Holstein: Løkke vil redde sin folkeafstemning

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er tydeligvis stærkt bekymret for, at asylkrisen kan få ødelæggende virkning på afstemningen om det danske EU-retsforbehold. Det fremgik af hans netop afholdte åbningstale til Folketinget, hvor Løkke ligefrem fremstillede det, som om en afskaffelse af retsforbeholdet vil føre til mere – og ikke mindre – selvbestemmelse for Danmark.

Løkke understregede, at et ja til at afskaffe retsforbeholdet ved folkeafstemningen 3. december ”ikke er en glidebane for dansk deltagelse i EU's samarbejde om asyl og indvandring.” Og statsministeren lovede, at det vil kræve en ny folkeafstemning, hvis Danmark sidenhen skal deltage i den fælles asylpolitik. Denne afgørende sekvens stod ikke i den skriftlige udgave af talen, medierne havde fået udleveret.

Med sin garanti tog Løkke livtag med modstandernes hovedargument i kampen om retsforbeholdet. Det var et klogt træk, for det er blevet betydeligt sværere for Løkke at vinde folkeafstemningen efter EU's beslutning om at tvangsfordele 160.000 asylansøgere. Meningsmålingerne tyder på, at EU's håndtering af asylkrisen har gjort et nej ved folkeafstemningen til en realistisk mulighed.

Asylkrise fra start
Allerede fra talens start tog statsministeren fat i den asylkrise, som hans regering den sidste måned har haft så svært ved at håndtere. Her forsøgte Løkke at vende tilbage til den linje, han gik til valg på, men som han er slingret væk fra de seneste uger.

Løkke understregede, at der skal styr på tilstrømningen af asylansøgere – og at det ikke kun handler om ”at fordele de mennesker, der kommer ind” i EU.

Han lagde op til at stramme kravene til familiesammenføring og skærpe reglerne for permanent ophold. Med den dobbelte argumentation at det ”er rimeligt” - og at ”vilkårene i Danmark har betydning for, hvor mange der søger asyl.” Den sidste pointe er blevet anskueliggjort de seneste uger, hvor langt flere asylansøgere har søgt mod Sverige og Tyskland.

Statsministerens betragtninger over integrationens tilstand var ikke ligefrem holdt i muntre toner. Løkke beskrev ligefrem integrationen i Danmark som ”fejlslagen” og pegede på den store andel af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er kendsgerninger, der dokumenteres af Danmarks Statistik.

Nyt integrationsprogram
Løkke varslede et nyt integrationsprogram omkring årsskiftet, men han fremlagde ikke andre bud på forbedret integration end forsøget på at få flere indvandrere og flygtninge i arbejde. Der var således ikke bud på, hvordan man værdimæssigt får integreret de nye flygtningegrupper

Som set så ofte før blev åbningstalen brugt til at slå på tromme for en række af regeringens initiativer. Således fik planen for udflytning af statslige arbejdspladser en spand kul, og befolkningen blev indviet i, at statsministeren har fået mail fra ”Birgitte fra Næstved”, der åbenbart er grænseløs taknemmelig for, at Udlændingestyrelsen skal flytte til Næstved. Taknemligheden er nok mindre hos de berørte medarbejdere.

En tale i den skarpere ende
I forhold til de kommende aftaler om et nyt dagpengesystem lagde Løkke sig til den stramme side med bemærkningen om, at han ”ønsker en aftale, der respekterer den ramme, den tidligere regering har sat.” Altså et udgangspunkt, hvor dagpengesystemet ikke koster en krone mere end i dag.

Løkke får svært ved at lande en aftale, hvis han insisterer på at fastholde den ramme, og statsministeren var da heller ikke ultimativ i sine formuleringer.

Alt i alt holdt Lars Løkke Rasmussen en åbningstale, der hører til i den skarpere ende og var præget af, at der er en hel række højeksplosive politiske sager på spil i de kommende måneder.