Flertal vil mindske ikke-vestlig indvandring

MENINGSMÅLING: Holdningen til indvandring fra ikke-vestlige lande er blevet markant skærpet. Hver anden af vælgerne vil have strammet udlændingepolitikken, mens kun ni procent ønsker reglerne lempet.

Nu vil hver anden vælger stramme regler for ikke-vestlig indvandring, viser en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget
Nu vil hver anden vælger stramme regler for ikke-vestlig indvandring, viser en meningsmåling foretaget af Norstat for AltingetFoto: Colourbox
Erik HolsteinLise-Lotte Skjoldan
Fakta
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1004 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 20.-25. februar 2015.

Kilde: Norstat

Diskussionen om parallelsamfund, bandekriminalitet og religiøs radikalisering i kølvandet på terrorangrebet har gjort danskerne mere kritiske over for ikke-vestlig indvandring. Det er den nærliggende tolkning af ny meningsmåling fra Norstat for Altinget udført en uges tid efter drabene i København.

I målingen er respondenterne spurgt, om de vil stramme, lempe eller beholde de nuværende regler for ikke-vestlig indvandring til Danmark, og strammersiden står nu stærkere end i mange år.

50 procent svarer ja til, at reglerne for indvandring fra ikke vestlige-lande skal strammes, 28 procent vil bevare de nuværende regler, mens 9 procent ønsker lempelser.

Det er meget opsigtsvækkende tal i betragtning af, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har markedsført den gældende udlændingelovgivning som værende på niveau med de regler, ”der gjaldt under Anders Fogh (V)”.

Under Anders Fogh Rasmussen indførte VKO i 2002 tilknytningskravet og 24-års reglen, der siden har været de centrale regler i dansk udlændingepolitik. Hovedformålet med stramningerne var at begrænse familiesammenføringer af ikke-vestlige indvandrere.

Læs hele artikel på Altinget: Christiansborg her (kræver abonnement)

Dokumentation

Spørgsmålet lød:

"Reglerne for indvandring til Danmark diskuteres jævnligt, specielt den del af indvandringen, der kommer fra ikke-vestlige lande (uden for Europa, USA, Canada, Australien og New Zealand). Hvad er din holdning til indvandringen fra ikke-vestlige lande?

- Reglerne for ikke-vestlig indvandring bør strammes.
- Reglerne for ikke vestlig-indvandring er passende, som de er i dag.
- Reglerne for ikke vestlig-indvandring bør lempes."
- Ved ikke

 % Total
Bør strammes 50
Passende 28
Bør lempes 9
Ved ikke 13
Total 100

 

 % S R K SF DF V EL LA
Bør strammes 41 21 67 16 85 58 27 66
Passende 40 43 18 50 11 25 34 22
Bør lempes 12 26 14 17 1 3 22 5
Ved ikke 6 10 1 17 4 15 17 8
Total 99 100 100 100 101 101 100 101

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00