Hun lavede et barn på Løkke for åbent tv

Bravo, Lars. Lige dér viser du, hvorfor du er blevet partiformand og statsminister. Lige dér viser du, hvorfor du er liberal, som du står der med det enkelte menneske, en vildtfremmed baby, i din favn.

Det var en hjælpeløs mor på kontanthjælp, der under et skolepolitisk møde på Sønderbro Skole i Aalborg onsdag formiddag med et (arrangeret?) kamera over nakken passede statsministeren op og overrakte ham sin spæde datter. Stuntet for egen vinding blev massivt omtalt i nyhedsudsendelserne samme aften.

"Prøv lige at tage hende hér. Prøv lige at kigge på hende. Hvad vil du gøre for, at hun kan være mere sammen med sin far, hvis du bliver genvalgt," sagde hun, Sara Fina Fridrichs.

Lars Løkke Rasmussen, selv familiefar, kunne sagtens have ladet være, men venligt og tillidsfuldt tager han imod barnet fra den fremmede dame, han må forestille sig er forælder på skolen. Ville Fogh have gjort det? Måske-måske ikke. Ville Thorning? Sikkert ikke.

Det er måske faret gennem statsministerens hoved, at der var lagt en fælde ud, fordi faderen kunne være betonarbejder Nielsen fra Aabybro, der sad i fængsel eller portør Jensen fra Køge, der selv var indlagt med psykiske problemer. Hvorfor skulle det ellers være hans anliggende som samfundets førstemand, hvor tit familien er sammen?

Hvem er faderen?
Han spørger:

Årvågne medier må efter valget holde øje med, om der bliver lavet en "lex Aalborg-Ghana", så manden kommer hertil på skattekassens regning.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

"Jeg ved jo ikke, hvem hendes far er."

"Han kommer fra Ghana og kan ikke opfylde pointsystemet, og jeg har ikke råd til at få ham herop. Hun kan være sammen med ham tre til seks måneder om året. Synes du, det er rimeligt?"

Løkke skal lige samle sig. Det går hurtigt. Han er i valgkamp for sin regering, sit parti og sin liberale ideologi.

"Hvor skal jeg sætte mit kryds," spørger damen, der har fået statsministerens fulde opmærksomhed.

"Det skal du selv tage stilling til. Jeg har ikke en chance for at tage stilling til din sag. Det er en rigtig dejlig pige. Jeg kender ikke din situation, men jeg kan ringe dig op, hvis du vil. Jeg har ingen kinamands chance for at give dig en detaljeret stillingtagen til din situation. Alle børn er søde - uanset hvor jeg kommer hen i verden, så møder jeg søde børn. Jeg møder søde mennesker overalt i verden. Jeg tager ansvaret for, at vi har skabt en udlændingepolitik, der betyder, at de mennesker, der de sidste 10 år er kommet til Danmark, er kommet for at læse og arbejde - det er indvandrerpiger, der har en kæmpe succes. Og det har de, fordi vi blandt andet har en 24-års-regel."

Træf selv dit valg
Frem for at passe vogteren af statskassen op skulle Sara Fina Fridrichs måske i tide have truffet nogle personlige valg som f.eks., om hun er villig til at flytte til Ghana, hvis hun får et barn med en eksotisk afrikaner frem en kedelig, bleg nordjyde? Hvis barnets fædreland da vil kendes ved hende?

Nu kan moderen på valgdagen være med til at vælge mellem partier, der vil 1) åbne grænser og lukke kasser eller 2) lukke grænser og åbne kasser. Åben grænser og åbne kasser som i 80erne og 90erne er umuligt, hvis lønmodtagernes velfærdsmodel skal overleve.

I tilfældet 1) kan hun få sin mand herop, men hun må imødese, at hendes kontanthjælp skal udtyndes, og der vil ikke være en krone eller betalte serviceydelser til den afrikanske mand.

I tilfældet 2) kan hun bevare sin kontanthjælp men ikke få barnets far til Danmark. Skal familien forenes, foregår det under de åbenbart så attraktive, lune himmelstrøg.

Lex tv
Årvågne medier må efter valget holde øje med, om der bliver lavet en "lex Aalborg-Ghana", så manden kommer hertil på skattekassens regning.

Jeg har på Christiansborg i 90erne, før udlændingepolitikken blev lagt fast fra 2001, dækket en række enkeltsager for TV 2-regionerne, hvor lokalsamfundet forlangte af skiftende ministre, at de lige netop gav opholdstilladelse til den og den. Ofte blev det tilfældet i kølvandet på tv-dækningen.

Den tankevækkende lille video i Nordjylland viser en driftsikker toppolitiker og en borger på overførselsindkomst, der forventer, at samfundet skal betale endnu mere for hendes personlige valg.

Det er i mødet med den enkelte borger, at man også kan teste, om vi kan være vores regeringschef bekendt. I tilfældet denne dokumentariske video må det konstateres, at Løkke kunne forklare sin politik over for en borger, der så at sige - for snurrende mikrofoner og kameraer - lavede et barn på ham.