Hver anden dansker anser ytringsfriheden for truet

Ytringsfriheden i Danmark er truet efter terrorangrebet på det venstreorienterede satiremagasin Charlie Hebdo i Paris.

Det mener et beskedent flertal på 48 procent af danskerne, mens 46 procent er uenige. Resultatet fremgår af en Norstat-måling udført for Altinget i perioden 15. - 19. januar, altså 8-10 dage efter angrebet i Frankrig. 

Ikke overraskende udgør Radikale og Dansk Folkeparti yderpunkterne i diskussionen. Blandt radikale vælgere afviser et klart flertal på 59 procent mod 28, at ytringsfriheden er under trussel herhjemme. Hos DF vurderer et endnu større flertal på 66 procent mod 27 derimod, at den frie ytring er truet efter terrorangrebet i Frankrig.

Medier handler af frygt
Formanden for DF's folketingsgruppe, Peter Skaarup, er da heller ikke det mindste i tvivl:
”Vi har jo set, at Jyllands-Posten og andre aviser fravælger at genoptrykke Muhammed-tegningerne - af frygt for terror mod deres medarbejdere. Så det er ret indlysende, at ytringsfriheden og andre centrale værdier er under pres. Det tror jeg, mange mennesker er ved at få øjnene op for,” siger Skaarup.

Han hæfter sig ved, at formanden for den magtfulde islamiske organisation IOC efter angrebet på Charlie Hebdo udtalte, at ytringsfrihed ikke må føre til, at man ”fornærmer nogen”.

”De har jo en helt anden tilgang til det. Men det er absurd, hvis man vælger at bosætte sig i Danmark, og derefter kræver, at vi skal indrette os efter deres opfattelse af ytringsfriheden.”

Nye vilkår
Den radikale gruppeformand, Camilla Hersom, er lodret uenig:
”Jeg mener ikke, ytringsfriheden er truet. Der er terrortrusler, og det var der også før angrebet i Paris, men det betyder ikke, at vi ikke har ytringsfrihed. Til gengæld har vi ikke ytringspligt i enhver sammenhæng," siger Hersom.

At danske medier af frygt undlod at gengive Muhammed-tegningerne ændrer ikke hendes opfattelse:
"Der er ingen, der kan trykke de danske tegninger igen, uden de indgår i en kontekst. Vi må erkende, at selvom vi har vores frihedsrettigheder, så indgår de i en globaliseret sammenhæng. Der er et meget større publikum til alt, hvad man laver. Det er et vilkår, man er nødt til at tage bestik af," siger Hersom og retter i stedet skytset mod Dansk Folkeparti:

"Som ved globaliseringen i øvrigt er der fordele og ulemper ved, at verden bliver mindre. Men jeg synes, det, Dansk Folkeparti er ude i, er at oppiske en stemning af frygt, som fører til modsætninger og had - og det har vi ikke behov for."

Selvcensur
Den radikale gruppeformand mener heller ikke, at der er opstået en problematisk selvcensur som følge af islamisternes trusler:
"Diskussionen om selvcensur er fuldkommen fordrejet, for verden vil meget hurtigt blive et uciviliseret sted, hvis man ikke altid overvejer, hvem man taler til. Jeg synes ikke, at det at tage hensyn til andre mennesker er et udtryk for, at ens ytringsfrihed er truet," siger Camilla Hersom.

Hvis omverdenen får lov til at diktere, hvordan ytringsfriheden skal være i Danmark, er vi ude på et fuldstændig skråplan

Peter Skaarup
Gruppeformand, Dansk Folkeparti

Men ifølge Skaarup skal danskerne ikke bare bøje sig for andres normer:
”Selvfølgelig lever vi i en globaliseret verden. Men hvis omverdenen får lov til at diktere, hvordan ytringsfriheden skal være i Danmark, så er vi ude på et fuldstændig skråplan,” siger Peter Skaarup.

Kvinder frygter for ytringsfriheden
Hos vælgere fra de seks øvrige partier i Folketinget er holdningerne langt mere delte. Et flertal af Venstres vælgere mener, at ytringsfriheden er truet, men det er et beskedent flertal på kun 50 procent mod 43. Hos S er der et lidt større flertal den modsatte vej.

Pudsigt nok er tallene ret ens hos Enhedslisten og Konservative, hvor der begge steder er små flertal, der siger nej til, at ytringsfriheden er truet herhjemme.

Der er signifikant flere kvinder end mænd, der mener, ytringsfriheden er truet efter terrorangrebet. Hos mændene svarer 41 procent ja på spørgsmålet, mens 52 procent siger nej. Derimod mener et stort flertal af kvinderne på 51 procent mod 35, at ytringsfriheden nu er truet i Danmark.

Norstat-målingen er baseret på 1.000 respondenter, som er det antal, der normalt anses for hensigtsmæssigt for en valid meningsmåling.