Ida Auken: Lars Løkkes klimakamp buldrer tomt

Af Ida Auken (R)
Miljø- og klimaordfører

Lars Løkke Rasmussen (V) lignede en mand med en mission, da han i sin grundlovstale advarede mod præsident Trumps bebudede udtræden af Paris-aftalen.

Lars Løkkes kritik af den amerikanske regering kan jeg kun bifalde. Det er en krise for klimaet, at verdens næststørste CO2-udleder og mægtigste økonomiske magt vil udtræde af aftalen. Det er også et svigt i amerikansk lederskab. Det har en skidt indflydelse på USA’s omdømme og svækker tilliden mellem Danmark og USA. Derfor er jeg glad for, at statsministeren så klart meldte sig som fortaler for øget europæisk engagement i kampen for klimaet.

Jeg vælger at tro på, at statsministeren er oprigtig i sin kritik, og jeg kan kun tilslutte mig hans budskab om sammenhold på tværs af Europa i kampen for et renere klima. Vi kan ikke bremse opvarmningen af kloden, hvis vi forsøger hvert land for sig.

Nedprioriterer klima og miljø
Alligevel skurer Løkkes klimakamp i mine ører. For hvis der er noget, statsministeren har praktiseret i de forgange to år, så er det en nedprioritering af klimaet.

Regeringsperioden begyndte i 2015 med ønsket om at spare på klima og miljø, hvor regeringen forsøgte at hente 340 millioner kroner fra de grønne områder under parolen ”grøn realisme”. I en finanslov er det ikke mange penge, men netop på miljø og klimaområdet er det noget, der rykker.

Man kunne have håbet, at Konservative kunne trække regeringen i en mere grøn retning. Men over et halvt år efter regeringsdannelsen er regeringen stadig kun vissengrøn.

Ida Auken (R)
Klima- og miljøordfører

Særligt når det handler om signalværdien i, at man sparer på for eksempel udviklingen af grønne teknologier til fordel for lavere afgifter på benzin- og dieselbiler.

Dernæst har regeringen droppet klimamålet om udfasningen af kul samt skåret i støtten til en lang række fonde, projekter og naturområder. Det går ikke kun ud over klimaet, det gambler også med Danmarks førerposition inden for vindenergi og andre grønne teknologier.

Man kunne have håbet, at Konservative kunne trække regeringen i en mere grøn retning. Men over et halvt år efter regeringsdannelsen er regeringen stadig kun vissengrøn.

Trods det retoriske skifte fra ”grøn realisme” til ”grøn optimisme”, er der derfor ikke meget glæde at spore, og her er fortsat rum til massiv forbedring. Lars Løkkes klimakamp må rykke hjem på hjemmebanen, også hvis kritikken af USA ikke skal klinge hult.