Her stod slaget om EL's nye principprogram

To bud på et nyt principprogram til Enhedslisten var lørdag til debat på partiets årsmøde. Et bud fra hovedbestyrelsen og et bud fra Jakob Nerup, Jan Hoby og Susanne Flydtkjær - kaldet "Det enkle". Men i sidste ende viste det sig, at hovedbestyrelsens forslag havde langt, langt den største tilslutning fra de delegerede.

Hovedbestyrelsens udspil lagde vægt på, at principprogrammet skal være en grundsten, som tegner partiets grundlæggende værdier på overordnede områder, men ikke - som hidtil - fastlægger mere konkrete politikpunkter. Desuden skulle det nye program slå fast, at demokrati står centralt for Enhedslisten, og at partiet heller ikke kræver en total afskaffelse af privat ejendomsret. De to områder blev der ikke pillet ved, da det endelige program blev stemt igennem. 

EU-udmeldelse er stadig essentielt
Men på andre områder stemte de delegerede væsentlige ændringer igennem. Allerede under debatten om det nye program blev det klart, at visse områder for en række talere er for vigtige til, at det kunne blive henvist til partiets delprogrammer.

Det gjaldt blandt andet EU, hvor udgangspunktet i hovedbestyrelsens udspil var en kritik af EU men uden en klar formulering om, at partiet arbejder for dansk udmeldelse og en nedlæggelse af EU.

EU forhindrer os i at skabe social politik og skabe et mere solidarisk og demokratisk samfund. Derfor er en udmeldelse en forudsætning for alle de samfundsændringer, der er i principprogrammet.

Eva Milsted Enoksen (EL)
Delegeret ved Enhedslistens årsmøde

Eva Milsted Enoksen var en af de mange delegerede, der gik på talerstolen med budskabet om, at EU-spørgsmålet er for centralt til, at man kan udelade målet om udmeldelse i principprogrammet.

"EU forhindrer os i at skabe social politik og skabe et mere solidarisk og demokratisk samfund. Derfor er en udmeldelse en forudsætning for alle de samfundsændringer, der er i principprogrammet," sagde hun.

De delegerede stemte senere for et forslag, som netop kræver udmeldelse af EU - det skete til markant begejstring i salen.

Ud af NATO og nedlæg kongehuset
Det samme skete for NATO-samarbejdet, som slet ikke var nævnt i hovedbestyrelsens udspil. Men også her stemte de delegerede for dansk udmeldelse i en passage, som også taler for en nedlæggelse af militæret, som skal erstattes med "en langt mindre organisation, der kan stå for eventuelle danske bidrag til fredsbevarende FN-indsatser."

I Enhedslistens gamle principprogram står der intet om det danske kongehus. Men her endte det nye med at blive mere vidtgående.

Et forsvindende lille flertal valgte efter fintælling at vedtage et ændringsforslag, så det nu er en del af Enhedslistens principprogram, at Kongehuset bliver nedlagt.

Revolutionen i tilbagetog
Revolution inden 20 år. Sådan lød Per Clausens spådom tilbage i 2012. Alligvel  skubber det nye principprogram revolutionen i baggrunden.

Målt på omtalen i medierne op til landsmødet fyldte revolutionsspørgsmålet overraskende lidt i lørdagens debat om det nye program, selvom der var et par ændringsforslag, som gerne ville stramme formuleringerne om den socialistiske revolution.

Afstemningen viste således også, at de delegerede var fint tilfredse med principprogrammets ene formulering om revolution. En revolution der nu bliver beskrevet som arbejdet for en grundlæggende forandring, uden at programmet sætter facit for, hvordan det skal ske i praksis.

Her stemte de delgerede klart imod de ændringsforslag, der strammede udlægningen af den socialistiske revolution.

Forringelser er uacceptable
Enhedslistens velkendte parole om at stemme imod enhver forringelse og for enhver forbedring fyldte også en hel del. Hovedbestyrelsens forslag havde således kun halvdelen af formuleringen med om, at partiet stemmer for enhver forbedring. Men de delegerede stemte resten af princippet igennem med efterfølgende klapsalver i salen.

At denne frase skulle fjernes, kritiserede flere fra talerstolen med begrundelsen om, at det ville give folketingsgruppen mulighed for at forhandle forbedringer til nogle ved at give andre forringelser.

Fra talerstolen lød blandet andet, at princippet er Enhedslistens DNA, mens Jakob Lindblom, som stod bag forslaget om at fastholde formuleringen, ikke kunne se anden forklaring end, at der måtte være tale om en fejl.

Er DSB socialisme?
Medlemmerne valgte også at slette et helt afsnit i oplægget for at erstatte det med et nyt. Hovedbestyrelsens forslag gik ud på, at den offentlige sektor på visse områder allerede bærer "kimen til socialismen". Her nævner man folkeskolen, den kommunale sygepleje og DSB, som områder der ikke drives ud fra et profitmotiv men med udgangspunkt i fælles behov.

Men afsnittet måtte lide døden, da de delegerede stemte et ændringsforslag igennem, som blandt andet folketingsmedlem Per Clausen stod bag. Han mener, at det er vigtigt at slå fast, at den offentlige sektor ikke er et udtryk for socialisme:

"Staten er udtryk for en form for organisering, som blev oprettet i forbindelse med kapitalismen. At man gennem klassekampen opnår rettigheder, resultater og organiseringsformer, ændrer ikke på statens grundlæggende karakter som kapitalistisk," sagde han.

Essensen i den vedtagne tekst er derfor netop at slå fast, at den nuværende offentlige sektor styres ud fra "forretningslogikken i den private sektor", og at der derfor ikke er tale om et forstadie til et socialistisk samfund.

Da kampen om den uendeligt lange række af ændringsforslag til principprogrammet var slut, blev uenighederne i Enhedslisten for en stund lagt på hylden. Et kæmpe flertal kunne således stemme for det nye principprogram, som blev hyldet med stående klapsalver fra salen.