Holger K. Nielsen får ny særlig rådgiver

NYT JOB: Skatteministeriet har ansat Lasse Perrild-Mathiasen som særlig rådgiver for skatteminister Holger K. Nielsen (SF).
Lasse Perrild-Mathiasen, der tidligere har været særlig rådgiver for miljøminister Ida Auken (SF), er ny rådgiver for skatteminister Holger K. Nielsen (SF).
Lasse Perrild-Mathiasen, der tidligere har været særlig rådgiver for miljøminister Ida Auken (SF), er ny rådgiver for skatteminister Holger K. Nielsen (SF).Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Christian Juhl Mølgaard
Holger K. Nielsen har fået ny særlig rådgiver.

Valget er faldet på Lasse Perrild-Mathiasen, der kommer fra en stilling som pressemedarbejder i Miljøministeriet. Han har tidligere været ansat som særlig rådgiver for miljøminister Ida Auken (SF) samt som pressemedarbejder i SF.

Holger K. Nielsen har siden september kun haft Bent Gravesen som særlig rådgiver.

Ministerens anden særlige rådgiver, Thomas Brahm, måtte stoppe efter kritik fra Socialdemokraterne. Brahm havde over for pressen dokumenteret, hvordan ledende socialdemokrater havde skiftet mening om øremærket barsel til mænd. I starten af oktober blev han i stedet ansat som kampagneleder hos SF.  

Lasse Perrild-Mathiasen er 28 år og uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Han tiltræder stillingen onsdag.
 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00