Her er regeringens energiudspil

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har netop fremlagt regeringens energiudspil "Vores Energi". Læs udspillets milepæle, initiativer og finansieringsmodel herunder.

Regeringens energipolitiske milepæle frem mod 2050

For at sikre, at vi opnår 100 pct. vedvarende energi i 2050, har regeringen en række energipolitiske milepæle i årene 2020, 2030 og 2035. Disse målsætninger er hver især skridt i den rigtige retning, der sikrer fremdrift mod 2050.

2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind
2030: Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases
2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
2050: Hele energiforsyningen - el, varme, industri og transport - dækkes af vedvarende energi Initiativerne frem til 2020 resulterer i en reduktion af drivhusgasudledningerne på 35 pct. i forhold til 1990.

Initiativer til at effektivisere vores energiforbrug

• Forøgelse af energiselskabernes spareindsats med 75 pct. i 2013-2014 og 100 pct. i 2015-2020 i forhold til indsatsen i 2010-2012
• Målretning af energiselskabernes spareindsats mod eksisterende bygninger og erhverv
• Videreføre indsatsen i Videncenter for energibesparelser i bygninger
• Indsats for at EU's mål for 20 pct. energibesparelser i 2020 nås med vedtagelse af et ambitiøst direktiv om energieffektivitet
• Indsats for ambitiøse EU krav for apparater og produkters energieffektivitet (eco design og mærkningsdirektiv)
• Udarbejdelse af en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse med fremtidssikring af minimumskrav for bygningskomponenter, der skal opfyldes ved renovering af bygninger samt samlet analyse af området, herunder mulige initiativer for bedre overholdelse af kravene i bygningsreglementet samt muligheder for øget anvendelse af ESCO-modeller. Strategien fremlægges inden udgangen af 2013
• Skærpelse af energispareindsatsen for den offentlige sektor fra 2012
• Der er med finanslovaftalen for 2012 aftalt etablering af en grøn støtteordning til energirenovering af boliger. Der er afsat 500 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. i 2014

Initiativer for at fremme elektrificering og intelligent energisystem

• Ny eltransmissionsledning mellem Danmark, Tyskland og evt. Sverige i forbindelse med kommende havmøllepark på Kriegers Flak
• Indgå aftale med netselskaberne om udrulning af intelligente elmålere
• Fortsat tilskyndelse til demonstrationsprojekter for dynamiske tariffer i konkrete eldistributionsnet
• Indsats for en styrket EU netinfrastruktur og et velfungerende europæisk elmarked
• Statslig medfinansiering af elbil-ladestandere
• Indsats i EU for at fremme elbiler med fokus på harmonisering og udrulning af ladeinfrastruktur
• Forlængelse af afgiftsfritagelse for elbiler til udgangen af 2015
• darbejdelse af analyse af og plan for udbygning af udvekslingsforbindelser til udlandet
• darbejdelse af strategi for udbredelse af smarts grids i Danmark. Strategien fremlægges inden udgangen af 2012
• Udarbejdelse af samlet strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm.

Initiativer til at omlægge til vedvarende energi i el- og varmeproduktionen

• Udbud af i alt 1.200 MW havmøller frem mod 2020, herunder 600 MW havmøller på Kriegers Flak
• Screening af arealer i første halvdel af 2012 samt fastsættelse af rammer for forsøgs- og produktionsmøller med henblik på etablering af 400 MW havmøller i kystnære områder frem mod 2020.
• Indsats for mere effektive udbudsprocedurer og dermed billigere havmølleudbygning
• Understøtte kommunernes planlægning med henblik på etablering af 1.800 MW ny vindkraft på land (500 MW mere end forudsat i basisfremskrivningen fra 2010), herunder søge at videreføre Vindmøllesekretariatet i samarbejde med industrien
• Udbud af statslige arealer til opstilling af vindmøller
• Aftrapning af pristillæg til landvindmøller med indførelse af nyt loft på 60 øre/kWh for elmarkedspris og pristillæg, hvorefter pristillægget aftrappes øre for øre ved elmarkedspris over 35 øre/kWh. Gælder for nye landvindmøller, der nettilsluttes fra og med 1. januar 2014
• Skift fra kul til biomasse i central kraftvarmeproduktion via øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere af varme
• Fastholdelse af gældende brændselsrestriktioner for decentral kraftvarme kombineret med en målrettet rådgivning og øget fleksibilitet i brændselsvalg for de op til 30 fjernvarmeværker med de højeste varmepriser
• Pulje til fremme af ny VEteknologi (store varmepumper, geotermi m.v.).
• Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette rammevilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning.

Initiativer med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020

• Videreførelse af den gældende støtte til biogas, som anvendes på kraftvarmeværker
• Indførelse af et ekstra tilskud på 22,5 kr./GJ til biogas produceret på basis af husdyrgødning forudsat, der er truffet bindende aftale om levering af biogas inden 31. december 2013. Tilskuddet aftrappes i takt med naturgasprisen
• Gennemførelse af tilskudsmæssig ligestilling så biogas, der afsættes til naturgasnettet opnår samme støtte som biogas, der anvendes på kraftvarmeværker
• Indførelse af tilskud på netto 39 kr./GJ når biogas anvendes til industrielle rocesformål eller som transportbrændstof
• Forøgelse af igangsætningsstøtten fra anlægspuljen fra 20 til 30 pct.
• Ændring af regulering med henblik på at gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafregning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker
• Nedsættelse af en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter
• Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter 2012-2013, forelægges et konkret forslag til aftagepligt med henblik på at sikre biogasudbygningen

Initiativer til at omlægge til vedvarende energi i boliger, industri og transport

• Stop for installation af olieog gasfyr i nybyggeri fra 2013. Der vil være en dispensationsmulighed for bygninger, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed
• Stop for installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra 2015. Modellen skal rumme undtagelsesmulighed for bygninger, hvor der ikke er egnede alternativer
• ulje til partnerskaber om strategisk energiplanlægning i kommunerne for bedre udnyttelse af lokale ressourcer
• Markedsfremmende initiativer (fx pakkeløsninger og ESCO-modeller) for energieffektive varmepumper og solvarme med henblik på udskiftning af oliefyr til fordel for VE
• Krav om 10 pct. iblanding af biobrændstoffer i transport i 2020
• Indsats for mere dækkende EU-bæredygtighedskrav for 1.-generations-biobrændstoffer
• Analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen - både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid hvor biogas og anden VE-gas tager over - inden udgangen af 2013
• Udvikling af model og tidsplan for udfasning af naturgasfyr
• Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af 2013
• Grøn erhvervsordning på ca. 250 mio. kr. i 2013 og herefter ca. ½ mia. kr. årligt i 2014-2020 til at fremme anvendelse af vedvarende energi i virksomheder

Initiativer til at øge forskning, udvikling, demonstration og innovation (FUD&I) indenfor nye energiteknologi

• Forlængelse af eksisterende PSO-pulje til nye VE-teknologier til elproduktion (sol, bølge mv.). I alt 100 mio. kr. over 4 år
• Bidrag til etablering af testmiljøer for grønne løsninger så som Samsø som 100 pct. VE
• Fokusering af den strategiske energiforskning på indsatsområder, der afspejler Danmarks styrkepositioner
• Tilbagevendende teknologivurderinger for transportsektoren
• Sikring af den danske energirelaterede FUD&I indsats med bevillinger på over en mia.kr. i Finanslovaftalen for 2012
• EU-indsats vedr. forskning, udvikling og demonstration inden for grønne transportteknologier
• Arbejde for fordobling af midler til energirelateret FU&D på EU's budget - herunder særligt til VE, energieffektivisering og smart grids og at energiområdet får en fremtrædende prioritering i EU's forskningsprogram Horizon 2020

Initiativer til fremme af en omkostningseffektiv grøn omstilling

• Løbende evaluering af effekten i virkemidler og samlet evaluering hvert fjerde år med henblik på at sikre fremdrift og omkostningseffektivitet
• Udvikling af økonomisk modelværktøj for energisektoren med henblik på at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for omstillingen
• Undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem
• Dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse

Initiativer som understøtter en international grøn omstilling

• Indsats for forøgelse af EU's drivhusgasreduktionsmål til 30 pct. i 2020 i forhold til 1990 og langsigtet energistrategi frem mod 2050 eventuelt med milepæle
• Arbejde for at EU vedtager en ambitiøs langsigtet strategi mod omstilling til en grøn energisektor i Europa med mål for energieffektivisering og anvendelse af vedvarende energi også efter 2020
• Arbejde for minimumsstandarder for energi- og CO2-beskatning i forbindelse med revision af EU's energibeskatningsdirektiv
• Fortsat arbejde for at EU vedtager bæredygtighedskriterier for fast biomasse
• Arbejde videre i FN-regi med henblik på at nå en fælles, global klimaaftale samt understøtte FN's klimaforhandlinger og bringe Danmarks kompetencer på klima- og energiområdet i spil på en handlingsorienteret måde med konkrete initiativer i form af bl.a. internationale og bilaterale samarbejdsprojekter, værktøjer, analyser m.m.
• Arbejde for at udvikling, energisikkerhed og klimaudfordringen løses i sammenhæng gennem engagement i en række initiativer, der samtænker bæredygtig energiforsyning og klimadagsordenen såsom FNgeneralsekretærens initiativ "Sustainable Energy for All", Rio+20 mødet i 2012 og Clean Energy Ministerial.

Finansieringsbehovet dækkes ved hjælp af følgende tre kilder

• Forsyningssikkerhedsafgift: I takt med at forbruget af fossile brændsler falder, får staten tilsvarende færre indtægter fra afgifter på kul, olie og gas. Derfor foreslås indført en forsyningssikkerhedsafgift. Forsyningssikkerhedsafgiften er en afgift på alle brændsler - fossile og biomasse - til rumvarme. Forsyningssikkerhedsafgiften finansierer ligeledes de tilskud til vedvarende energi, der ikke kan finansieres via PSO-ordninger.
• PSO ("Public Service Obligation"): Udbygningen med vedvarende energi i elproduktionen som fx vindmøller på hav og land finansieres gennem PSO, som er et tillæg til elprisen, som alle elforbrugere betaler. Dertil kommer en ny gas-PSO ordning, som opkræves over gasregningen, og som finansierer tilskud til vedvarende energi til gasnettet.
• Nettariffer: Energiselskabernes energispareindsats finansieres via selskabernes tariffer og dermed over forbrugernes energiregninger.