Løhde ansætter tre nye styrelsesdirektører

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har netop offentliggjort navnene på de tre personer, som skal stå i spidsen for tre af Sundhedsministeriets fem styrelser.

Søren Brostrøm bliver direktør i Sundhedsstyrelsen. Han afløser konstitueret direktør, Jakob Cold, der har været direktør, siden Else Smith blev fyret i foråret.

Lisbeth Nielsen bliver direktør i den nyoprettede Sundhedsdatastyrelse.

Anne-Marie Vangsted bliver direktør i den nyoprettede Styrelsen for Patientsikkerhed

Direktøren for Lægemiddelstyrelse udnævnes først senere, da man i ministeriet ikke er tilfredse med de ansøgere, der er kom ved første jobopslag.

Udpegningerne kommer i kølvandet på, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) i begyndelsen af august fremlagde planen for en historisk omfattende ommøblering af Sundhedsministeriet.

En ændring, hvor Sundhedsministeriet går fra at have to til hele fem styrelser. Ændringen skal helt overordnet sikre en bedre kontrol af sundhedspersonale og patientsikkerhed, brugen af sundhedsdata og en mere effektiv lægemiddelmyndighed.

Det vurderes også, at den voldsomme opsplitning skyldes, at man politisk har ønsket, at Sundhedsministeriets departement står stærkere over for især Sundhedsstyrelsen. 

Skandalesager satte gang i omlægning
Den umiddelbare årsag til den massive organisationsomlægning var, at daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i foråret fyrede Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith.

Afskedigelsen skete i kølvandet på skandalesagen om den angiveligt hjerneskadede psykiater i Vestjylland, som ikke var blevet stoppet trods advarsler fra patienter og myndigheder.

Tilsynssagen var kun en ud af en hel stribe sager, som har sat et kritisk lys på Sundhedsstyrelsen de seneste år. En kritik, som blandt andet er gået på, at styrelsen ofte ikke var hurtig nok til at opdage og stoppe sundhedspersonale, der skader deres patienter.

Allerede i foråret startede planlægningen af en helt ny struktur for Sundhedsministeriets ressort, hvor man ved at øge antallet af styrelser fra to til fem ville gøre deres ansvarsområder mere enkle og tydelige for de kommende styrelsesdirektører og deres medarbejdere.

Bredt politisk på Christiansborg har der også været utilfredshed med Sundhedsstyrelsen. En utilfredshed, som har bundet i, at man har anset styrelsen for at være alt for langmodig overfor udygtige læger og for uvillig til at få styrelsens sundhedsfaglige rådgivning til at mødes med politikernes ønsker.

At organisationsændringen er blevet så stor, skyldes også en stribe andre problemer. Generelt er det opfattelsen, at det var en fejl, at man i 2012 nedlagde Lægemiddelstyrelsen som selvstændig enhed og lagde den ind under Sundhedsstyrelsen.

Både ansatte og Lægemiddelindustrien mente, det gik ud over kvaliteten i styrelsens arbejde. Det er anden gang på 20 år, at Lægemiddelstyrelsen nu bliver skilt ud i en selvstændig styrelse.

Sundhedsdatastyrelsen skal fremover håndtere den statslige del af it i sundhedsvæsnet og indsamlingen af de store mængder data, som sker i hele sundhedsvæsnet. Styrelsen kommer til at bestå af Nationalt Sundheds-It (NSI), som udskilles fra Statens Serum Institut.

Ligesom tilsynet med sundhedspersonale har sundhedsdata vist sig at være politisk sprængfarligt og fået stort fokus med en række sager i medierne. Mest i sagen om DAMD-databasen med patientdata fra almen praksis, der viste sig at være ulovlig. Omvendt råber kommuner og regioner, forskere og sundhedsindustrien på mere præcise og brugbare data, der skal skabe nye eller bedre behandlinger.