Kommentar af 
Henrik Dahl

Henrik Dahl: Jo, politikere, vi er en del af eliten

KLUMME: Politikere er ikke blot en del af eliten, men udgør en superelite, der kan definere rammerne for alle de øvrige eliter - og dermed har mere magt end nogen anden gruppering i Danmark, skriver Henrik Dahl.

Staten og dermed politikerne råder over enorme summer og stor magt.
Staten og dermed politikerne råder over enorme summer og stor magt.Foto: /ritzau/Jens Dresling
Henrik Dahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nogle år siden blev jeg inviteret til at skrive en artikel om kritikbegrebet i dansk sociologi. I stedet for at kaste mig ud i abstraktioner bestemte jeg mig for at tage tre årgange af tidsskriftet Dansk Sociologi og registrere indholdet systematisk. Denne registrering viste mange interessante ting, jeg ikke skal trætte med at gengive. Men én ting slog mig mere end noget andet: I Danmark er det, som om staten er fritaget for kritik.

I løbet af de tre år, jeg undersøgte, havde tidsskriftet i alt bragt 75 artikler. I disse artikler var kritik af mangt og meget: kapitalismen, patriarkatet, imperialismen, moderniteten og andet, der bestemt er værd at kritisere.

Men staten? Den blev kun kritiseret – endda i forholdsvis venlige vendinger – i tre artikler. Det vil sige i fire procent af artiklerne.

Jeg tror ikke udelukkende, det er en erhvervsskade hos de gode sociologer, at de nødig gnaver i den hånd, der fodrer dem (thi langt de fleste er offentligt ansatte). Efter min opfattelse hænger det også sammen med, at de er danskere. For vi danskere er tilsyneladende sådan indrettet, at vi ikke rigtig kan få øje på staten.

I sammenligning med staten har de ti rigeste mennesker i verden ikke specielt mange penge. Hvis man teoretisk forestillede sig, at de blev pålagt at sponsere staten Danmark, ville de ikke engang have penge nok til tre finanslove.

Henrik Dahl

Den mest citerede sociolog nogensinde er stadigvæk Max Weber. Derfor er hans definition på magt værd at notere sig: Magt er evnen til at sætte sin vilje igennem over for andres vilje.

Hvis du vil A, og jeg vil B, og vi – på trods af mine ønsker – ender med at gøre A, har du magten over mig. Hvis vi ender med at gøre B på trods af dine ønsker, forholder det sig naturligvis lige omvendt.

Fordi staten har så meget magt og så mange penge, er det nødvendigt at være særdeles kritisk over for de institutioner og mennesker, der forvalter dens kræfter.

Henrik Dahl

Forstået på denne måde er der næppe nogen instans i Danmark, der har så meget magt over borgerne, som staten har.

Staten kan beslaglægge folks penge – og gør det også i stor stil. På årsbasis konfiskerer den halvdelen af bruttonationalproduktet i form af skatter og afgifter. Staten kan beslaglægge folks ejendom – og gør det hvert år i form af ekspropriationer. Staten kan sende forsvaret på farlige missioner, hvor deltagerne både kan blive dræbt og lemlæstet, og hvor de mennesker, der kommer vores tropper på tværs, må regne med at komme slemt til skade eller dø. Staten kan fjerne børn fra deres forældre, hvis den når frem til, at forældrene ikke er deres opgave voksen. Staten kan udøve vold imod dig, hvis du ikke følger politiets anvisninger. Og så kan den kaste dig i fængsel, hvis du bliver dømt for at overtræde dens love.

Når staten gennemsætter sin vilje, er det ikke i småtingsafdelingen, det foregår. Og så er staten umådeligt rig. Når forretningsfolk taler om penge, er det som regel millioner, de snakker om. Når politikere taler om penge, er enheden typisk milliarder.

Hvert år plejer organisationen Oxfam at offentliggøre en liste over verdens ti rigeste menneskers formuer. Tanken er, at man skal blive forarget. Men i sammenligning med staten har de ti rigeste mennesker i verden ikke specielt mange penge. Hvis man teoretisk forestillede sig, at de blev pålagt at sponsere staten Danmark, ville de ikke engang have penge nok til tre finanslove. Så var de blanket helt og aldeles af og måtte starte forfra med at pudse sko, eller hvordan de nu i sin tid grundlagde deres formuer.

Fordi staten har så meget magt og så mange penge, er det nødvendigt at være særdeles kritisk over for de institutioner og mennesker, der forvalter dens kræfter.

En vigtig ting er, at ingen institutioner må blive for stærke. Et andet vigtigt forhold er, at de ting, der foregår, skal være transparente. Desuden skal man kunne klage over magtens forvaltning, og endelig er det nødvendigt, at man fra tid til anden kan tage stilling til magthaverne – og eventuelt udskifte dem med andre, man har mere fidus til.

I lyset af at staten er så stærk og har så meget magt, må det undre, at det ikke er alle politikere, der mener, at de tilhører den ypperste elite.

Det, der generelt kendetegner en elite, er, at den har nået toppen af et givet felt. Fodboldeliten har nået toppen af fodbolden. Forfattereliten har nået toppen af forfatteriet. Forskningseliten har nået toppen af forskningen.

Hvad angår politikerne, har de nået toppen af det felt, hvor man udøver magt. Det har den konsekvens, at man ikke blot er en lokal elite på magtens område, men samtidig er en slags superelite, der har indflydelse på alle de andre eliter. Man kan jo både lave bindende regler for fodboldspillerne og forfatterne og forskerne og alle mulige andre.

Men i Danmark taler vi ikke gerne om hverken staten eller om kontrollen med den. I stedet taler vi om samfundet, fællesskabet eller os alle sammen. Og bagefter lader mange af dem, der har den legitime magt over staten, som om det ikke er noget særligt at konfiskere halvdelen af BNP hvert år i december og bruge det på formål, som mindst 90 medlemmer af Folketinget kan blive enige om.

Hvis der skal komme noget fornuftigt ud af sommerens debat om eliten eller eliterne, så håber jeg, at det bliver en større opmærksomhed på, hvad staten er for en størrelse. Og dermed også en bedre indsigt i at de mennesker, der har magten over staten, ikke bare har nået toppen af deres felt (nemlig politik), men samtidig udgør en superelite, der kan definere rammerne for alle de øvrige eliter - og dermed har mere magt end nogen anden gruppering i Danmark.

Alt andet er i bedste fald krukkeri og i værste fald et virkelig graverende forsøg på at tilsløre realiteterne.

----------

Henrik Dahl er folketingsmedlem for Liberal Alliance. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dahl

MF (LA), forfatter, foredragsholder
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1987), MA (Pennsylvania 1988), ph.d. (Handelshøjskolen i København 1993)

0:000:00