Her er de politiske Facebook-mestre

Viser Facebook, hvad vi stemmer?
Der er langt fra de godt 150.000, der synes godt om Johanne Schmidt-Nielsen på Facebook, til de 40.725 stemmer, hun fik ved valget i 2015.

Men der er en sammenhæng.

For når brugerne liker, deler og kommenterer, så flytter de lige så stille deres kryds. Og det kan faktisk være en indikation på, at de er ved at flytte deres kryds.

”Forskningen kan ikke sige noget helt entydigt om det endnu. Men vi arbejder på en forskningsartikel, som peger på en sammenhæng mellem hvad vælgerne liker, og hvad de stemmer,” siger Jakob Bæk Kristensen, digital analytiker i analysehuset Analyse & Tal.

Det handler ikke kun om, hvad du gør lige nu, men om hvem du taler med, og hvor de går hen bagefter, hvem de kender og taler med.

Jakob Bæk Kristensen
Digital analytiker, Analyse & Tal

Ekspert i politisk kommunikation på sociale medier, Benjamin Rud Elberth, peger på, at nogle af teorierne bag modellen blev brugt af Barack Obama allerede for otte år siden.

”Formodningen om, at hvis du først kan få folk til at like noget og senere dele noget og måske senere give fem dollars, leder frem til, at de måske stemmer på dig, er her forsøgt sat på formel,” konstaterer Benjamin Rud Elberth.

Jeg skriver faktisk bare om det, der optager mig. Ofte lange og voldsomt nørdede opdateringer. Det ville kommunikationseksperter sikkert advare imod.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Folketingsmedlem

Netværkspolitik
Modellen, som beregner politikernes placering, ser ikke blot på, hvor mange der synes om et opslag eller deler det. Modellen indeholder alle aktive handlinger, der udspringer af et opslag. Den tager højde for kommentarer, hvem der liker eller svarer på de kommentarer samt hvilke venner, der deler kommentaren eller er tagget i den.

”Det handler ikke kun om, hvad du gør lige nu, men om hvem du taler med, og hvor de går hen bagefter, hvem de kender og taler med,” forklarer Jakob Bæk Kristensen.

På den måde spreder nogle politikere deres budskaber som ringe i vandet. Enten bredt til vælgere på tværs af partier, 'brobyggerne', eller til partiets eget bagland, 'holdlederne'. Begge dele er vigtige, lyder vurderingen fra Benjamin Rud Elberth.

”I gammeldags kommunikation sendte du en pressemeddelelse. Her klæder du dine digitale ambassadører på, og så agerer de i deres netværk, og på den måde kan man nå bredt ud eller til en bestemt gruppe,” siger han.

Men hvad er bedst, at være en god holdleder eller debattør?

”Det er svært at sige. Erfaringsmæssigt er det at have styr på sit eget parti meget vigtigt. Men de mindre oprørspartier, som skal have ny vælgertilslutning, er nødt til at gå ud og i clinch med andre for at få nye vælgere,” siger Benjamin Rud Elberth.

Nyt i Danmark
Metoden er speciel i en dansk kontekst, og ifølge Benjamin Rud Elberth kan det være med til at øge bevidstheden om, hvordan Facebook har indflydelse på vælgervandringerne.

”Det er første gang, at nogen måler på folks politiske adfærd i forhold til, hvordan de klikker og agerer. Det siger potentielt meget mere end en meningsmåling. Hvis du måler på folks adfærd, så kan man ikke tage fejl,” siger Benjamin Rud Elberth.

Han understreger, at Facebook og sociale medier trods en stor betydning stadig ikke kan stå alene. Han peger på Özlem Cekic, som er god til at nå bredt ud på Facebook og ville være højt på listen, hvis hun stadig var politiker.

”I virkeligheden er Özlem Cekic et eksempel på en politiker, som har knækket Facebooks kode. Men hun blev ikke genvalgt,” siger Benjamin Rud Elberth. Han mener ikke, man kan blive valgt alene på grund af Facebook.

Men vi ser politikere, der taber valg, fordi de ikke kan bruge sociale medier,” konstaterer han.

Han tilføjer, at man allerede i efteråret vil se kommunalpolitikere, der mere professionelt bruger data til at finde ud af, hvilke temaer, der flytter likes lokalt.

De bedste brobyggere
Top fem over de politikere, der når bredest ud og diskuterer politik på tværs af partiskel, rummer to røde, to blå og en radikal. Og listen viser ifølge Benjamin Rud Elberth nogle af dem, som går meget direkte ind i debatterne gennem Facebook.

”Det er dem, der er mest aktive debattører, og dem, der tør gå direkte i clinch med deres modstandere. De er ikke bange for at tage livtag med andre politikere,” siger Benjamin Rud Elberth om listen.

Han forklarer, at top fem hos brobyggerne for eksempel rent teknisk ”tagger” de politiske modstandere, som de skriver om i opslagene. Det er en invitation til debat. Andre politikere skriver om andre i stedet for direkte til dem, og så kommer man ikke lige så bredt ud.

Samtidig afspejler partiernes kommunikation på Facebook også deres værdigrundlag og tilgang til politikudvikling.

”De Radikale åbner for eksempel op for debatten og skriver: Giv os dit bud på en løsning,” siger Benjamin Rud Elberth.

Derfor mener Benjamin Rud Elberth også, at især Uffe Elbæk burde gå efter at nå længere op på listen.

”Uffe Elbæk er meget aktiv, men han henvender sig ikke direkte til dem, han skriver om. Med den platform han har, så burde han ligge i top, men han er ikke så dialogsøgende,” siger Benjamin Rud Elberth.

Det er dog ikke nok, at den enkelte politiker går i dialog med sine modstandere. ”Man kan ikke blive en god debattør, hvis alle ens venner agerer i ekkokamre. For eksempel kan Joachim B. Olsen godt være en god brobygger selv, men hvis alle hans venner og følgere er holdledere, så kan han ikke komme i top på listen,” siger Jakob Bæk Kristensen, digital analytiker hos Analyse & Tal.

Dansk Folkeparti tager top tre
Dansk Folkeparti har sat sig tungt på de tre øverste pladser på listen over politikere, der er gode til at bruge Facebook til at nå egne støtter. Vi kalder dem holdledere, for det handler både om at vise fælles holdninger og mobilisere medlemmerne, når Peter Skaarup skriver om en kriminel udlænding, han mener bør udvises, og slutter med: ”Er du enig? Del gerne!” Det har mere end 2.200 af Skaarups følgere valgt at gøre. Det er en meget direkte måde at samle baglandet om DF’s mærkesager.

”Det optimale for et parti er at have styr på sit eget meningsfællesskab eller ekkokammer. Så alle ved, hvad man mener. Det handler om at klæde sine egne sympatisører på til at vandre ud i andres kommentarfelter og overbevise dem,” siger Benjamin Rud Elberth.

Han peger på, at Dansk Folkeparti på Facebook følger en opskrift, partiet har haft held med tidligere, da partiet lancerede Pias Ugebrev, der uge efter uge var DF-stifterens direkte kontakt med medlemmerne.

At Peter Skaarup er bedst til den disciplin, overrasker ikke Benjamin Rud Elberth. ”De knuselsker ham jo. Når han skriver noget, så liker hans følgere alt, hvad han laver,” siger Benjamin Rud Elberth, som forklarer, at Peter Skaarup og de andre DF-topfolk er gode til at få deres følgere til at bakke op.

”Dansk Folkeparti bruger tit formuleringen: ”Del, hvis du er enig”. De bruger Facebook til at bekræfte deres meningsfællesskab i, at Dansk Folkeparti er på rette vej,” siger Benjamin Rud Elberth.

Partilederne: Hvem skabte bred debat?

Ekspert i digital kommunikation Benjamin Rud Elberth mener, at Lars Løkke Rasmussen (V) har et overtag i forhold til sin hovedmodstander Mette Frederiksen på Facebook.

”Den helt store forskel på Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen er sociale medier. Løkke har et langt dårligere brand generelt, men han redder skindet på næsen gang på gang ved at være på Facebook,” siger Benjamin Rud Elberth.

”Han bruger Facebook til stadig at have sin egen stemme. Hvis han ikke havde Facebook og skulle fortælle alt gennem pressen, så ville han stå langt dårligere,” siger Benjamin Rud Elberth.

Mette Frederiksen skiller sig ikke ud som hverken debattør eller holdleder på Facebook. Og det kan være fornuftigt nok. Men Benjamin Rud Elberth mener, at det kan være et problem, at S-formanden slet ikke bruger sociale medier taktisk som Lars Løkke Rasmussen.

I slutningen af januar havde Mette Frederiksen tæt på 62.000 følgere på Facebook. Lars Løkke Rasmussen nærmer sig 200.000.

Hvad debatterede danskerne og politikerne?

Disse emner fyldte på Facebook i 2016:

17 procent af alle politikeropslag på Facebook i 2016 handlede om flygtninge-, integrations- og asylpolitik. Blandt andre brugere af Facebook var det kun 13 procent af opslagene, der handlede om det emne. Samtidig var økonomipolitik også et langt mere populært emne blandt politikere end i resten af befolkningen.

Kilde: NextWork og Analyse & Tals Facebookdatabase