Hver tredje vælger har skiftet parti siden valget

Hop, hop, hop. Hver tredje vælger vil i dag stemme på et andet parti end ved folketingsvalget sidste år.

Det viser ny analyse af vælgervandringer lavet af professor i statskundskab Kasper Møller Hansen for Altinget. Analysen bygger på næsten 13.000 interviews og viser, at 34 procent af vælgerne har skiftet parti siden sidste valg.

”Ikke siden jordskredsvalget i 1973 har vi set så mange partiskift hos vælgerne,” siger professor i statskundskab Kasper Møller Hansen, der har lavet analysen af vælgervandringer for Altinget. Analysen bygger på næsten 13.000 interviews.

I 1973 var der 44 procent af vælgerne, der stemte på et andet parti end det, de havde stemt på ved valget i 1971. Så mange partiskift har historisk været en undtagelse, indtil man ved valget i 2015 igen nærmede sig samme niveau.

Vi er på en opadgående kurve, hvor vælgerne er blevet mindre tro mod det, de stemte sidst, og også hvor de beslutter sig senere for, hvad de vil stemme.

Kasper Møller Hansen
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Kasper Møller Hansen peger på, at det politiske klima er uforudsigeligt i disse år med flygtningekrise, finanskrise og en et-partiregering, som ikke bare kan tage et flertal for givet.

I det lys er det faktisk et positivt træk for demokratiet med de mange partiskift blandt vælgerne, vurderer Kasper Møller Hansen.

”Det viser, at vælgerne er opmærksomme og faktisk reagerer på det, som foregår,” siger han.

Personsager bliver giftige
Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, har vælgernes tilbøjelighed til partiskift konsekvenser for partiernes måde at agere på.

”Først og fremmest bliver personsager giftigere,” siger Erik Holstein og peger på den aktuelle Morten Messerschmidt-sag og Lars Løkkes bilagssager som åbenlyse eksempler.

De mange troløse vælgere betyder også, at partiernes frontpersoner bliver vigtigere. Og at partiernes politik i højere grad bedømmes meget konkret og på den korte bane, vurderer Holstein.

”Det er blevet sværere at gennemføre reformer med en argumentation om, at reformerne er nødvendige på 15-20 års sigt, hvis vælgerne ikke ser en konkret nødvendighed her og nu. De troløse vælgere gør samtidig partierne mere tilbøjelige til at tænke i stemmemaksimering end i samfundsmæssig nødvendighed,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg her (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.