Hegelund og Mose: Lobby-input til ny regeringsbibel

MANDAGSTRÆNEREN: Enten Thorning eller Løkke skal straks efter valget bokse et nyt regeringsgrundlag sammen. En stribe interesseorganisationer er med bag linjerne. Andre lobbyister kan håbe på en sidste-øjebliks-opringning fra regeringsforhandlingerne. Embedsværket har også en vigtig rolle.

Foto: Hasse Ferrold
Peter MoseSusanne Hegelund

Fik vi håndværkerfradraget med? Blev de 16 lovede lempelser, der skal gøre det billigere og lettere at være landmand, ført ind på to-do-listen?

Den ultimative sejr for en interessevaretager er at få sine mærkesager skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget – en nytiltrådt regerings politiske bibel og tjek-listen for embedsværket. Så bliver ønskerne nemlig som regel ført ud i livet.

Mens Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen er i tæt infight om nøglen til Statsministeriet, gør interesseorganisationerne sig klar til de hektiske dage lige efter valget, hvor en ny regering skal bokse sit regeringsgrundlag på plads. Nogle har for længst leveret input; andre kan håbe, at de bliver draget ind i slutspillet om, hvad der kommer til at stå – at telefonen pludselig ringer, som det sidst skete under regeringsforhandlingerne i Det Sorte Tårn.

De store organisationer har en årelang tradition for at være tidligt ude og levere input, nærmest efter en fast skabelon: Sætninger med små statements, der kan sys mere eller mindre direkte ind i en ny regerings arbejdsprogram. Overskrifter på lovændringer. Talmateriale, der styrker argumentationen.

Den ultimative sejr for en interessevaretager er at få sine mærkesager skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget – en nytiltrådt regerings politiske bibel og tjek-listen for embedsværket.

Hegelund & Mose
Forfattere og rådgivere

Input til internt slagsmål
Dermed er politikerne klædt på til det interne regeringsslagsmål, der ofte opstår, ikke mindst når magten skifter side. Så skal et nyt og måske uprøvet hold bestående af flere partier enes og lave sidste-øjebliks-kompromisser, som det skete i 2011.

Hvis Helle Thorning-Schmidt genvinder magten, vil hun stå med en betydeligt nemmere opgave end for fire år siden – dengang med en førstegangs-regering med kun to tidligere ministre på holdet. Ikke mindst de regerings-debuterende SF'ere måtte sluge kameler og havde brug for små kompensations-sejre: For en græsrods-organisation gav det chancen for at få en SF-forhandler i røret: Hjælp os med nyt input, som vi udadtil kan få til at ligne en SF-sejr. For den heldige NGO-lobbyist var det blot at slå til, inden det politiske vindue lukkede igen.

Verdensnaturfonden WWF sad klar med klimaløsninger, den kommende regering kunne bruge i sine interne armbøjninger om et regeringsgrundlag. Den grønne tænketank Concito var endnu bedre stillet. Dens formand, Martin Lidegaard, kunne selv håndbære skarpe formuleringer om et nedsat CO2-udslip frem til forhandlerne – og skabe rammerne for sit job som radikal klima- og energiminister. Atter andre var med til at sikre, at agerhøns, harer og storke fik sneget sig ind i regeringsbibelen.

Det konservative ringbind
Siden 1993 har der været en tendens til, at programmerne er blevet mere detaljerede og bestemmende for regeringsarbejdet. I dagens politik kan det derfor være en alvorlig sag for den interessevaretager, der ikke får sine ønsker skrevet ind: Når først regeringspartierne har lagt sig fast, er det op ad bakke at få politikerne til at ændre holdning.

Det er også for sårbart kun at satse på Socialdemokraterne og Venstre – de store statsministerpartier – i sin påvirkningsindsats. De små partier kan også være interessante, ikke mindst til de afgørende armlægninger om regeringsgrundlaget.

Da Anders Fogh Rasmussen efter regeringssejren i 2001 troppede op med dansk politiks hidtil mest detaljerede drejebog, medbragte de konservative regeringsforhandlere et ringbind, der har fået knap så meget omtale i eftertiden som Foghs blå plastikmappe. Ringbindet var fyldt med input fra lobbyister, der vidste, at der var mere end én indgang til borgerlig indflydelse i et slutspil, som også krævede et konservativt fingeraftryk.

I forvirringen efter valgsejren – mens en ny regering tester sit parlamentariske grundlag og samtidig skal blive enig internt – kan ønsker nemt risikere at blive glemt. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men fordi tingene ofte foregår i en fortravlet forhandlingsatmosfære.

Blåt løfte til landbruget
Så jo flere partiers ringbind, interessevaretageren kan snige sig med ind i, jo mere robust står lobbyisten efter et valg. Længe før Helle Thorning kom til magten, dyrkede ikke mindst DI erhvervs-opkomlingene fra SF, ligesom flere LO-forbund i god tid før den nuværende valgkamp har leveret input til blå blok – ikke blot til Venstre, men nok så meget til Dansk Folkeparti.

Det lykkedes også allerede i efteråret 2014, da alt tydede på en Løkke-sejr, landbruget at få den traditionelle kerne i blå blok – Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti – til at love, at en Venstre-ledet regering vil lave hele 16 lempelser for at tilgodese landmændene: De må gøde mere, og det generelle randzonekrav, som den gamle VK-regering indførte, skal nu helt væk – hellere i dag end i morgen.

Det kunne ligne et forvarsel om, hvad der kommer til at stå i et eventuelt borgerligt regeringsgrundlag ligesom de øvrige 24 blå løfter, der formentlig kan ryge med. 

Embedsmænd sikrer kontinuitet
Da Anders Fogh og Bendt Bendtsen strikkede VK-regeringens første regeringsgrundlag sammen i 2001, foregik det uden hjælp fra topembedsmændene, der var noget målløse, da Fogh senere dukkede op i Statsministeriet med sin to-do-liste. Siden er embedsværket blevet mere involveret, inden en ny regering går ud med sit arbejdsprogram.

Under Helle Thornings regeringsforhandlinger i Tårnet var Statsministeriets departementschef Christian Kettel – udlånt af den afgående Lars Løkke Rasmussen – forbindelsesleddet mellem Slotsholmen og den kommende regering. Departementschefernes førstemand sørgede for, at andre topembedsmænd blev indforskrevet med råd og dåd.

Ikke mindst et nyt regeringshold med tasken fuld af egne projekter har behov for at sikre sig, at regeringsgrundlaget ikke bliver jordet af formalia allerede ved præsentationen: Hvad ligger der af tidligere forlig på et givet område? Og hvor langt kan vi gå i forhold til internationale konventioner?

Det kan også være betryggende at vide, hvad der i forvejen ligger af planer i de enkelte ministerier; embedsmændenes store chance for at sikre kontinuitet i Slotsholmens lovkværn. Således var det næppe tilfældigt, at det slagne VK-regeringshold kunne genkende en stribe af sine egne initiativer, da Helle Thorning præsenterede rød bloks nye regeringsgrundlag. Det havde embedsværket behændigt fået med ind.

 

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også www.hegelundmose.dk.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00