Historien om Merkið

Merkið fortæller en historie om Færøerne.

Ikke blot gennem farvernes reference til den lokale natur eller med korsets henvisning til kristendommen.

Historien om Merkiðs tilblivelse og vej til anerkendelse bærer i sig selv et vidnesbyrd om Færøernes særlige tilknytning til og adskillelse fra Danmark.

Skabt af tre færøske studenter, Jens Oliver Lisberg, Janus Øssurson og Thomas Pauli Dahl, så Merkið første gang lyset i København i 1919.

Herefter fulgte en årrække med halv- og uofficiel status, før flaget endelig blev anerkendt som officielt i 1948, da Færøerne ”flyttede hjemmefra” i forbindelse med hjemmestyreloven af 23. marts samme år.

Skabt i Danmark, men samtidig det åbenlyse symbol på færøsk hjemmestyre.

Se, du bliver blå
Som meget andet på Færøerne er Merkiðs historie samtidig tæt forbundet til fiskeriet og det maritime liv.

Flagets hvide farve symboliserer angiveligt klar himmel og bølgernes skum, der fremkommer, når det nordlige Atlanterhav møder øernes standfaste klipper og fjelde.

Allerede i 1920’erne blev flaget da også flittigt brugt af de lokale fiskere, og i 1940 anerkendtes det første gang internationalt – netop foranlediget på grund af maritime forhold.

Da Tyskland i april 1940 besatte Danmark, og briterne samtidig tog kontrol over Færøerne, blev det nemlig et problem, at de færøske skibe sejlede under dansk flag.

Allerede den 25. april 1940 anerkendte Storbritannien derfor Merkið som Færøernes officielle flag, som fra da af afløste Dannebrog på de færøske både og skibe.

Den 25. april fejres derfor stadig som landets officielle flagdag – bl.a. med parader, skolefri og flagsangen "Sjá tú blánar sum loftið" ("Se, du bliver blå som himmelen").

Den nordiske familie
Merkið fastholder – modsat det grønlandske flag Erfalasorput – relationen til de nordiske brødrelande ved at inddrage det traditionelle nordiske kors i sit design.

Jens Oliver Lisberg og de andre studerende modellerede således oprindelig Merkið efter flagene fra de nærmeste nordiske naboer i Norge og Island.

Det ses tydeligt med den røde og blå farve, som dog traditionelt set også har været forbundet med de særegne færøske hovedtørklæder.

I 1959 tog Færøerne imidlertid et skridt væk fra de nordiske naboer ved at ændre den blå farve fra den ”norske” mørkeblå til en selvstændig azurblå farve.

I  1998 blev det af Lagtinget præciseret, at Merkiðs blå farve bærer den tekniske betegnelse PMS 300.

Den originale version af Merkið hænger i kirken i bygden Fámjin på øen Suðuroy.

Kilder: Den Store Danske. Visitfaroeislands.com. Fámjin Kommune. Norden.org. Atlantbib.org.