Indvandrerdrenge falder fra erhvervsuddannelser

UNDERSØGELSE: 7 ud af 10 indvandrerdrenge falder fra på de danske erhvervsuddannelser. Undervisningsministeren peger på initiativer, der skal mindske frafaldet.

Indvandrerdrengene har sværere ved at få en praktikplads, hvilket kan være medvirkende til, at de fleste dropper ud af erhvervsuddannelserne før tid.
Indvandrerdrengene har sværere ved at få en praktikplads, hvilket kan være medvirkende til, at de fleste dropper ud af erhvervsuddannelserne før tid.Foto: Colourbox.com
Erik Bjørn MøllerCecilie Gormsen

Etniske minoritetsdrenge fylder godt op i erhvervsuddannelsernes høje statistikker over elever, der dropper ud af uddannelsen før tid. Langt de fleste unge indvandrere, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra, inden de har færdiggjort deres uddannelse.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Til sammenligning fremgår det, at frafaldet for etnisk danske drenge er på 38 procent.

Uden job
Undersøgelsen viser også, at halvdelen af de indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-15 år og ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse 16 år efter endt grundskole. For etniske danskere er tallet 35 pct.

Fakta
Næsten 7 ud af 10 indvandrerdrenge falder fra erhvervsuddannelserne før tid. For etniske danskeres vedkommende er tallet ca. 38 pct.
Frafaldstallene er også høje for pigerne, viser rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Her er det ca. 45 pct. af de etnisk danske piger, der falder fra – mens det tilsvarende tal for etniske minoriteter er 50-63 pct.
Især én gruppe klarer sig dårligere end alle andre: De unge, der er kommet til Danmark i alderen 11-15 år, starter i mindre grad på en ungdomsuddannelse end andre, ligesom de fuldfører i mindre grad. 

”Den lavere andel blandt etniske minoriteter, som fuldfører en ungdomsuddannelse, er en af forklaringerne på, at etniske minoriteter har en forholdsvis svag tilknytning til arbejdsmarkedet,” konstaterer seniorforsker Vibeke Jacobsen fra SFI.

Hun peger på, at der er mange grunde til, at det forholder sig sådan. Ofte har etniske minoriteter dårlige karakterer fra folkeskolen, ligesom sproglige barrierer kan være medvirkende til, at mange falder fra. Hertil kommer, at mange af indvandrerdrengene kommer fra en socialt dårligere baggrund end de etniske danskere.

Alle må samarbejde
Også undervisningsminister Christine Antorini (S) kender problematikken.

"En del af udfordringerne tager vi fat på med folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformerne med et fagligt løft, målrettet vejledning af de unge, der ikke er uddannelsesparate, mere praksisnær undervisning og en styrket praktikpladsindsats. Men skal vi have flere fra gruppen til at gennemføre, kræver det, at alle aktører omkring den unge samarbejder,” siger Christine Antorini.

Hun peger på, at ministeriet har flere satspuljeindsatser, som skal styrke samarbejdet mellem de lokale aktører, sætte ind med tidlig indsats, styrke elevernes dansksproglige udvikling, styrke forældreinddragelsen og styrke overgangen til ungdomsuddannelserne.

Læs hele historien på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00