Journalistformand: DR-debat har antaget en plat form

Af Lars Werge
Formand for Dansk Journalistforbund

Brancheorganisationen Danske Medier holdt for nylig generalforsamling, og formand Stig Ørskov (koncerndirektør i JP-Politikens Hus A/S) aflagde naturligvis beretning. Her koncentrerede han sig ikke alene om at fremhæve brancheorganisationens styrker og bedrifter i det forgangne år.

Ørskov slog igen ud efter de private mediers selverklærede hovedkonkurrent i form af DR. Der var også lidt hug til TV2-regionerne, som på linje med DR modtager licensmidler. Men først og sidst handlede det om DR.

En skærpelse af konkurrenceforvridningen
Danske Medier ønsker, "at DR undlader at bruge licensmidler på at drive digital avis- og magasinvirksomhed, ligesom vi ønsker de samme grænser for de regionale TV 2-stationer, der tilsvarende generer lokale medier. Med DR’s stadig mere omfattende produktion af tekstnyheder oplever de private medier en skærpelse af konkurrenceforvridningen, som gør det stadig vanskeligere for de private medier at etablere et bæredygtigt alternativ til statsmedierne. Konsekvensen er færre journalister, ringere indhold, mindre mangfoldighed og større statslig mediedominans," lyder det i den trykte udgave af beretningen.

Gennem et par år har mine gode venner hos Danske Medier forsøgt at dreje diskussionen væk fra indhold og kvalitet og over på form og størrelse, når det handler om DR.

Lars Werge
Formand for Dansk Journalistforbund

Undervejs når Stig Ørskov i øvrigt at bryste sig af, at "udgangspunktet for enhver diskussion om DR er nu, at institutionen er større, end godt er, og at DR bør give plads til de private medier."

En diskussion om form og størrelse
Gennem et par år har mine gode venner hos Danske Medier forsøgt at dreje diskussionen væk fra indhold og kvalitet og over på form og størrelse, når det handler om DR.

Det er således en sejr for Danske Mediers lobbyindsats, at synet på DR handler om størrelsen på licens-puljen, og ikke om hvad borgerne får for licensen – eller kan forvente at få.

Det bliver tydeligst eksemplificeret gennem Danske Mediers fokus på dr.dk’s omfang. Det er en dagsorden, der også har nået en bred politisk udbredelse; ikke mindst kulturministeren synes optaget af Danske Mediers dagsorden.

Som da Bertel Haarder i programmet "Mennesker og Medier" den 11. december blev spurgt, hvorfor DR efter hans mening skal være mindre. Det begrundede ministeren med, at "Danske Medier synes, det er en god ide".

En plat form
Med andre ord: Brancheorganisationen har sat ministerens dagsorden på området, og det synes jeg er umådeligt trist. Der må da være større visioner for, hvad vi vil med public service?

Man kan lidt populistisk sige, at hele debatten om DR har antaget en plat form – når den primært handler om platforme i stedet for at handle om det værdiskabende indhold.

Borgerne må forvente, at de for licensen får høj kvalitet og diversificeret udbud af journalistik og underholdning. Det være sig på DR, TV2, TV2 -regionerne og Radio 24Syv – til sammen er disse stationer og medievirksomheder udtryk for den fælles bestræbelse på at virke til fælles bedste og styrke den demokratiske dialog i samfundet – nationalt, regionalt og til alle aldersgrupper.

Redefinér public service-begrebet
Den medie- og kulturpolitiske debat i Danmark trænger til, at public service-begrebet bliver defineret på ny.

Ikke ud fra en forsvarskamp, hvor dagsordenen fra de angribende parter er at skære ned og fjerne. Men ud fra en offensiv strategi, hvor public service, medielicens og mediestøtte samlet set tænkes ind i de krav til et sammenhængende og helt Danmark, som befolkningen stiller i 2016.