Her er kvotekongernes mulige lovbrud

Dokumentfalsk og forkerte oplysninger til myndigheder er blandt de mulige forseelser, som politiet nu skal undersøge i kvotesagen.

Miljø- og Fødevareministeriet har nemlig anmodet politiet om at efterforske en håndfuld fiskere og fiskeriselskaber for mulige lovbrud som disse.

Det sker, efter at Rigsrevisionen har gjort ministeriet opmærksom på blandt andet følgende: 

Dokumentfalsk
Rigsrevisionen har i deres gennemgang af køb og salg af kvoter konstateret, at der er underskrifter på en række dokumenter, der ikke stammer fra den person, der burde have underskrevet dette dokument. Hvis der foreligger det fornødne forsæt, er der således begået dokumentfalsk i forhold til ministeriet.

Brud på fiskeriloven
Rigsrevisionen har set på en række transaktioner og opdaget flere eksempler på fiskere, der i deres indberetninger til ministeriet disponerer, som om de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. De har dermed givet en offentlig myndighed forkerte oplysninger. Det er strafbart, både hvis der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed. Overtrædelserne kan også blot få administrative sanktioner, alt efter karakteren af forseelsen.

Stråmandsvirksomhed
Rigsrevisionen har fundet indikationer på stråmandsvirksomhed, da de gennemgik nogle lejeopgørelser, som ministeriet har sendt til Konkurrencestyrelsen. 
Udtrykket en stråmandsvirksomhed bruges om en virksomhed, der formelt ejes af en person (stråmand), men som i virkeligheden arbejder for en bagmand, der finansierer og styrer virksomheden. Bagmanden er den reelle ejer af virksomheden.

Samtidigt har Rigsrevisionen gjort ministeriet opmærksom på, at der er et tilfælde, hvor der er registreret håndpant af anparterne i et selskab, der ejer fiskekvoter, som Rigsrevisionen ligeledes vurderer er en indikation på stråmandsvirksomhed.

Det er strafbart, hvis nogen har etableret en stråmandsvirksomhed med det formål at omgå reglerne for kvotekoncentration.