Jelved: ”Det kan da også være, et højskoleår er et fjumreår”

Det kan da også være, man skal kalde et højskoleår for et fjumreår. Jeg har bare aldrig set det som et fjumreår.

Marianne Jelved (R)
Kulturminister

Højskolerne er efterhånden en truet art. Siden 1996 er der lukket 38 folkehøjskoler - og ikke en eneste ny er åbnet. Det skal der laves om på ifølge kulturminister Marianne Jelved (R), der i sidste uge annoncerede planerne for en ny højskolelov.

Hun vil blandt andet gøre det lettere at etablere en højskole og lette på reglerne for samarbejde med andre eksisterende højskoler.

Højskolerne spiller nemlig en vigtig rolle i samfundet og særligt for de mange unge, som mere end nogensinde før står over for en verden af muligheder, men også svære og vigtige valg at træffe.

”Der er oceaner af uddannelsesmuligheder, og de unge skal finde ud af, hvad de vil. Det kan højskoler bidrage til,” siger Marianne Jelved.

Vejviser for de unge 
For ifølge den radikale minister nytter det ikke at skyde som en spids papirflyver hurtigt gennem uddannelsessystemet. 

”Hvis du eksempelvis skal være lærer i folkeskolen, så synes jeg, det er betænkeligt, hvis ikke du prøver noget andet end at gå i skole fra børnehaveklassen, over gymnasiet og så ind på seminariet, uden at du har været ude og gøre noget andet,” siger kulturministeren, der selv er uddannet folkeskolelærer.

Og det er, på trods af at hendes egen regering med partifælle, uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i spidsen netop har justeret på SU’en for at presse de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. 

Men det kan være vanskeligt for nogle unge, erkender Marianne Jelved.

”Det kan være rigtig svært for de unge at vide, om de vælger rigtigt. Højskolerne har en meget stærk mulighed for, at de unge, som er forvirrede og ikke kan finde ud af, hvad de egentlig vil, eller har lidt nederlag i et uddannelsessystem, finder den rette vej,” siger Marianne Jelved, som selv begyndte på den Polytekniske Læreranstalt, nuværende DTU, men droppede ud efter to år i 1962 for senere at begynde på seminariet. 

Et år på højskole kan være fornuftigt
I mange år har danske politikere ellers ført krig mod de unges sabbatår, som sammen med ophold under uddannelsen går under populærbetegnelsen ”fjumreår”. Men spørger man den radikale minister, så får man et blankt nej til, at en tur på højskole er et fjumreår. I første omgang.

Hvad er forskellen på et højskoleår og på at tage på dannelsesrejse eller arbejde et år, som bliver kaldt fjumreår? 

”Det kan da også være, man skal kalde et højskoleår for et fjumreår. Jeg har bare aldrig set det som et fjumreår, for det er jo en målrettet ting uddannelsesmæssigt og dannelsesmæssigt, så derfor har jeg aldrig opfattet det som et fjumreår,” siger Marianne Jelved.

Er I ikke selv med til at forvirre de unge ved dels at presse dem hurtigere igennem uddannelsessystemet, men samtidig sige, at et højskoleophold er godt?

”Vi lever stadigvæk i et frit land, og derfor vil politikerne forsøge at påvirke befolkningens adfærd. Og vi skal ikke have en gennemsnitsalder, hvor vi er færdige som tømrere, når vi er 25–26 år gamle. Det er altså for gammelt. De skal starte noget tidligere. Så det synes jeg er rigtigt nok,” siger Marianne Jelved.

Og at komme hurtigere igennem uddannelsessystemet udelukker altså ikke en tur forbi en af landets 69 højskoler.

”Det forhindrer ikke, at de tager tiende klasse på efterskole, eller at man vælger efter gymnasiet at gå et halvt eller et helt år på en højskole,” siger Marianne Jelved.

Tvindloven begrænser højskolerne 
Højskoleloven kommer i næste års lovkatalog og vækker stor begejstring i højskolebevægelsen, som i mange år har været begrænset af tvindloven.

Står det til Marianne Jelved, skal en ny højskole eksempelvis have lov til at leje sine bygninger i de første 10 år. I dag skal de eje bygningerne fra allerførste dag, og det er ifølge kulturministeren en af grundene til, at vi siden indførelsen af tvindloven i 1996 ikke har set nye højskoler.

"Vi vil gerne have, at der er nogle realistiske muligheder for nye højskoler. Det er ikke, fordi vi venter, at der kommer 10 nye højskoler i løbet af et år," siger Marianne Jelved.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, har tidligere udtrykt bekymring for lempelser i loven.

"Vi er bange for at sådan nogle skøre, venstreorienterede bevægelser kan få lettere ved at lave en højskole, og frygter vi også, at islamistiske bevægelser som Hizb ut-Tahrir vil få lettere ved at lave højskoler," har han udtalt til dr.dk.

Det frygter Marianne Jelved nu ikke.

"Det vil de jo også kunne gøre i dag. Og de skal jo stadigvæk skaffe midlerne til højskolen," siger Marianne Jelved og henviser til, at det i Danmark står alle frit at oprette friskoler.