Jelved fortryder intet i orkestersagen

"Jeg har besluttet at forhandle public service-kontrakten på plads med DR. UnderholdningsOrkestret kommer ikke med i den kontrakt."

Med de ord satte kulturminister Marianne Jelved (R) tirsdag formiddag det foreløbige punktum i den månedlange strid om UnderholdningsOrkestret, som DR tidligere på året besluttede at nedlægge.

Trods bred politisk modstand og benhård kritik fra især de borgerlige, men også de røde støttepartier, valgte ministeren at skære igennem og acceptere DR’s beslutning.

De borgerlige og Enhedslisten kunne nemlig ikke blive enige om, hvor pengene til at bevare orkestret skulle findes henne. Og selv om Marianne Jelved er blevet beskyldt for at “sjofle flertallet”, er der ikke noget, hun ville have gjort anderledes.

Jeg har ikke fortrudt noget. I hvert fald ikke noget, jeg vil delagtiggøre folk i. Det må I i givet fald læse om i mine erindringer.

Marianne Jelved (R)
Kulturminister

"Jeg har ikke fortrudt noget. I hvert fald ikke noget, jeg vil delagtiggøre folk i. Det må I i givet fald læse om i mine erindringer," siger hun dagen derpå.

Kulturministeren mener heller ikke, at hun har misforstået armslængdeprincippet i forhold til DR. Men hun er klar til at tage en diskussion om det, når der er faldet ro på sagen.

"For mig er armslængdeprincippet der hele tiden og i alle de beslutninger, vi tager omkring DR. Men sagen har da lært mig, at det, som jeg troede var et fællespolitisk udgangspunkt, ikke er det. Derfor bør vi politikere efter nytår tage en diskussion om, hvad armslængdeprincippet betyder, og hvorfor vi har brug for det," siger Marianne Jelved.

Kritikerne kunne bare have rejst kritikken
Striden tog sin begyndelse, da DR den 8. september meddelte, at de ville nedlægge det 75 år gamle orkester ved årsskiftet som en del af deres spareplan. 

DR’s bestyrelse havde sagt god for beslutningen den 4. september. Og to dage forinden - den 2. september - var Marianne Jelved selv blevet informeret om planerne gennem sin departementschef, Marie Hansen.

Både de borgerlige, SF og Enhedlisten har flere gange kritiseret hende for, at hun ikke straks informerede ordførerkredsen om DR’s planer. I den nuværende public service-kontrakt er DR nemlig forpligtiget til at drive UnderholdningsOrkestret. Og derfor mener både de borgerlige og Enhedslisten, at der var tale om et klokkeklart kontraktbrud fra DR’s side, som ministeren stiltiende havde blåstemplet.

Det afviser kulturministeren fortsat den dag i dag.

“Jeg vil stadigvæk hævde, at DR’s ledelse var i sin gode ret til at prioritere på den måde, de gjorde, og som jeg blev orienteret om. Det er dem, der kender udfordringerne i virksomheden, og jeg så ingen fare ved det. Og hvis jeg havde sagt: “Hov, der er noget, som ser farligt ud og som jeg hellere må stoppe", inden de var gået videre med det til bestyrelsen, ville jeg jo have brudt med armslængdeprincippet,” siger kulturministeren.

Marianne Jelved understreger, at kultur- og medieordførerne blev orienteret af DR om beslutningen allerede den 8. september. På det tidspunkt var der dog ikke et politisk flertal for at bevare UnderholdningsOrkestret. Det kom der først den 11. november.

“Hvis de havde ment, at der var noget galt i forhold til public service-kontrakten, skulle de jo have rejst det der.”

Men ordførerne mener fortsat, at de skulle have fået det at vide af dig, før bestyrelsen tog stilling til spareplanen.

“Det er jo lige meget, for der blev ikke effektueret noget som helst, da bestyrelsen tog stilling til det. Det blev først effektueret et stykke hen i september, den 17. september, da medarbejderne fik at vide, at deres arbejdsplads blev nedlagt. Det går alligevel en del dage, fra at ordførerne får det at vide den 8. september, til det sker,” siger hun.

Hvorfor skal vi rykke public service-kontrakten?
Kulturministeren understreger samtidig, at DR har en helt særlig status i lovgivningen, som politikerne bør respektere.

“Det kan godt være, at DR finansieres via licensmidler, og at vi politikere giver dem nogle retningslinjer for, hvordan de skal arbejde. Men DR er ikke en statsinstitution på linje med Det Kongelige Teater og Nationalmuseet, hvor jeg som kulturminister kan sige en masse ting til ledelsen. Det er derimod en særlig offentlig institution, og derfor skal vi som politikere huske armslængden til den,” siger hun og fortsætter:

"Det, der generer mig mest, er, at man underkender DR's bestræbelser på at løse den opgave, de er sat til at løse. Hvis man gør det og samtidig mener, at DR gør et dårligt stykke arbejde, så bliver man jo også nødt at se på ledelsen. Betyder det, at den ikke dur?" spørger hun.

Derfor har hun heller ingen planer om at ændre grundlæggende på, hvornår public service-kontrakten bliver forhandlet på plads.

I dag går der et halvt år, fra medieaftalen er blevet forhandlet på plads, til public service-kontrakten bliver indgået mellem kulturministeren og DR. Men Liberal Alliance, Venstre og senest Enhedslisten har talt varmt for, at man lægger forløbene langt tættere på hinanden.

"DR er en stor virksomhed, og når vi politikere pålægger dem besparelser, er det ikke noget, man bare kan indarbejde over night. Det tager derimod tid at finde på de løsninger. Derfor har jeg svært ved at se, hvordan de to forløb skulle kunne ligge lige efter hinanden. Hvis vi gør det, vil vi politikere komme til at bestemme, hvordan DR udmønter medieaftalen. Og så vil vi jo overskride det, jeg kalder armslængdeprincippet," siger ministeren.

Jelved: Hverdagen vender hurtigt tilbage
Trods den barske kritik fra blandt andet Dansk Folkeparti, der dirkekte har opfordret Marianne Jelved til at træde tilbage som følge af sagen, tror hun dog selv ikke, at der gør længe, før hverdagen vender tilbage i kultur- og medieudvalget.

“Politik er konflikt, og Christiansborg bygger på en historie af konflikter. Det plejer vi at kunne håndtere, så selvfølgelig bliver det hverdag igen med de samarbejdsrelationer, vi kender,” siger ministeren, der ikke vil afvise "at der gik valgkamp" i sagen.

Hun er dog blevet overrasket over, at der blandt partierne har været stor forskel på, hvordan armslængdeprincippet er blevet opfattet og fortolket.

“Vores forskellige definitioner på, hvad der er rigtigt og forkert, har gjort stort indtryk på mig. Og det har overrasket mig, at der var så stor forskel, men det skyldes måske også, at jeg selv har stået i skudlinjen,” siger hun og pointerer, at hun fortsat vil værne om armslængdeprincippet.

“Det er en rigtig god ting, at det er Kulturstyrelsen og de enkelte institutioner, der uddeler de mange milliarder kroner, vi årligt afsætter til kulturen. Som kulturminister er jeg væk fra det, og det er en befrielse, når jeg besøger de forskellige institutioner og kommuner, der har søgt om penge. Det er ikke ministeren, der i sin godhed går rundt og udvælger, hvem der skal have penge. Nej, det er nogle, der via deres faglige kvalifikationer har uddelt pengene, og derfor skal vi værne om armslængdeprincippet,” siger hun.