tid – gode chancer for, at det er en rullende måling.

8. Vægtning
De resultater, man kan læse i avisen, stemmer ikke nødvendigvis præcist overens med de indsamlede svar. Hvis den gruppe mennesker, der har deltaget i undersøgelsen, ikke ligner befolkningssammensætningen, vægter institutterne svarene, så personer fra grupper, der er underrepræsenteret, tæller mere.

”Vi vil gerne have tilfældigheden, men vi vil også sikre, at tilfældigheden ikke gør, at man er lidt skæv på for eksempel køn, alder eller uddannelse,” siger Jesper Platz.

De forskellige institutter vægter efter forskellige parametre, og Jesper Platz fra Norstat fastslår, at det handler om at vægte så lidt som muligt. De deltagende personer skal helst afspejle befolkningen.

Der kan også være en anden grund til at vægte, fortæller Kresten Roland Johansen.

”Institutterne kan have en begrundet mistanke om, at folk ikke svarer ærligt, eller at deres svar ikke afspejler det, de faktisk vil gøre,” siger han.

I forbindelse med politiske meningsmålinger kan det ske, hvis folk ikke ønsker at stå ved, hvilket parti de stemmer på. Den margin regner man sig frem til ved at kigge på forskellen mellem målinger og det endelige resultat ved tidligere valg, fortæller Kresten Roland Johansen.

9. Tvivlere
Det er ikke alle mennesker, der har et svar klar, når de bliver ringet op og spurgt, hvad de har tænkt sig at stemme. Tvivlerne kan både afgøre valget og udfaldet af en meningsmåling. Derfor betyder det meget, hvordan man håndterer gruppen af tvivlere.

”Det er helt klart noget af det, der adskiller institutterne,” siger Kresten Roland Johansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Et af dilemmaerne er, hvor meget man skal presse på for at få et svar fra dem, der er i tvivl. Et andet er, hvad man gør med dem, der ikke kommer med et svar. Man kan enten udelade dem, lade dem indgå som tvivlere eller spørge, hvad de stemte ved sidste valg.

10. Exit polls
Nært beslægtet med meningsmålinger finder man de omdiskuterede exit polls. De bliver lavet ved på valgdagen at spørge folk, der rent faktisk har stemt. Dermed fjernes et af de usikre elementer.

Der er delte meninger om, hvorvidt de skal bringes, inden valgstederne er lukket. Der er nemlig risiko for, at exit polls kan påvirke valgresultatet. Det skyldes medløbereffekter, fortæller Kresten Roland Johansen:

”Man vil gerne være på det vindende hold, og man synes ikke, ens stemme skal gå til spilde. Hvis nogle prognoser peger på et bestemt valgresultat, kan det ende med, man giver sin stemme til dem, der ser ud til at løbe af med sejren,” siger han.

Omvendt kan man også få sympati med partier, der er på nippet til at ryge for spærregrænsen, og derfor stemme på dem for at 'redde' dem, lyder det fra Kresten Roland Johansen.