Hans Jørn Kolmos: L&F vildleder om antibiotika

Af Hans Jørn Kolmos
Professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital

Kære Per Olsen

Du skriver, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent siden 1990. Det lyder besnærende, men er i virkeligheden groft vildledende, fordi du medtager de antibiotiske vækstfremmere og helt undlader at nævne zink og kobber.

De antibiotiske vækstfremmere udgjorde i 1990 over halvdelen af antibiotikaforbruget i landbruget. De blev ikke brugt til behandling af infektioner, men for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det skete ved at blande små mængder i dyrenes foder.

Jeg tror, de fleste danskere vil have sig frabedt at blive sammenlignet med svin kilo for kilo, og de vil nok også mene, at de har førsteretten til at få antibiotika, og at svin kommer i anden række. Men måske tænker I anderledes på Axelborg?

Hans Jørn Kolmos
Professor og overlæge

Den praksis blev forbudt i Danmark i 2000, og få år efter i resten af EU.

I perioden 1990-2015 skete der en fordobling i antibiotikaforbruget til behandling af infektioner hos dyr, fra 53 tons til 108 tons, parallelt med at der i samme periode skete en fordobling af svineproduktionen (se reference 1,2 nedenfor). Forbruget af antibiotika til infektionsbehandling per produceret dyr har således i store træk været uændret gennem perioden.

Zink skaber også resistens
Du har ret i, at forbruget over de seneste få år har været svagt faldende. Men det er sket samtidig med, at svineproducenterne har skruet voldsomt op for anvendelsen af medicinsk zink til behandling af fravænningsdiarré som erstatning for antibiotika. Forbruget er tredoblet over de sidste 10 år og ligger i dag på knap 500 tons.

Zink virker for alle praktiske gøremål som antibiotika og skaber også antibiotikaresistens. Zink skal derfor medregnes på linje med antibiotika, når man opstiller strategier til bekæmpelse af antibiotikaresistens, og det samme gælder kobber, der har antibakteriel virkning ligesom zink.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ikke sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år. Der er tværtimod sket en kraftig stigning, når man medregner zink.

Etikken halter
Du vil gerne belære mig om brøkregning og anfører, at forbruget af antibiotika beregnet per kilo biomasse er større blandt mennesker end blandt dyr, underforstået at det især er hos mennesker, man skal skære ned.

Fødevareministeren forfægtede pudsigt nok samme synspunkt, da han i sin tid var fødevarepolitisk ordfører for Venstre, men blev sat grundigt på plads af kritiske journalister og folk fra sundhedsvæsenet. Jeg tror han vil være ked af at få ribbet op i denne pinlige sag, men hvis du insisterer, kan vi da godt tage fat i den igen.

Fagligt set er det en fuldstændig meningsløs sammenligning, og etikken halter. Hvordan vil du sammenligne ældre og svagelige mennesker med svin i deres bedste alder?

Jeg tror, de fleste danskere vil have sig frabedt at blive sammenlignet med svin kilo for kilo, og de vil nok også mene, at de har førsteretten til at få antibiotika, og at svin kommer i anden række. Men måske tænker I anderledes på Axelborg?

Videnskabelig dokumentation
Endelig hævder du, at det er videnskabeligt forkert at sige, at spredningen af MRSA i svineproduktionen i høj grad kan tilskrives antibiotika. Den påstand har nogenlunde samme sandhedsværdi, som når tobaksindustrien benægter sammenhængen mellem rygning og lungecancer. Den videnskabelige dokumentation findes, og den fremgår blandt andet af en stor hollandsk undersøgelse publiceret forrige år (reference 3).

Sammenhængen anerkendes også af regeringens MRSA ekspertgruppe (side 21 og 26), og hvordan vil du i øvrigt forklare økologernes meget mindre forekomst af MRSA i deres svinebesætninger? Mon ikke det det blandt andet hænger sammen med deres meget mindre antibiotikaforbrug?

Jeg er glad for, at du bakker op om One-Health konceptet. Jeg tager det som udtryk for, at du tager et medansvar for resistensudviklingen ikke bare blandt klassiske fødevarebårne bakterier som Salmonella, men også blandt de andre bakterier, som kan overføres fra produktionsdyr, herunder MRSA CC398.

Referencer
1. DANMAP 1998. www.danmap.org
2. DANMAP 2015. www.danmap.org
3. Dorado-Garcia A et al. Emerg Infect Dis 2015; 21: 950-8. www.cdc.gov/eid