Arbejdere

Historisk få danskere er i arbejde

26. juni 2013 kl. 8:28
BESKÆFTIGELSE: Kun syv ud af ti danskere i den arbejdsdygtige alder har et job. Det er færre end under den sidste store krise i begyndelsen af 1990'erne. Men arbejdsløsheden er relativt lav, fordi rekordmange unge er under uddannelse.
| Flere

Krisen på arbejdsmarkedet er til at tage og føle på. Faktisk er historisk få danskere i arbejde. Aldrig før har så lille en andel af danskerne i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 64 år haft et arbejde. Og her er småjob på helt ned til en time om ugen endda talt med.

I 2012 var kun 71,3 procent af danskerne i den arbejdsdygtige alder i job. Da beskæftigelsen toppede i 2008, var det tal 77,4 procent. Det viser Altinget.dks gennemgang af Danmarks Statistiks beskæftigelsestal, der går tilbage til 1981.

Den såkaldte beskæftigelsesfrekvens er faldet drastisk siden krisen og er nu på et lavere niveau end under den sidste store krise i begyndelsen af 1990'erne.

"Hvis det her var en permanent tilstand, så ville det se meget skidt ud. Forhåbentlig er det en forbigående situation. Herfra skal beskæftigelsen stige. Ellers hænger finansieringen af vores velfærdssamfund ikke sammen. Når der kommer gang i økonomien igen, så skal vi have en højere beskæftigelsesfrekvens," siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

(Artiklen fortsætter under graferne)

Kilde: Danmarks Statistik.

Note: Grafen viser beskæftigelsesfrekvensen for de 16-64-årige. Der er taget udgangspunkt i den registerbaserede beskæftigelse. Den medtager beskæftigede med job på helt ned til kun en time om ugen. Den registerbaserede beskæftigelse medregner kun folk med bopæl og arbejdsplads i Danmark. Den omfatter ikke personer, der arbejder i Danmark, men har bopæl i eksempelvis Sverige, Tyskland eller Polen. 

Kilde: Regeringens Økonomisk redegørelse samt Uddannelsesministeriets rapport SU-støtte 1991-2011.

Under krisen i begyndelsen af 1990'erne var ledigheden med over 300.000 arbejdsløse meget højere end i dag. Men selv da krisen toppede i 1994 med en beskæftigelsesprocent på 71,7, så var en lidt større andel af danskerne i arbejde dengang sammenlignet med i dag.

Forklaringen er ikke, at et langt større antal borgere i dag bliver parkeret på passive overførselsindkomster som førtidspension eller efterløn.

Når man fraregner folkepension og SU, så viser de nyeste tal, at der lige nu er cirka 840.000 borgere i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomster. I det meste af 1990'erne var der over 900.000.

Uddannelsesboom holder arbejdsløsheden lav 
Forklaringen er i stedet et enormt boom i antallet af unge under uddannelse, hvilket er med til at holde arbejdsløsheden nede på et i historisk perspektiv ganske lavt niveau.

"Det er klart en positiv udvikling, at de unge i langt højere grad end tidligere bruger krisen på at uddanne og dygtiggøre sig. Det er med til at forklare, hvorfor arbejdsløsheden holder sig på et forholdsvist lavt niveau, selvom vi nu har haft fem år med krise og lav vækst," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Antallet af helårsstuderende er i dag 306.000, hvilket er langt mere end en fordobling siden 1991, hvor der var 128.000. Det interessante er, at størstedelen af stigningen i antallet af studerende er sket de seneste fem år.

Siden krisen begyndte i 2008, er antallet af studerende steget med hele 46 procent. Størstedelen af stigningen er sket på ungdomsuddannelserne, som de unge i stigende grad søger mod, i erkendelse af at krisen har gjort det enormt svært at få ufaglært arbejde.

"Med de mange unge under uddannelser, så er der potentiale for en bedre beskæftigelsesfrekvens fremover. Hvis vi kan få de unge ud på arbejdsmarkedet, når de er færdige med deres uddannelse, så ser det fornuftigt ud. Men der er ingen garantier," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Efterlønsreform skal holde beskæftigelsen oppe
Han påpeger, at faldet i beskæftigelsen formentlig også dækker over en stor ledighed for de studerende, som ikke tæller med i arbejdsløshedsstatistikkerne.

En voldsom stigning i antallet af studerende behøver således ikke at påvirke beskæftigelsesfrekvensen. Men noget tyder på, at det er svært for de unge bare at få et studiejob.

Bo Sandemann Rasmussen peger også på, at efterlønsreformen betyder, at de ældre over 64 år i stigende grad kommer til at bidrage til at holde beskæftigelsen oppe.

Det markante fald i beskæftigelsesfrekvensen, siden krisen begyndte i 2008, kan til gengæld næppe forklares med, at folk i stigende grad arbejder sort.

Omfanget af sort arbejde er stort set uændret siden 1994, konkluderede en rapport fra Rockwoolfonden i 2010.

 
Altinget | Arbejdsmarked
 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK