Historisk tøbrud mellem USA og Cuba med væld af muligheder

WASHINGTON DC — ”Når man har haft en bestemt politik i over 50 år og intet har forandret sig, så er det er på tide at prøve noget nyt, hvis man gerne vil have et nyt udkomme. Min beslutning giver os en mulighed herfor.”

Så kort udtrykte Barack Obama sig, da han onsdag lod en udenrigspolitisk bombe springe i Washington, der prompte gav genlyd hjemme og overalt i verden, især i Latinamerika.

Den amerikanske præsident meddelte, at han agtede at ophæve USA’s embargo over for Fidel Castros kommunistiske Cuba; en embargo der har været gældende i over et halvt århundrede, nærmere bestemt siden 19. oktober 1960, omkring ti år efter Batista-regimet blev omstyrtet i forbindelse med den cubanske revolution. USA foranstaltede embargoen, der prompte gjaldt alle varer bortset fra mad og medicin, og den blev efterfølgende udvidet i 1962 til stort set al import.

Beslutningen, der markerer afslutningen på årtiers ideologisk kamp, og som af mange er blevet set som en del af overleveringen fra Den Kolde Krig, påkaldte sig enorm opmærksomhed på Cuba, hvor aftalen mellem de to lande blev annonceret til borgerne af den cubanske leder Raul Castro, samt overalt i USA både politisk og økonomisk og i de dele af det amerikanske samfund, der er særligt forbundne med øen. Det gælder blandt andet det eksil-cubanske samfund i USA, der er særligt koncentreret i Miami, Florida.

GOP: Eftergivenhed over for diktaturer
Begejstringen gjaldt imidlertid ikke overalt på hjemmefronten, hvor især konservative kritikere og flere mulige præsidentkandidater for det republikanske parti var ude med hårde vurderinger.

”Vi hyggevarmer os med kommunister,” annoncerede Fox News i sin nyhedsdækning, hvor politikere som senatorerne Ted Cruz og Marco Rubio samt Floridas tidligere guvernør Jeb Bush, der just har annonceret sin intention om at stille op til præsidentposten i 2016, alle fordømte Obamas beslutning.

Cruz kaldte det for ”endnu en tragisk fejltagelse og endnu et nederlag for den udenrigspolitik, som Barack Obama, John Kerry og Hillary Clinton har stået for.” Jeb Bush sagde, at præsidenten ”har besluttet sig for at belønne en kommunistisk diktator”, mens Rubio gik endnu videre og sagde, at handlingen ”ikke bare er forkert og skadelig, men demonstrerer en bevidst mangel på viden om, hvordan verden hænger sammen. Obama er den ringeste præsident, når det gælder udenrigspolitikken i min levetid, og hvordan tror han, at dette initiativ vil blive forstået i andre diktaturer rundt omkring i verden? Tror han, iranerne vil blive nemmere at forhandle med om deres atomvåben efter det her? Denne beslutning er en del af en politik, der handler om at belønne diktatorer uden at få noget igen.”

Rand Pauls enegang: Ny politik er en god ide
Politiske iagttagere bed dog mærke i, at en enkelt mulig republikansk kandidat, nemlig den libertære senator Rand Paul fra Kentucky, ikke fulgte partilinjen. Til ABC News sagde Paul: 

”Hvis målet er at ændre regimet, ser det ikke ud til, at vores nuværende politik, der straffer befolkningen mere, end den straffer regimet, hjælper, eftersom regimet blot bebrejder os for deres borgeres lidelser. Jeg tror, at det i sidste ende nok er en god ide at åbne op over for Cuba.”

Paul endte for nylig på førstepladsen, da hovedstadens ledende medie, Washington Post, offentliggjorde sin første, tentative liste over mulige præsidentkandidater for republikanerne i 2016.

I Latinamerika viser meningsmålinger, at Obamas historiske beslutning har massiv støtte. 62 procent af alle borgere i den del af verden bakker op om beslutningen. Tallene var ligeledes særdeles positive i den amerikanske vælgerbefolkning; 58 procent af alle amerikanere synes godt om ophævelsen af embargoen, og i Florida jublede hele 88 procent af de cubanske amerikanere over præsidentens meddelelse.

Obama: Forandringernes tid på Cuba
Præsidenten imødekom meget af den konservative kritik ved fredag på sit afsluttende pressemøde at forklare, at han på ingen måde bifalder de politiske forhold i Cuba – herunder især situationen på menneskerettighedsområdet – men at han mener, at hans beslutning vil give USA mere indflydelse og dermed også gøre det nemmere at påvirke den cubanske regering og presse den til indrømmelser:

 “Jeg deler de bekymringer, som dissidenter og menneskerettighedsaktivister nærer om, at dette fortsat er et regime, der undertrykker sin befolkning. Men hele pointen med at normalisere forholdene er, at det giver os bedre muligheder for at påvirke regimet … Forandringens vinde vil komme til Cuba. Det er en nødvendighed,” lød det optimistisk fra præsidenten, der begrundede sin tro på nye tider med, at Cubas økonomi ”ikke virker. I årtier var de afhængige af Sovjetunionen og derefter af Venezuela. Det er subsidier, der ikke kan opretholdes.”

En del af baggrunden for den fælles beslutning og aftalen mellem de to lande er løsladelsen af en amerikansk statsborger, nødhjælpsarbejder Alan Gross, der har siddet fængslet fem år på Cuba, og som regimet beskyldte for at være amerikansk agent samt en CIA-tilknyttet mand, der har været bag tremmer i Havanna i næsten 20 år.

USA løslod til gengæld tre af de tilbageværende mænd, der tilhørte gruppen af de såkaldte Cuban Five – en cubansk spionring, der bestod af fem undercover-agenter, der arbejdede i Florida i 1990’erne, og som infiltrerede det eksil-cubanske samfund samt dele af det amerikanske militær; i Cuba gik gruppen under et andet øgenavn: ”De Fem Helte.”

På sit pressemøde fredag understregede den amerikanske præsident dog, at om end han er overbevist om, at forandringerne vil komme til Cuba som et resultat af den nye linje, så vil det tage sin tid:

”Det vil ske gradvist og ikke fra den ene dag til den anden. Det kan gå hurtigt eller langsomt, men det er ikke pointen. Pointen er, at forandringerne kommer til at finde sted,” lød det.

Vrede røster i Kongressen
Præsidenten sagde også, at han er fuldt ud klar over, at Kongressen er delt over hans initiativ, som kritikere siger, er en del af et klassisk ønske fra en præsident, der befinder sig i sidste del af sin embedsperiode – ønsket om at sikre eget eftermæle – men at han imødeser en ”sund debat om afslutningen på embargoen” når Kongressen vender tilbage fra vinterferie i januar.

Modstanden kommer ikke kun fra højre side, men findes også i egne rækker blandt demokrater, der har cubanske aner, herunder senator Bob Menendez. Han er en fremtrædende demokratisk udenrigspolitisk røst og er indtil udgangen af december formand for Senatets Udenrigsudvalg.

Menendez kritiserede da også skarpt præsidenten onsdag:

"Præsident Obamas handlinger er en belønning til den brutale cubanske regering … Det kan ses som en invitation til diktatorer og illegitime regeringer over hele verden om at kunne bruge amerikanere, der befinder sig uden for USA, som brikker, man kan udveksle i et spil. Jeg er bange for, at dagens beslutning vil gøre det langt mere risikabelt for amerikanere, der i dag arbejder for at støtte civilsamfund over hele verden med nødhjælpsarbejde, humanitært arbejde eller forbedring af åbenhed og kommunikation til fremme af demokratiet.”

Modstand eller ej. Kilder i Det Hvide Hus siger til amerikanske medier, at initiativerne til at hæve embargoen allerede begynder i januar, og at det vil gå hurtigt. Præsidenten agter endnu engang at benytte sig af sine beføjelser som præsident til at udstede dekreter i udenrigspolitikken, de såkaldte executive orders, og det vil betyde helt nye muligheder for handel, udstedelse af kreditkort, finansielle aktiviteter samt ind- og udrejse til og fra Cuba for amerikanere.

Et hav af nye muligheder
Konkret vil Skatteministeriet udstede nye regulativer, der vil muliggøre landbrugseksport og etablere relationer inden for bankverdenen. Det amerikanske handelsministerium vil tillade amerikanske firmaer at etablere sig inden for sektorer som telekommunikation samt i byggeindustrien. Udenrigsministeriet vil begynde et længevarende arbejde, der på sigt skal lede til etableringen af diplomatiske relationer og fjerne Cuba fra listen over lande, der understøtter terrorgrupper, hvor landet har stået siden 1982 sammen med eksempelvis Iran, Sudan og Syrien.

En lang række af mindre sensitive områder forventes at følge særdeles hurtigt i løbet af 2015 såsom kulturelle, videnskabelige, religiøse, humanitære og uddannelsesmæssige aftaler, ligesom produkter som eksempelvis kosmetik, musik, værktøj, biler og landbrugsprodukter kan komme med i første runde.

Familier vil også kunne se frem til at besøge hinanden. Den amerikanske og cubanske turistindustri forudser gyldne tider, eftersom det nu vil blive muligt at etablere flylinjer, hvor man kan købe direkte flybilletter i USA og på Cuba uden at skulle gennem specielle rejsebureauer eller officielle kontorer.

Endelig kan beslutningen føre til et uset byggeboom i form af nye udsigter for bygningen af fritidshuse på øen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.