Her er MRSA-redegørelsen

DOKUMENTATION: Fødevarestyrelsen har afleveret sin redegørelse for forløbet omkring MRSA, hvor styrelsen har været udsat for hård kritik. Læs styrelsens redegørelse og departementets kommentarer her.

Lasse Lange

Fødevarestyrelsen har afleveret sin redegørelse for det stærkt kritiserede forløb omkring MRSA.

I redegørelsen svarer styrelsen på fem konkrete kritikpunkter.

1) Blev ministeren forholdt viden om DTU’s anbefaling fra 2010 om at undersøge avls- og opformeringsbesætninger?
Fødevarestyrelsens svar: Fødevarestyrelsen har formidlet DTU FOOD's vurdering af, hvilke områder der var behov for at undersøge, videre til departementet i 2010, bl.a. vurderingen om at undersøge for MRSA i avls- og opformeringsbesætninger. Det er derfor ikke korrekt, at Fødevarestyrelsen har forholdt departementet/ministeren informationer om, at DTU allerede i 2010 mente, at avls- og opformeringsbesætninger skulle undersøges for MRSA.

2) Hvorfor valgte Fødevarestyrelsen at undtage avls- og opformeringsbesætninger fra undersøgelsen i 2011?
Fødevarestyrelsens svar: Fødevarestyrelsen valgte at imødekomme ønsket fra L&F, da besætningstypen, herunder avls- og opformeringsbesætninger, ikke havde betydning for resultatet af metodeafprøvningen. DTU FOOD gjorde ikke indsigelser mod beslutningen.

3) Hvorfor valgte Fødevarestyrelsen at udelade DTU’s forslag om ”top-down approach” i redegørelsen fra 2012 til Folketinget?
Fødevarestyrelsens svar: Fødevarestyrelsens første udgave af redegørelsen til departementet indeholdt DTU´s forslag om ”top-down approach”, men i samarbejde med departementet blev der foretaget en justering af redegørelsen, som efter ministerens godkendelse blev oversendt til Folketinget.

4) Hvorfor undersøgte Fødevarestyrelsen ikke avls- og opformeringsbesætninger for MRSA i 2013 – som anbefalet af aktionsgruppen?
Fødevarestyrelsens svar: Det var ikke Fødevarestyrelsen, men styregruppen i enighed, der på styregruppemødet i MRSA-aktionsgruppen den 9. oktober 2013 besluttede, at der i første omgang ikke skulle iværksættes yderligere undersøgelser i besætninger, og at ressourcerne i stedet skulle bruges på de øvrige initiativer, som MRSA-aktionsgruppens arbejdsgruppe havde foreslået.

5) Kritik af interesseorganisationers adgang til indflydelse på Fødevarestyrelsens beslutninger
Fødevarestyrelsens svar: Fødevarestyrelsens dialog med interesseorganisationer som L&F bygger på, at Fødevarestyrelsen lytter til organisationernes synspunkter og faglige input i det omfang, det er relevant og ikke er kompromitterende for formålet med de enkelte tiltag samt under hensyn til dyresundheden og fødevaresikkerheden.

6) Kritik af kommunikation mellem ledelsen i Fødevarestyrelsen og DTU om rådgivning
Fødevarestyrelsens svar: Fødevarestyrelsen har ikke lagt usagligt pres på hverken DTU som institution eller på enkelte medarbejdere. Fødevarestyrelsen har anmodet DTU FOOD’s ledelse om at respektere rollefordelingen i risikoanalysen.

7) Ledelsesmæssig vurdering af Fødevarestyrelsens indsats over for husdyr-MRSA
Fødevarestyrelsens ledelse vurderer, at kritikken i pågældende dokumentarprogram omkring Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA er uberettiget. Som beskrevet i redegørelsen har Fødevarestyrelsen, siden styrelsen blev gjort bekendt med MRSA i 2006, haft et tæt samarbejde med relevante myndigheder, særligt sundhedsmyndighederne for at tage hånd om MRSA-problemstillingerne. Fødevarestyrelsen har således været aktiv fra en start og har taget MRSA-problematikken alvorligt fra første færd.

Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA baserer sig korrekt på risikoanalyseprincipperne. Fødevarestyrelsen har løbende søgt rådgivning hos DTU – primært DTU FOOD – og har løbende været i dialog med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut både i formelle fora og ad hoc. Siden Fødevarestyrelsen første gang blev gjort bekendt med husdyr-MRSA, har Fødevarestyrelsen løbende orienteret departementet.

Sagsforløbet har fulgt principperne for risikoanalyse og modellen for, hvordan Fødevarestyrelsen normalt forelægger sager for departementet og dermed for det politiske system. Hvis der generelt er et politisk ønske om fremover at få adgang til det fulde vidensgrundlag og al baggrundsdokumentation, kan dette fremadrettet være udgangspunktet. Fødevarestyrelsen anbefaler i så fald, at en ny procedure, inklusive fordele og ulemper, beskrives med henblik på politisk drøftelse og stillingtagen.

Set retrospektivt er der imidlertid nogle områder, hvor Fødevarestyrelsen med fordel kunne have handlet anderledes:

  • Fødevarestyrelsen kunne have forholdt sig skarpere til og kommunikeret bedre om, hvorfor der var brug for mere forskningsbaseret viden og ikke mindst, hvilken type viden der var brug for, før en bekæmpelsesindsats indføres. Bedømt på fremstillingen i DR’s dokumentar kan det konstateres, at hverken kompleksiteten i forhold til at sikre effektiv bekæmpelse eller karakteren af den viden, der fortsat var behov for i 2010-2014, har været klar og forståelig.
  • Fødevarestyrelsen kunne tidligere have inddraget forskningsbaseret veterinærfaglig viden om smittespredning mellem dyr og mennesker på det tidspunkt, hvor det viste sig, at fødevarer ikke var den primære spredningskilde for husdyr-MRSA.
  • Fødevarestyrelsen burde, sammen med DTU, have sørget for en bedre risikokommunikation, herunder fået formidlet med tydelighed, hvorfor aktionsgruppen i sidste ende valgte ikke at prioritere en særlig indsats målrettet avlstoppen. Det blev vurderet, at det var mere relevant at fokusere indsatsen på tiltag, som kunne forventes at bidrage til at mindske spredning af husdyr-MRSA til mennesker.

Se hele redegørelsen med bilag her.

Departementets kommentarer
Miljø- og Fødevareministeriets departement har offentliggjort en række kommentarer til Fødevarestyrelsens redegørelse. Se dem her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00