Hver anden vælger vil forlænge dagpengeperioden

Mens aftalen om at halvere dagpengeperioden nærmer sig sin fem års fødselsdag, mener halvdelen af vælgerne, at den nuværende ydelsesperiode på to år er for kort.

Det viser en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

Her svarer 49 procent af de adspurgte, at dagpengeperioden bør forlænges. 36 procent mener, at perioden bør forblive på to år, mens seks procent af vælgerne gerne ser, at dagpengeperioden forkortes yderligere.

Kravet om en længere dagpengeperiode er stærkest blandt vælgere, der sætter deres kryds ved Enhedslisten og SF. Også 61 procent af Socialdemokraternes vælgere mener, at den to-årige dagpengeperiode bør være længere.

Partiets arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen (S), er ikke overrasket over, at mange danskere efterlyser en ændring af det omblæste dagpengesystem, men han er ikke sikker på, at en forlængelse af ydelsesperioden er den rette løsning.

”Vi ved, at jo længere tid man er arbejdsløs, jo sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Dermed kan man sige, at en lang dagpengeperiode i virkeligheden bidrager til, at man kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. I hvert fald, hvis der ikke foregår noget fornuftigt i den tid, man kan få dagpengene,” siger han og tilføjer:

”Derfor vil jeg ikke kun kigge på dagpengeperiodens længde, men også på, hvad der sker, fra man får en fyreseddel, til det øjeblik man er på arbejde igen. Den periode skal være så kort som mulig, og det, der foregår, mens man er arbejdsløs, skal være målrettet, så man kan få et job igen.”

Lennart Damsbo-Andersen vil omvendt ikke udelukke, at en form for forlængelse af dagpengeperioden kan komme på tale. Han henviser til, at den såkaldte dagpengekommission til efteråret kommer med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, og det arbejde vil han ikke foregribe.

DF: To år som minimum
Også blandt Dansk Folkepartis vælgere ønsker hver anden at forlænge dagpengeperioden.

Partiet støttede dagpenge-aftalen, der blev indgået mellem VK-regeringen, Radikale og DF i foråret 2010. Siden da har partiet dog meldt ud, at reformen ramte hårdere end forventet grundet den økonomiske krise. Derfor ønsker Dansk Folkeparti fremover en dagpengeperiode, der afhænger af de økonomiske vejrforhold.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted forklarer, at hvis det er muligt at konstruere et system, hvor dagpengeperioden svinger i takt med konjunkturerne, ville to år ”sandsynligvis” være den korteste periode, en dagpengemodtager skulle kunne modtage sin ydelse.

Har erkender dog, at det ikke nødvendigvis er muligt at strikke et sådan system sammen. Noget, som blandt andet arbejdsmarkedets parter tidligere har sået tvivl om. Derfor mener han, det er vigtigt at kigge mere bredt på dagpenge-spørgsmålet og ikke kun se på periodens længde.

”I dag er det eksempelvis sådan, at hvis man er på supplerende dagpenge, og man har en uge med 20 timers arbejde, så ryger der samtidig en hel uge af ens dagpenge. På den måde er der en hel del steder, hvor man kunne hente noget ved at kigge på optjening og forbrug. Og så kan det godt være, at den to-årige dagpengeperiode ikke er så tosset igen,” siger Bent Bøgsted.

Radikale vælgere dumper forlængelse
Hos Radikales vælgere er der ingen indikationer på utilfredshed med den aftale, der blev indgået i 2010.

Mindre end hver femte Radikale vælger mener, at dagpengeperioden bør forlænges. Omvendt støtter 57 procent den nuværende periode på to år.

Dermed er de Radikale vælgeres opbakning til den to-årige dagpengeperiode en smule højere end hos resten af blå bloks vælgere.

Lidt over halvdelen af Venstre, Konservative og Liberal Alliances vælgere ønsker således at fastholde den nuværende dagpengeperiode.

K ønsker trappemodel
Hos Konservative vakler arbejdsmarkedsordfører Charlotte Dyremose heller ikke i troen på, at dagpengereformen fortsat er den rigtige løsning.

”Jeg kan godt forstå, at man tænker, at det ville være rart at have fire års dagpenge, hvis man blev ledig. Men det, man skal huske, er, at dagpengereformen faktisk har tilskyndet til, at rigtig mange får et arbejde. Og det havde været endnu flere, hvis ikke regeringen havde lavet en række krumspring undervejs,” siger hun med henvisning til, at den nuværende regering i flere omgange har lettet indføringen af dagpengereformen.

Konservative er ikke umiddelbart begejstrede over Dansk Folkepartis ide en om fleksibel dagpengeperiode.

I stedet ser partiet gerne, at man indfører en trappemodel, hvor dagpengemodtagere får en højere ydelse i begyndelsen af ledigehedsperioden. En lignende model fik i efteråret en anbefaling med på vejen af arbejdsmarkedsprofessor Flemming Ibsen.

Venstre har tidligere meldt ud, at de heller ikke er videre begejstrede for Dansk Folkepartis forslag om dagpengeændringer. I sommer åbnede formand Lars Løkke Rasmussen dog op for justeringer af dagpengesystemet, da han til Ugebrevet A4 udtalte, at han ”ikke [har] den tilgang til nogen reformer, at de ligesom står mejslet i granit og aldrig kan justeres”.

En kommission under ledelse af økonomiprofessor og tidligere visman Nina Smith skal i efteråret 2015 komme med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem.

Lige før jul åbnede hun en dør på klem til kommissionens arbejde, som hun kalder "den største hovedrengøring i dagpengesystemet gennem 20 år."