Esterne kommer: Her er deres EU-formandskabsprogram

OVERBLIK: Estland overtager 1. juli rorpinden i EU’s Ministerråd. De vil forsøge at sætte fut i Unionens digitale dagsorden og undgå mere splittelse mellem øst og vest, siger landets EU-ambassadør.

Den estiske premierminister, Juri Ratas, sammen med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Estland overtager 1. juli det roterende EU-formandskab.
Den estiske premierminister, Juri Ratas, sammen med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Estland overtager 1. juli det roterende EU-formandskab.Foto: /ritzau/Victoria Mayo
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”Digitalt, digitalt, digitalt”.

Med de ord præsenterede den estiske EU-ambassadør, Kaja Tael, sit lands fokus, når det fra 1. juli bliver Estlands tur til at sidde i førersædet i EU’s Ministerråd.

Torsdag godkendte det estiske parlament så officielt programmet for det næste halve års EU-formandskab. Altinget har samlet højdepunkterne her:

Det digitale
Estland vil have EU til at bevæge sig mod ”gigabit-samfund”. Det betyder blandt andet, at de ser frem til at sætte skub på det forslag om fri dataflow over grænserne, som EU-Kommissionen forventes at komme med efter sommerferien, og som esterne ser som EU’s ”femte frihed” sammen med personer, varer, kapital og tjenesteydelser.

De vil også fokusere på e-handel, geoblokering, copyright, e-sundhed, privacy og cybersikkerhed, ligesom de forbereder en såkaldt Tallin-deklaration om e-regeringsførelse for at skubbe på for at få gjort kontakten mellem borgere og myndigheder mere digital.

”Når du først har indsendt din selverklæring på to minutter, mens du sidder på en flodbred med din iPad, så vil du ikke tilbage til, hvordan det var før,” siger EU-ambassadør Kaja Tael.

Derudover vil Estland skubbe på for at gennemføre reformerne af reglerne for ophavsret og audiovisuelle medier og invitere til et stort digitalt topmøde 29. september.

Migration
Esterne vil fortsætte det svære arbejde med at få et EU-landene til at enes om et nyt asylsystem, herunder reformen af Dublin-forordningen, der er grundpillen under samarbejdet. Der er syv stykker lovgivning i spil, der også dækker blandt andet fingeraftryksregister, modtageforhold og genbosættelse. Men det er ideen om obligatorisk omfordeling af flygtninge, som virkelig splitter landene.

Esterne lover, at de vil forsøge at komme i hus med i det mindste nogle af forslagene.

”Men nogle siger, at de alle sammen hænger sammen. Og at der ikke er nogen aftale, før der er en aftale om det hele,” understreger EU-ambassadøren.

Der er også lovlig indvandring på programmet, herunder forbedringen af den såkaldte blue card-ordning for højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande.

Samtidig skal der fokus på Schengen-samarbejdet, EU’s ydre grænser og arbejdet med at overvåge, hvem der bevæger sig ind og ud af Unionen og ikke mindst gøre det muligt for de systemer at tale med hinanden.

Udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed
Det er EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, der sidder i førersædet på udenrigsspørgsmålene og ikke formandskabet. Men esterne lægger alligevel vægt på, at der skal gennemføres et topmøde om det Østlige Partnerskab med de seks østlige naboer til efteråret i Bruxelles.

Mødet skulle have fundet sted i London, men efter Brexit er det ikke længere en god mulighed. EU-ambassadøren finder det dog passende, at det bliver i EU-hovedstaden og ikke hjemme hos dem for at bryde med det ”uheldige mønster”, at det kun er de central- og østeuropæiske lande, der sætter forholdet til de østlige naboer på programmet.

”Vi skal gøre det klart, at det er et emne, der berører os alle,” siger hun.

På forsvarsområdet vil spørgsmål om styrkelse af EU-landenes militære kapacitet og det nys vedtagne udvidede militære samarbejde være i højsædet.

Når det gælder sikkerhed, er det særligt kampen mod terror, både internt og i omkringliggende lande, blandt andet Ukraine, og på internettet, der er i højsædet.

Beskæftigelse og sociale spørgsmål
Esterne vil have fokus på tjenesteydelser på tværs af grænserne, herunder på det omdiskuterede servicekort, der skal gøre det lettere at få sine kvalifikationer anerkendt i andre lande.

Udstationeringsdirektivet og de sociale spørgsmål på transportområdet står også højt på dagsordenen. De vil også fortsætte arbejdet med Unionens nye sociale søjle og med samordningen af de social sikringssystemer på tværs af grænserne.

Ifølge Kaja Tael er det ”en udfordring” at holde sammen på EU-kredsen, der hurtigt splittes mellem øst og vest, når det kommer til vandrende arbejdstagere. Hun advarer vestlige lande mod at stå for hårdt på at ville bevare ”arbejdsmarkedsmodeller, som helt ærligt nok stammer fra mere lykkelige tider”.

Miljø, klima og energi
Energiunionen og cirkulær økonomi er på formandskabsprogrammet for det næste halve år.

På klimaområdet vil esterne fortsætte arbejdet med lovgivningen, der skal understøtte gennemførslen af EU’s forpligtelser i forhold til den globale klimaaftale. Herunder hvordan byrderne skal fordeles mellem landene, opstramningen af kvotehandelssystemet, og hvordan skov tæller ind i klimaregnskabet.

”Det er ret klart, at EU-landene forbliver forpligtede på Paris-aftalen,” siger Kaja Tael, men understreger, at ”djævlen ligger i detaljen” om, præcis hvordan det skal foregå.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00