Indbydelse: Ting-Prisen til Villy Søvndal

Reception onsdag 4. oktober kl. 15-17 på Gammel Strand, når Altinget.dk motiverer årets Ting-Prisen til SFs formand Villy Søvndal.
SFs formand Villy Søvndal får Ting-Prisen 2006 for sine kommunikative evner.
SFs formand Villy Søvndal får Ting-Prisen 2006 for sine kommunikative evner.Foto: Altinget/Rasmus Nielsen
Rasmus Nielsen

SFs formand Villy Søvndal bliver årets modtager af netavisen Altingets kommunikationspris, Ting-Prisen.

"Søvndal er som ny partiformand trådt i karakter som politiker, der kan mere end sin sociale ABC.

Han taler direkte til folk, ofte med overskud og et glimt i øjet.

Hans ægte sociale indignation og kontakt til sit eget jeg understøtter hans kommunikative talent, der formentlig er medvirkende til SFs øjeblikkelige fremgang i meningsmålingerne," hedder det i priskomiteens motivation.

Fakta
Ting-Prisen:

1. Netavisen Altinget.dk uddeler fra 2004 årligt Ting-Prisen i oktober, så vidt muligt den første onsdag i oktober.

2. Ting-Prisen er en kommunikationspris, der gives til en politiker med særlig evne til at øge respekten for det danske folkestyre, så Christiansborg kommer tættere på vælgerne.

3. Ting-Prisen består af en bronzeskulptur af en anerkendt dansk billedhugger – mærket Ting-Prisen, modtagerens navn og år samt giveren - og af et diplom.

4. Altinget.dk udpeger hvert tredje år en priskomité på fem personer, her under redaktøren af Altinget.dk. Medlemmer af priskomitéen må ikke have partipolitiske tillidsposter.

5. Komité-medlemmer indsender til Altinget.dk motiverede forslag til årets prismodtagere. Hvert medlem kan foreslå ét navn. Altinget.dks redaktør rundsender bruttolisten med forslag til årets vinder. Der søges herefter konsensus i komiteen. Så vidt muligt har hvert komité-medlem vetoret. Såfremt der ikke opnås fuld enighed om årets vinder, kåres den, der er bredest opbakning til.

6. I forbindelse med årets prisuddeling afholdes en reception i Altinget.dks lokaler på Gammel Strand.

Christiansborg, september 2004
Opdateret september 2006


Kilde: Altinget

Overrækkelsen markeres ved vores årlige reception

onsdag den 4. oktober kl. 15-17 i Altingets lokaler på Gammel Strand 50

overfor Christiansborg. Hertil inviteres vores læsere og kilder hermed. Prismodtageren er tilstede.

<img src="@nyimg=247@" mce_src="@nyimg=247@" />

Villy Søvndal (54) blev valgt til SF-formand i kampvalg i april 2005. Han er uddannet lærer og har siden 1984 været sit partis folketingskandidat i Kolding-kredsen, valgt siden 1994. Han var medlem af Kolding Byråd 1982-1994.

I Altingets snit af meningsmålinger stod SF i august 2006 til 9,3 pct. af stemmerne mod 6,5 pct. i april 2005, da Villy Søvndal afløste Holger K. Nielsen som formand. Partiet opnåede 6,0 pct. af stemmerne ved valget 8. februar 2005. Med andre ord en relativ stemmefremgang omkring de 50 pct. under den nye formand.

Lene Espersen og Helle Thorning
Bag valget af Søvndal står den første komité 2004-06: Christine Cordsen, Henrik Hoffmann-Hansen, Rasmus Jønsson,  Rasmus Nielsen og Søren Risbjerg Thomsen.

Hidtidige prismodtagere
2004: Lene Espersen
2005: Helle Thorning-Schmidt

 

<img src="@nyimg=246@" mce_src="@nyimg=246@" />

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Villy Søvndal

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

0:000:00