Jarl Cordua: Finanslovsuppe med hår, lækage og dyre biler

”The end of the beginning.” Enden på begyndelsen. Sådan kunne man med et glimt i øjet parafrasere Churchill i beskrivelsen af den på mange måder rituelle og forudsigelige indledende politiske proces, som kulminerer i morgen, torsdag, hvor finansminister Kristian Jensen fremlægger næste års finanslovsforslag.

Det er her, hvor man vil spejde efter yderligere finansiering af regeringens ”jobreform 2”, der indebærer skattelettelser til det arbejdende folk og alle de andre skatte-, takst- og afgiftsnedsættelser herunder på registreringsafgiften, som VLAK-regeringen har foreslået. 

Pressen har som sædvanlig, sammen med oppositionen, gjort sit for at finde hårene i suppen. Ikke overraskende er det særligt én vinkel, der optager sindene uanset om man skriver for højborgerlige aviser, eller er finansordfører for S eller Enhedslisten: Er den sociale profil mon nu i orden i det, som regeringen foreslår?

Spørgsmålet er naturligvis i fokus, da det formodes, at skattelettelser til højtlønnede og lavere afgifter på dyre biler lugter tilpas heftigt af gammeldags klassekamp, så det påvirker vælgerholdninger langt ind i de borgerlige partier. Det ved pressen, det ved regeringen, det ved oppositionen, og det ved især DF, som i sidste ende er placeret i rollen som politisk overdommer af forslaget.

Der er ikke meget at hente ved at fjerne afgifter på de billige biler, der kan pudse DF's sociale profil af.  

Jarl Cordua

Man kan i hvert fald ikke beskylde journalisten på Børsen for at rende efter avisens ellers højtprofilerede politiske borgerlige dagsorden, da vedkommende fik sendt erhvervsminister Brian Mikkelsens klodsede – for ikke at sige politisk ubegavede bemærkning – om, at alle nu med regeringens forslag får råd til at købe deres egen Lamborghini, i cirkulation, selvom ministeren forinden havde rettet sin kække bemærkning til i stedet at omfatte den mere socialt acceptable middelklassebil VW Polo.

Lige siden har de ellers indimellem knibske socialdemokrater, i al fald når det gælder kritik af medierne for manglende opmærksomhed med hensyn til den politiske substans, taget styrtebad i bemærkningen, som oplagt bruges til at frame eller spinne regeringens skatteudspil m.m. som værende socialt set helt ude i skoven.

Med hensyn til Lamborghinier, så meddeler Brian Mikkelsens spindoktor på Facebook, at den senest indregistrerede Lamborghini blev indkøbt i 2014 for formedelst otte millioner fuldgode danske kroner. Heraf skæppede de fem i statskassen. 

Jarl Cordua

Berlingske kunne også brillere med en forside, hvor man i overskriften fremmanede forskellen på, hvad de rige fik ud af regeringens udspil i forhold til de fattige. Der manglede bare bowlerhatte, cigarer og sultens slavehær.

Blandt flere borgerlige på Facebook skummede vreden over, fordi man mente, at ”Tantens” vinkel tilsyneladende adopterer Enhedslistens livssyn uden at levne en hensyntagen til borgerlige synsvinkler om, at nu får de skatteborgere, der går på arbejde (og holder Berlingske) lov at beholde lidt flere af deres egne penge, og at de, som betaler skat, naturligvis også er dem, der skal begunstiges af en skattereform i en situation, hvor der sidder en borgerlig regering for bordenden.

Det er ellers en gylden periode for dansk presse. Store dele af regeringens skatteudspil blev lækket til Politiken, og ingen oplagt lækagemulighed er til at få øje på. Selve motivet forekommer dunkelt. Ingen er dog i tvivl om, at hensigten har været ”ondsindet” med henblik på at sabotere regeringens muligheder for at lancere skatteudspillet, der er begrundet i en jobreform.

Inden den sidste fase, hvor det kun har været de centrale embedsmænd og rådgivere, der har kendt udspillet, er intet sluppet ud. Kun til allersidst, da en lidt bredere kreds fik kendskab til det, kom det til lækage. Det er bemærkelsesværdigt, at ikke en gang folketingsgrupperne har været orienteret om forslaget.

Lækagen fik den konsekvens, at regeringen kom på mellemhånd, når den skulle forklare udspillets sociale profil, hvor man i et forsøg på at komme kritikken i møde, har brugt ganske mange milliarder på et nyt jobfradrag til de lavestlønnede beskæftigede.

Finansministeriet har anstrengt sig for at identificere en skattelettelse, der netop kunne mildne luften for det klippede får i skikkelse af en overenskomstansat, fuldtidsansat, lavtlønnet HK’er med boligudgifter i københavnsområdet, der er højere end landsgennemsnittet.

Det druknede imidlertid i (Lambor)G(h)ini-koefficenter og afskaffelse af loft for beskæftigelsesfradrag (ikke at forveksle med det nye foreslåede jobfradrag) og alle de andre skattelettelser til ”direktøren” og alle Brian Mikkelsens naboer i Hellerup, mens alle regneeksemplerne for indkomstgrupperne, som regeringen selv er kommet med, gennemtestes af oppositionen og presse i skøn forening for at se, om de nu holder vand.

Hele regeringens foreløbige skatteplan og jobreform er reelt et stort kompromis, der forsøger at afbalancere to forhold. Dels ønsker man et øget arbejdsudbud for at arbejdsmarkedet ikke brænder sammen, sådan at ”opsvinget holder længere”. Problemet er, at disse arbejdsudbudseffekter er størst i toppen af indkomstskalaen, hvilket gør dem socialt, eller i al fald politisk, uspiselige for blandt andre DF.

Til gengæld er de relativt billige at finansiere, hvad der dog ikke møder den store folkelige forståelse. Omvendt er skattelettelser i bunden populære, men dyre, og effekten på arbejdsudbuddet begrænset. Ved at fjerne forslaget om topskattelettelserne og foreslå det nye jobfradrag, imødekom man DF's ønsker. Berlingske, hvis journalister på forsiden ellers var meget optaget af forslagenes sociale profil, kvitterede så med en leder, hvor man efterlyste effekten på arbejdsudbuddet.

I øvrigt er det værd at bemærke, at regeringens jobfradrag, der skal imødekomme den københavnske HK’er, hurtigt bliver aftrappet i forhold til indkomstskalaen, for ellers bliver fradraget alt for dyrt for statskassen. Det betyder så til gengæld, at HK’eren og andre på samme indkomsttrin bliver hårdt marginalbeskattet. Det skal det nuværende beskæftigelsesfradrag, hvor regeringen har foreslået en afskaffelse af loftet for jobfradraget, kompensere for.

Imidlertid er DF imod at afskaffe loftet, da det jo forgylder direktøren, hvorefter pressen som vanligt går i ”Ekstra Blads-mode” for at udstille den sociale uretfærdighed, der nu overgår alle dem, der ikke får glæde af skattelettelserne.

Under alle omstændigheder udstiller regeringens jobreformforslag med skattelettelserne, at det er meget svært at øge arbejdsudbuddet uden at øge den sociale skævhed, hvad skatteminister Karsten Lauritzen ærligt sagde på pressemødet, da man tirsdag fremlagde forslaget.

Spørgsmålet er ikke, om man når i mål med et eller andet kompromis. Spørgsmålet er, om forhandlingsresultatet får betydning for arbejdsudbuddet, der trods alt har været alibiet for skattereformer de sidste mange år. Svaret foreligger sikkert først på anden side af kommunalvalget sidst i november.

Her og nu handler det dog om en nedsættelse af registreringsafgiften på biler. Det skal gå rimelig hurtigt, da bilkøberne naturligvis holder sig tilbage, indtil afgiftsforholdene i nedadgående retning er blevet afklaret.

Igen er det DF, der står i rollen som dem, der skal være politisk overdommer, hvad angår det der er ”socialt rimeligt” at beslutte. Hvor regeringen har spillet ud med en relativt enkel værdibaseret beskatning på 100 procent af bilens værdi (mod i dag op mod 150 procent), så ønsker DF en mere teknisk model, hvor afgifterne skal tage hensyn til sikkerhedsudstyr og som noget helt nyt i det ellers klimaskeptiske DF også ”miljøbelastningen”. Det vil alt andet lige blive en afgiftsmodel, som vil kræve mere bureaukrati og flere ansatte i Skat at administrere.

Spørgsmålet er i øvrigt også, om en sådan model vil ramme de dyre ”luksusbiler”, som DF ikke er så glade for, da de typisk er karakteriseret ved at have både mere sikkerhedsudstyr og tit også er mindre miljøbelastende. I øvrigt er man i forvejen i mål med at fjerne afgifterne på de billige biler, hvor afgiften i forvejen er meget lav målt i kroner. Så der er ikke meget at hente ved at fjerne afgifter på de billige biler, der kan pudse DF's sociale profil af.

Med hensyn til Lamborghinier, så meddeler Brian Mikkelsens spindoktor på Facebook, at den senest indregistrerede Lamborghini blev indkøbt i 2014 for formedelst otte millioner fuldgode danske kroner. Heraf skæppede de fem i statskassen. Det er uklart, hvor mange flere der vil blive indkøbt, hvis regeringen får indført en lettelse af registreringsafgiften, før DF ”får pillet noget ud”, som regeringen forventer.  Vi er nok først klogere om et par uger.

Hos Socialdemokratiet, der tidligere har indført topskattelettelser, er man ikke overraskende blankt imod alle regeringens forslag. Herunder også forslaget om en hurtigere indfasning af deres eget gennemførte forslag om topskattelettelser fra skattereformen 2012. Det står endnu uklart, om man så vil gå til valg på at rulle de skattelettelser tilbage, som DF til sin tid vil lægge stemmer til. I regeringen lever håbet om, at S vil gå i den fælde. Det gør de nok ikke.

------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.