Josephine Fock: Vi har både råd og plads til flere flygtninge

Regeringen må tage det dybt alvorligt, når Amnesty Internationals årsrapport, der oplister mulige menneskerettighedsproblemer i verden, peger på den danske håndtering af flygtninge. Vi bør forbedre forholdene for flygtningene i Danmark og genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge.

I onsdags offentliggjorde Amnesty International deres årsrapport, som beskriver menneskerettighedernes tilstande i alle verdens lande. Godt nok får Danmark ros for, at vi sidste år (endelig) fik fjernet transkønnede fra sygdomslisten over psykiatriske lidelser. Det var en kæmpe menneskeretslig sejr, som vi kan være stolte af. Men det gode i kapitlet om Danmark overskygges desværre af en skarp kritik af den danske håndtering af flygtninge.

Her nævnes først og fremmest regeringens beslutning om at ændre på reglerne for familiesammenføring, så flygtninge under midlertidig beskyttelse først har ret til overhovedet at søge om familiesammenføring efter tre år i Danmark. Dertil kommer den katastrofale ’smykkelov’, som var ren symbolpolitik, der skulle mistænkeliggøre flygtningene og true med at fratage dem deres ejendele, for reelt kom den stort set ikke i anvendelse.

Og endelig kritiseres Danmark for at suspendere den ellers velfungerende FN-aftale om at modtage vores andel af kvoteflygtninge fra verdens brændpunkter.

Vi har masser af plads. I starten af 2016 stod der masser af asylcentre med professionelle ansatte klar i hele landet til at modtage og hjælpe et øget antal asylansøgere.

Josephine Fock

Når regeringen laver disse forværringer af flygtningenes forhold og forhindrer kvoteflygtninge i at komme til Danmark, handler forklaringen ofte om kapacitet: Vi har ikke plads nok, vi har ikke råd, vi har ikke mulighed for at integrere så mange. Det er et helt legitimt syn på Danmarks situation, og jeg kan godt forstå, at der er mange, der deler det syn, når de læser de kulørte ’breaking news’ og hurtige overskrifter i medierne. Men jeg er simpelthen ikke enig.

Vi har masser af plads. I starten af 2016 stod der masser af asylcentre med professionelle ansatte klar i hele landet til at modtage og hjælpe et øget antal asylansøgere.

Men blandt andet på grund af den yderst problematiske Tyrkiet-aftale, der i et desperat øjeblik blev vedtaget sidste år, kommer der nu langt færre asylansøgere til Danmark end forventet (selvom antallet af flygtninge i verden og behovet for asyl er støt stigende). Det lave antal flygtninge i Danmark betød, at man blev nødt til at lukke flere asylcentre og fyre de ansatte. Det var altså ikke plads vi manglede - men flygtninge.

Vi har også råd. Selvom fordelingen af rigdom i Danmark kunne være mere lige, er vi samlet set et rigt land. Især i forhold til Italien og Grækenland, der med jævne mellemrum hjælper flere tusinde mennesker op af havet.

Derfor giver det ikke mening, at vi, der har en langt bedre og stærkere økonomi, forklarer vores passivitet med, at vi ikke har råd til at modtage flere flygtninge. Med rigdom følger ansvar, og det ansvar bør vi tage på os.

For jo, vi kan integrere alle dem, vi vil - hvis vi vil. ’Integration’ er efterhånden blevet et noget udvisket ord, men her taler jeg om integration som tilknytning til arbejdsmarkedet, sprogkundskaber, samfundsdeltagelse og glæde ved at være i Danmark. Alt dét kan vi gøre masser for at styrke, men det kræver politisk vilje.

Det kræver, at vi forbedrer flygtningenes forhold i Danmark, og at vi lægger et ordentligt stykke arbejde i at hjælpe dem i uddannelse og job. Det kræver indsatser fra alle tre sektorer: Den offentlige, den private og den frivillige sektor, og det kræver politisk opbakning. Økonomisk, juridisk og – ikke mindst – retorisk opbakning. Vi skal tale projektet op.

Derfor glæder det mig, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i denne uge var ude at rose kommuner, fagforeninger og arbejdsgivere for at have medvirket til, at langt flere flygtninge end tidligere er i job.

LO’s formand, Lizette Risgaard, og Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, kunne nemlig tirsdag fortælle, at antallet af flygtninge, der har fået job, er tredoblet fra 2015 til 2016. Og i samme periode er antallet af flygtninge i løntilskud og virksomhedspraktik fordoblet. Ligeledes kunne de berette, at ’integrationsgrunduddannelsen’, som ellers har haft en langsom opstart, nu faktisk er ved at komme op i gear, hvilket beskæftigelsesministeren også udtrykte begejstring over.

Jeg håber, at beskæftigelsesministerens optimisme vil begynde at brede sig til resten af hans partifæller og ministerkollegaer, for kun med en solid politisk opbakning kan vi hjælpe mange flere flygtninge til en sikker og stabil tilværelse i Danmark.

Samtidig håber jeg, at regeringen vil indse, at vi har masser af kapacitet til at modtage de 500 kvoteflygtninge, som vi ifølge fordelingsaftalen i FN skulle modtage årligt. Jeg mener endda, at vi sagtens kunne tage imod flere. Vi skal inspirere de andre rige lande til at tage ansvar, ikke til ansvarsfralæggelse.

Så kære regering, lad os gøre Danmarkskapitlet i næste årsrapport fra Amnesty International til en fejring af menneskerettighederne. Lad os på forhånd fjerne de ærgerlige skygger, der dækkede over LGBT-sejren fra i år. Lad det blive inspirationskapitel for alle i hele verden – til stolthed for alle os, der bor her i Danmark – danskfødte såvel som nytilkomne.

......

Josephine Fock er medstifter af partiet Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet, ordfører for finans og økonomi, samt flygtninge- og integrationsordfører. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.