Chefredaktøren om muligt comeback til Messerschmidt

KLUMME: Morten Messerschmidt er snart tilbage i politik. "Naturligvis skal også vores folkevalgte overholde landets og Europas love og regler. Men de skal ikke beklikkes i det uendelige af kræfter, der kan have andet end strengt ordnung muss sein som motiv," skriver chefredaktør Rasmus Nielsen.

- Hvis han får chancen ved næste folketingsvalg, bliver det uhyre spændende at se, hvor mange vælgere, der frikender ham efter deres moralbegreber ved at stemme på ham. Laver Messerschmidt en Schlüter, spørger Rasmus Nielsen i sin klumme.
- Hvis han får chancen ved næste folketingsvalg, bliver det uhyre spændende at se, hvor mange vælgere, der frikender ham efter deres moralbegreber ved at stemme på ham. Laver Messerschmidt en Schlüter, spørger Rasmus Nielsen i sin klumme.Foto: Europa-Parlamentet
Rasmus Nielsen

NYHEDEN, OM AT Morten Messerschmidt vender tilbage til politik kort efter påske, er godt for almindelig menneskelig anstændighed og for retsbevidstheden.

Og nyheden, om at det bliver med den erfarne og bredt respekterede Erik Bjørn Møller som rådgiver lader ane, at Danmarkshistoriens hidtil største stemmersluger kan være ved at tage første skridt på trappen op mod fordums stemme og styrke.

Hvis ikke da juristeri i det såkaldte ”retssystem” spænder ben. Af bureaukratiske grunde, eller – i værste fald – med politiske undertoner.

Som bekendt er Morten Messerschmidt offentligt udskreget som hovedansvarlig for, hvad der i det mindste er sjusket omgang med EU-midler. Dansk Folkeparti var også involveret i ansøgninger og brug af midlerne – men har ladet Messerschmidt tage hele skraldet.

Fakta

Siden oktober sidste år har EU's såkaldte antisvindelkontor Olaf undersøgt, hvorvidt der er tale om mere end sjusket omgang med pengene, altså noget egentligt strafbart, der i givet fald skal overgives til bagmandspolitiet i Danmark med henblik på en straffesag.

MEN TRODS DET i dag så varme forår har det lange udsigter, før vi får et svar. Bladene skal ikke bare springe ud og falde af igen samt komposteres. I værste fald når de også at springe ud igen, før vi alle får svar på, om Morten Messerschmidt har en fremtid i politik eller skal bruge sin egen juridiske embedseksamen på noget andet. Hvor længe skal det i grunden tage?

Sjældent påtales retsvæsnet i bred forstand for at arbejde for langsomt. Sjældent drøftes det i den offentlige debat, hvor mange arbejdertimer en dommer lægger (fraregnet bijobs). Sjældent kritiseres de lange behandlingstider. For de er vel et led i borgerens almindelige retsbeskyttelse?

Nej, ofte ikke. Tidsforbruget kan lige så vel skyldes, at retsvæsen værner og lukker om sig selv. Tidsforbruget gavner slet ikke nogen, når det gælder offentlige personer som toppolitikere. Tænk på, hvad konservative legender som Poul Schlüter og Erik Ninn-Hansen gik igennem i årevis, da de skulle bide skeer med indvandringsvenlige jurister i tamilsagen – en sag med lige dele jura og politik. Tænk på behandlingen af partistifter og ideologifornyer Mogens Glistrup, der efter flere skatteforvaltningseksperters mening blev udsat for et justitsmord som offer for, at skattetrykket skulle få lov at vokse, så det politiske flertals velfærdsstat kunne blomstre. Tre historiske personer, der alle selv var jurister.

OG I DAG har vi så en ung politiker og jurist med potentiale til samme format, som medierne og offentligheden anstændigvis skal holde øje med behandles retfærdigt og tilpas hurtigt, så hans i dag uafklarede situation kan finde et facit, så han, partiet og vælgerne kan komme videre. Det er ikke rimeligt, at et samfunds folkevalgte skal holdes hen i uvished om deres demokratiske bonitet i månedsvis af juridisk bureaukrati.

Morten Messerschmidt drømmer – efter to valgperioder i Europa-Parlamentet – om at vende tilbage til Folketinget. Han vil rimeligvis ikke kunne blive opstillet, før Meld- og Feld-sagen finder sin afslutning. Sagen må naturligvis ikke – hvis han skal have en politisk fremtid – ende med en dansk domfældelse efter en straffesag. Han kan kun overleve almindelig påtale, en slags blå-gul tud for sjusk med EU-midler.

Derfor er hans langstrakte sag, som har taget så hårdt på hans psyke og fysik, ikke bare juridisk men tillige politisk. Den burde i respekt for Morten Messerschmidt og hans 465.758 vælgere i Danmark nyde fremme og finde sin snarlige afklaring. Men i hans parti venter man først et svar i foråret 2018. Det år er for en politiker næsten værre at vente på end at sidde i fængsel eller ligge i en sygeseng.

MESSERSCHMIDT KOMMER DOG ud af sygelejet og ind i politik igen kort efter påske, og det assisteret af den tidligere pressechef for daværende S-formand Mogens Lykketoft og S-gruppen Erik Bjørn Møller. Rigtig god signalværdi for stemmeslugeren, at han nu rådgives af en mand med historie i netop dét parti, DF på mange måder så gerne spejler sig i.

Erik Bjørn Møller har de seneste år været redaktør hér på Altinget, og vi kan garantere for, at den pt. vingeskudte politiker fra på mandag får en daglig rådgiver på DF-pressegangen på Borgen, der nyder respekt både i alle partier og bredt blandt mediefolk. En slags journalistisk forsvarsadvokat for den 36-årige toppolitiker. Det er sådan noget, det over tid åbner døre og justerer vurderinger, når ”man”, ”de redaktionelle skøn” og ”den offentlige mening” skal finde ståsted.

Den nye rådgiver må have ræsonneret, at Morten Messerschmidt overlever som politiker. Og når og hvis folketingsvalget først kommer i 2019, kan meget se anderledes godt igen for den flamboyante politiker med de store armbevægelser, de store garderobeskabe og den store operasamling. Han har sikkert under sin syge-orlov tænkt over i fremtiden at optræde en tand mindre selvbevidst og arrogant i nogens øjne – og i alle tilfælde med fuldt styr på bilag og midlers anvendelse.

HVIS HAN FÅR chancen ved næste folketingsvalg, bliver det uhyre spændende at se, hvor mange vælgere, der frikender ham efter deres moralbegreber ved at stemme på ham. Laver Messerschmidt en Schlüter?

Det er alt for tidligt at frikende Morten Messerschmidt og smile, hvis han bryder ud i skønsang med et ”hér har I mig tilbage”. Men det står fast, at han i særlig grad har taget skraldet alene på vegne af sit parti. Og at han som EU-skeptiker muligvis også er en brik i et spil, hvor ”systemet” hellere ser ryggen af ham og andre landes såkaldt ”højrepopulistiske” EU-modstandere. Alene antydningen af politiske undertoner i rettergangen, der burde være strengt saglig – og kort – er mindst lige så ubehagelig at tænke på, som at nogle EU-midler ikke er blevet brugt korrekt.

Naturligvis skal også vores folkevalgte overholde landets og Europas love og regler. Men de skal ikke beklikkes i det uendelige af kræfter, der kan have andet end strengt ordnung muss sein som motiv. Politikerne har et direkte folkevalgt mandat, der på sæt og vis rækker ud over juristeri og krakilske regelryttere.  Gå ikke i små sko. Gå ikke langsomt. Det er såvel demokratiet som dets repræsentanter alt for vigtige til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Bjørn Møller

Pressechef, Dansk Folkeparti
journalist (DJH. 1991)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00