Historien om en fusion, der blev en fuser

REKONSTRUKTION: En fusion mellem KL og Danske Regioner skulle have fremtidssikret det decentrale Danmark. Men en gruppe borgmestre satte en kæp i hjulet, og så var den potte ude.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, og Martin Damm (V), formand for KL.
Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, og Martin Damm (V), formand for KL.Foto: Screendump/KL
Lasse Lange

“Forslaget har været drøftet ved flere lejligheder, men tiden er ikke moden, og der er ikke den store lyst i den kommunale verden til en fusion lige nu.”

Det er marts måned, der er møde i Aalborghallen med delegerede fra hele landet, og budskabet er ikke til at tage fejl af:

Der bliver ingen fusion, for kommunerne vil ikke.

Vi er i 1994, Amtsrådsforeningen holder generalforsamling, og det er formand Per Kaalund (S), der taler.

En fusion mellem Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening vil ellers hjælpe begge decentrale lag i den årligt tilbagevendende “rituelle dans” om kommunernes og amternes økonomi, mener den konservative kommunal- og amtsrådspolitiker Lars Abel, der står bag fusionsforslaget.

“Kommuner og amter burde stå skulder ved skulder i forhandlinger med regeringen,” argumenterer han.

Vi skruer tiden 21 år frem.

Det er endnu engang i Aalborghallen, men denne gang er det Kommunernes Landsforening, der holder delegeretmøde. Og nu er tiden moden til en fusion, mener KL-formand Martin Damm, der i månedsvis har arbejdet på at realisere Lars Abels forslag om at sammenlægge KL og Danske Regioner, der er en videreførelse af Amtsrådsforeningen

Men formanden har fejlbedømt sine egne kommunale medlemmers fusionsiver, for hans fusionsforslag ender nærmest med at blive nedstemt, før det har været til afstemning.

Men hvor kommer modstanden fra? Og hvordan lykkes det fusionsskeptikerne at snigløbe KL-toppen?

Ud fra samtaler med en række centrale kommunale kilder, forsøger Altinget at samle skårene.

Sammen er vi stærkest
Lars Abels fusionssnak i midt-1990’erne kom aldrig rigtigt nogen vegne. Men når KL-formand Martin Damm 21 år efter samler faklen op, hænger det efter alt at dømme sammen med tidens spekulationer om regionernes snarlige død.

Vælger en Venstre-ledet regering efter folketingsvalget at lukke regionerne, gælder det om at holde sig til i spillet om den fremtidige opgave- og ansvarsfordeling. Og i det spil vil kommunerne stå med langt stærkere kort på hånden, hvis de på forhånd har sikret sig aktier i det regionale Danmark, lyder analysen fra KL-toppen.

Overlever regionerne omvendt, vil en fælles organisation under alle omstændigheder styrke begge parter, når de står over for staten, og det vil lette kommunernes og regionernes samarbejde på det vigtige sundhedsområde.

Så i efteråret 2014 får formænd og topembedsmænd i de to organisationer bakset en skitse til en fusion sammen. Kommunerne vil sætte sig på de fleste bestyrelsesposter, formandsposten og direktørposten, mens de nærmere detaljer vil blive fastlagt, når KL’s delegeretmøde og Danske Regioners generalforsamling har givet sin velsignelse.

Den plan forelægger formand Martin Damm ved et KL-bestyrelsesmøde 20. november sidste år. I et forsøg på at holde planerne hemmelige sker orienteringen uden for dagsorden og uden for referat.

K-kritik
Konservatives medlem Michael Ziegler er med det samme kritisk over for fusionsplanerne. Konservative vil have lukket regionerne, og Michael Ziegler er bange for, at en fusion kan give amternes efterkommere kunstigt åndedræt.

Resten af bestyrelsen — der er domineret af Venstre og Socialdemokraterne, men også har medlemmer fra Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten — er på dette tidlige tidspunkt ret positivt indstillet.

Forvisset om, at han har sin bestyrelses opbakning, fremlægger Martin Damm sammen med Danske Regioners formand Bent Hansen (S), fusionsplanerne for pressen dagen efter, 21. november.

Senere bliver fusionsplanerne formelt fremlagt på endnu et bestyrelsesmøde, hvor Konservatives Michael Ziegler som den eneste af de 17 medlemmer går direkte imod dem.

Modstanden hos de mange borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer ude i landet, der skal stemme om fusionsplanerne på generalforsamlingen i marts, begynder dog så småt at indfinde sig.

I mellemtiden mødes bestyrelsen til et temamøde om fusionen, og hen mod slutningen af januar samles KL-toppen og landets borgmestre så til repræsentantskabsmøde, hvor fusionen er på dagsordenen.

Borgmestre fra mindre og mellemstore kommuner er bange for at blive trådt under fode i en ny stor forening, ligesom mange er i tvivl om, hvad fusionen overhovedet skal til for, hvis regionerne alligevel snart bliver nedlagt. Og hvorfor overhovedet overveje en fusion med regionerne, der ofte har andre interesser end kommunerne?

Det har formand Martin Damm efter skeptikernes mening svært ved at svare ordentligt på, og i korridorerne til repræsentantskabsmødet begynder de at diskutere, hvordan de skal reagere.

Bekymrende begejstring
Michael Ziegler og Herlevs borgmester Thomas Gyldal får midt i februar bragt et debatindlæg i KL’s blad Danske Kommuner, hvor de under overskriften “Tiden er ikke til fusionsovervejelser” går til angreb på planerne.

“At regeringen skulle ryste i bukserne ved tanken om en fusion mærker man ikke på økonomi- og indenrigsministeren, der samme dag, som KL og Danske Regioner holdt pressemøde om fusionstankerne, roste planerne. Måske ministerens begejstring først og fremmest skyldes, at én samlet modpart gør det mere enkelt for regeringen at styre den decentrale del af samfundsøkonomien,” skriver de to blandt andet.

Indlægget gør indtryk på mange, og når borgmestre mødes rundt omkring i landet, bliver fusionsplanerne flittigt vendt, og visse borgmestre begynder også mere målrettet at stikke hovederne sammen for at diskutere, hvad de kan gøre for at stikke en kæp i fusionshjulet.

På Herlev Rådhus mødes en gruppe kritiske socialdemokratiske byrødder. Borgmester Thomas Gyldal er vært, og blandt gæsterne finder man blandt andre borgmestrene Joy Mogensen fra Roskilde og Steen Christiansen fra Albertslund.

Ovenpå mødet bliver de socialdemokratiske borgmestre enige om i samarbejde med Michael Ziegler og andre konservative borgmestre at tage tre konkrete initiativer i kampen mod fusionen: De vil skrive en fusionskritisk kronik til en af morgenaviserne og producere noget kritisk kampagnemateriale, som de kan tage med til delegeretmødet i Aalborg i marts, hvor de også vil stille et fusionskritisk ændringsforslag, som de konservative borgmestre Michael Ziegler fra Høje Taastrup og Hans Toft fra Gentofte sammen med socialdemokraterne Thomas Gyldal fra Herlev og Steen Christiansen fra Albertslund ender med at være hovedforfattere på.

Kredsen af kritiske borgmestre udvides i de følgende uger frem mod delegeretmødet 13. marts, mens budskaberne slibes til via mail.

Man er i kontakt med Radikale, der overvejer at støtte ændringsforslaget, mens Mette Touborg og SF, der egentlig har været positivt stemte over for fusionsplanerne, ender med at være medunderskrivere på både kronikken, der bliver bragt i Politiken, kampagnemateriale og ændringsforslag.

Også en række borgmestre fra Konservative, Socialdemokraterne og Venstre tilslutter sig protesten.

Stavad
Da byrødderne endelig mødes 12. og 13. marts i Aalborg til Kommunalpolitisk Topmøde, der danner rammen om kommunernes delegeretmøde, er modstanden efterhånden til at tage og føle på.

Da formand Martin Damm sammen med regionskollega Bent Hansen på førstedagen forsøger at sælge fusionsplanerne fra topmødets store scene, er reaktionen fra borgmestrene overvejende negativ.

Det samme gør sig gældende ved de efterfølgende gruppemøder, hvor delegerede borgmestre og byrådsmedlemmer samles efter partifarve.

Særligt hos Socialdemokraterne er modstanden stor. Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia, og Ole Stavad, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt og tidligere minister, er blandt en række socialdemokrater, der tager ordet for at kritisere planerne, hvilket de høster pæne bifald på.

Da fusionstanken var fremme for godt 20 år siden, var daværende overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen en af de få, der støttede ideen, og nuværende overborgmester Frank Jensen forsøger da også at overtale sine partifæller til at stemme ja ved det socialdemokratiske gruppemøde. Det samme gør KL-næstformand Erik Nielsen.

KL kunne have krakeleret
Efterhånden bliver skeptikerborgmestrene opmærksomme på, at mange alene har et problem med timingen i KL-toppens fusionsplaner. I et forsøg på at samle så bred opbakning som muligt, beslutter de derfor ganske sent at justere deres ændringsforslag. Reelt set er formålet stadigvæk at forhindre en fusion, men ordlyden af forslaget justeres, så det formelt bliver til et forslag om at udskyde fusionsplanerne indtil videre.

Og den snu formulering gør indtryk hos KL-toppen, da de får skeptikernes ændringsforslag at se ved midnatstid natten inden afstemningen. Her er man helt enig i skeptikernes antagelse om, at det er nemmere at samle opbakning til en udskydelse af fusionen end en aflysning, og man begynder at forstå, at det godt kan blive snert.

KL-toppens forslag om at gå videre med fusionsplanerne kræver kun et simpelt flertal for at gå igennem. Men da en endelig vedtagelse af fusionen ved delegeretmødet i 2016 vil kræve to tredjedeles majoritet, vil KL-toppen meget gerne have opbakning fra 60-70 procent af de delegerede.

Omvendt håber skeptikerne at få i omegnen af 30 procents opbakning til deres ændringsforslag. Det vil skabe tilstrækkeligt røre til, at deres bekymringer vil blive hørt, vurderer de.

I begge lejre frygter man dog et snævert flertal for en fusion.

“Det ville kunne splitte KL helt vildt,” som en formulerer det over for Altinget.

KL-toppens fusionsforslag kommer dog aldrig til afstemning. Inden man når så langt, skal der nemlig stemmes om skeptikernes ændringsforslag, og da det bliver vedtaget med stemmerne 255 mod 248, bortfalder KL-toppens forslag.

“Dermed er den potte ude,” konstaterer dirigent Boye tørt.

Det har han givetvis ret i. For mens fusionspottestøberne i KL-toppen indtil videre har afvist at lægge fusionen endeligt død, er regionsformand Bent Hansen, der forlod Aalborghallen og tog hjem til Aarhus, da afstemningsresultatet blev læst op, ret bastant.

“Vi betragter projektet med at fusionere Danske Regioner og KL som dødt,” siger han i dag til Altinget.

Dokumentation

Sådan skulle fusionen have forløbet
12/13. marts hhv. 23. april 2015: Fremlægning af fusionsmulighederne på KL’s delegeretmøde og Danske Regioners generalforsamling. Nedsættelse af sammenlægningsudvalg.
Marts/april 2016: Endelig beslutning om fusion på delegeretmøde/generalforsamling.
August 2016: Sekretariater sammenlægges.
Medio 2017: Sammenlægningsudvalg beslutter endelig organisering.
1. januar 2018: Fusion.

Skeptikernes ændringsforslag, der blev vedtaget med stemmerne 255 mod 248
"Det foreslås, at KL afventer det kommende folketings afklaring af regionernes fremtid, før der tages stilling til at fortsætte undersøgelserne af grundlaget for en eventuel fusion mellem KL og Danske Regioner. Indtil da skal KL arbejde for et styrket samarbejde mellem KL og Danske Regioner."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

Lars Abel

Indehaver af Europa-Konsulenterne, sekretariatschef for Varmepumpeindustrien, byrådsmedlem (M, tidl. K), Gladsaxe
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 1974)

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

0:000:00