Irsk traktat-ja genåbner dansk forbeholds-rod

EU-VALG: EU-ekspert minder om, at et irsk ja vil starte dansk politisk slagsmål om forbehold.
Foto: colourbox.com
Morten Øyen

Fredag den 2. oktober går irerne til valg om Lissabon-traktaten. Tidligere har al EU-snak om Irland været lig med ballade om et nej.

Men EU-ekspert Marlene Wind peger dog på, at et irsk ja vil genoplive slagsmålet om de danske EU-forbehold: 

"Et ja vil sandsynligvis få den konsekvens, at vi skal stemme om forbeholdene meget snart," siger Marlene Wind, professor i statskundskab og centerleder for Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Hun vurderer samtidig, at nogle forbehold er mere presserende end andre:

"Nu har der ikke været nogen debat om forbeholdene i meget lang tid, så det er helt umuligt at sige, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. Men i forhold til Lissabon-traktaten er det i hvert fald det retslige forbehold, som er det mest presserende" siger Marlene Wind.

Hos Venstre er man dog ikke helt enig i den betragtning:

"Jeg mener helt klart euroen er vigtigst at få afskaffet," siger EU-ordfører Michael Aastrup Jensen (V) og fortsætter:

"Hvis vi bare kunne tage én lære ud af finanskrisen, så er det, at det koster noget i forhold til at være et lille valutaområde. Det koster noget - ikke mindst i politisk indflydelse, men det koster også noget på de finansielle markeder."

Uenighed om afskaffelse af forbehold
Han bakkes kun delvist op af De Konservatives europaordfører Helle Sjelle:

"Jo tak, vi vil gerne af med forbeholdene, men stort hastværk har det nu ikke. Der skal også være tid til, at det bliver gjort på en ordentlig måde," siger Helle Sjelle.

Hun ser gerne alle forbeholdene afskaffet, men vurderer forsvarsforbeholdet som det mest presserende:

"I dag må vi i nogle aktioner opgive at være en del af dem, hvis de skifter til at være under EU-flag," forklarer Helle Sjelle.

Hos SF håber man, Irland stemmer ja, men al snak om danske forbehold ligger på statsministerens bord:

"Jeg mener sådan set, at det er statsministeren, der har initiativpligten her. Vi har gjort vores stilling klar over for ham gennem lang tid. Og vi har sagt til ham: Selvfølgelig kan man ikke lave afstemningen, mens det er uklart, hvilken traktat man har. Men det må ligesom være ham, der tager initiativet nu," siger SF's EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard.

Hos regeringspartiet Venstre forstår man dog slet ikke SF, som man anklager for ikke at melde klart ud:

"Vi har jo sådan et halv ja-parti i SF, som ingen rigtig ved, hvor står henne. SF har jo for over et år siden jo meldt ud, at de var i intern debat, om de ønskede euroen eller ej. Men deres studiekreds, eller hvad det nu er, er jo ikke færdig endnu," siger Venstres Michael Aastrup Jensen.

Irerne stemmer 2. oktober om Lissabon-traktaten. Herefter mangler kun Polen og Tjekkiet at ratificere traktaten, før alle EU-stater har godkendt nye spilleregler for EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Grete Holmsgaard

Fhv. MF (SF), fhv. direktør, DTU og BioRefining Alliance
studier i historie og samfundsfag (Roskilde Uni.)

Helle Sjelle

Public affairs-konsulent, Hjerteforeningen, rådmand (M) og næstformand, By- og erhvervsstrategisk udvalg, Frederiksberg Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Marlene Wind

Professor og centerleder, Center for Europæisk Politik og iCourts Center, Københavns Universitet, særlig rådgiver for EU’s Udenrigschef Josep Borrell
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Europa Universitetet i Firenze 1998)

0:000:00