Holstein: Venstres nulvækst er en gave til Thorning

Regeringen fremlagde tirsdag formiddag et velfærdsudspil med prioriteringer for 39 milliarder kroner i den offentlige sektor ind til 2020. De mange milliarder skal gå til en vækst i den offentlige sektor på årligt 0,6 procent.

Udspillet er et oplagt valgoplæg, der skal vise forskellen mellem rød og blå blok, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

Venstre har nemlig de seneste par år slået sig op på et mål om nulvækst i den offentlige sektor. Men dagens udspil viser, at Venstre på det punkt har leveret oplagt skyts, som regeringen kan bruge til at angribe Venstre, mener Erik Holstein.

"Velfærdsudspillet er naturligvis et valgoplæg: Thorning forsøger at konkretisere forskellen på den økonomiske politik fra SR-regeringen og fra en Venstre-regering. Med udspillet siger hun: 'Alle de her rare velfærdsforbedringer kan I få, hvis I genvælger os, men ikke hvis Løkke kommer til'. Det viser, at Venstre forærede Socialdemokraterne et oplagt angrebspunkt, da Løkke gjorde nulvækst til et mål," siger Erik Holstein.

DF siger nej til nulvækst
I modsætning til Venstre, har Dansk Folkeparti ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at de ønsker vækst i den offentlige sektor. Konkret har formand Kristian Thulesen Dahl (DF) gentagne gange slået fast, at hans parti ønsker en vækst på 0,8 procent i den offentlige sektor.

Dermed kommer Venstre formentlig ikke til at kunne finde et flertal for nulvækst efter valget. Socialdemokraternes skræmmebillede af en Venstre-regering med nulvækst bliver dermed ikke til virkelighed, så længe Dansk Folkeparti også skal have indflydelse, vurderer Erik Holstein.

"Alle kan regne ud, det ikke ender med nulvækst, selvom Løkke danner regering. For Thulesen går jo ind for en højere vækst end SR-regeringen, og efter de løfter, han har givet, kan DF ikke holde til ren nulvækst. Så Thorning gør forskellen større, end den bliver," siger han.

Fokus på fire områder
Konkret har regeringen valgt at prioritere fire områder, som de 39 milliarder skal gå til. Det er sundhed og ældre, børn og unge, grøn omstilling og socialt udsatte. På de to første punkter er der formentligt fælles fodslag med de to store oppositionspartier, Venstre og Dansk Folkeparti, som også selv har lagt ønsker frem til at prioritere for eksempel kræft-området.

Men når det gælder de socialt udsatte og det grønne område, er forskellene på blå og rød blok mere synlige, mener Erik Holstein.

"De ekstra penge, regeringen afsætter til sundhed og ældre, er vigtige politiske prioriteringer, men det er ikke her den store forskel til blå blok ligger. Det er områder, Venstre og Dansk Folkeparti også vil prioritere. Anderledes ligger det med de penge, regeringen vil bruge på socialt udsatte og grøn omstilling. De områder vil givetvis få færre ressourcer med en blå regering," siger Erik Holstein.

Ikke et løfte
Det aspirerende regeringsparti Venstre har i det seneste tid kørt en kampagne, der fokuserer på SR-regeringens såkaldt løftebrud, efter de i regeringstiden ikke har gennemført de tiltag, som Socialdemokraterne sammen med SF havde lagt frem i oplæggene Fair Forandring og Fair Løsning.

Men Erik Holstein vurderer, at dagens velfærdsudspil vil blive gennemført, hvis S og R vinder valget - særligt fordi Radikale denne gang står bag udspillet. Alligevel ville Helle Thorning-Schmidt ikke kalde oplægget for et løfte, fordi det ord er blevet farligt for hende, påpeger Erik Holstein.

"Det var jo sjovt at se, at Thorning pure nægtede at kalde sit velfærdsoplæg for løfter. Efter løftebrudsdiskussionen kan hun simpelthen ikke bruge ordet løfte mere. Men trods alt kan man være rimelig sikker på, at velfærdsudspillet bliver til virkelighed, hvis regeringen genvælges. Når Radikale dennne gang er med til at fremlægge udspillet, er der simpelthen ingen undskyldning. Genvinder Thorning magten, har hun denne gang stemmerne til at gennemføre sine planer."

Samme dag som fremlæggelsen af velfærdsudspillet fremlægger regeringen også sin økonomiske redegørelse kl. 14.30 tirsdag i Økonomiministeriet.