Kan positive og konstruktive nyheder redde demokratiet?

FRIE, KRITISKE, MEN fair medier i et vestligt demokrati med god valgdeltagelse var i mange år en nærmest statisk størrelse. 

Men det har sandelig ændret sig med de såkaldt sociale mediers indtog på bekostning af dagblade og andre rigtige medier. Debatten på sociale medier er gerne hadefuld og skadelig for folkestyret og de folkevalgtes anseelse, tenderende til lovbrud. Og så er der den amerikanske præsident, der boykotter pressen og lader sine medarbejdere forklare, at der findes to sæt fakta.

Disruption af forholdet mellem politikerne, demokratiets institutioner og ytringer i medier og på internettet er en realitet. Hvad lykkedes for den stærke danske taxi-lobby – at smide Uber på porten – mislykkedes for den danske presse: at holde Google, Facebook og Twitter væk fra vort kvarter.

Er demokratiet truet? Det mener nogle – og er fortløbende en diskussion værd. Og den vil vi i årene fremover medvirke til hér på Altinget.

SÅ LÆNGE DER festes, lever demokratiet. Også i tirsdags ved den traditionsrige fest i Folketinget, hvor Præsidiet i år var vært for Christiansborg-journalisterne, ledende politikere og et bredt udsnit af medarbejdere på Christiansborg.

Den afgående formand for Folketingets Presseloge, den nu ligedeles forhenværende redaktionschef hér på netavisen, Anders Jerking, talte om demokratiets tillidskrise.

Han tog udgangspunkt i, at politikere og andre magtbesiddere – ikke kun fra Washington – i stigende grad beklikker mediernes rolle. Han fastslog, at det dog er pressens vigtige opgave at kontrollere magten – ikke magtens opgave at kontrollere pressen. Jerking betonede, at det kun er politikere, der er ansvarlige for, hvilke samråd der bliver indkaldt til og med hvilken debatform. Det er politikerne, der lægger niveauet for debatten i folketingssalen og dem, der beslutter, når de ikke vil svare på det, de bliver spurgt om. Og så er det jo politikerne selv, der styrer, hvordan de vil tale til hinanden på de sociale medier.

Jeg har med Altinget haft for øje, at vi sådan set bare fra starten fra for 17 år siden har lavet den klassiske journalistik, jeg lærte på Journalisthøjskolen, Berlingske, DR og TV 2. Bare tilsat informationsteknologi, der fordrer nichemedier. Journalistikken er den samme, formatet bare et andet. Så vi føler på samme tid et medansvar for demokratioplysningen og en frikendelse for at medvirke til politikerleden. Fake news gror ikke hos os.

HVIS FAKE NEWS er det nyeste begreb inden for medier, er "positive nyheder" efterhånden en klassiker. Behovet er længe drøftet internationalt og herhjemme bannerført af DR's mangeårige nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der meddeler sin afgang til fordel for stillingen som direktør for et nyt institut ved Aarhus Universitet. 

For nylig var den karismatiske mediemand på besøg i Altingets netværk for medielobbyisme. Han fortalte, hvordan han ved sin tiltræden for år tilbage gennemgik indholdet i en tilfældig tv-avis. Det hele var død, ulykke, krig, arbejdsløshed, sygdom – ja, selv vejrudsigten bød på slud og blæst. Megen debat og en debatbog fra egen hånd stak han mange år senere termometret i TV-Avisen igen; denne gang var indtrykket anderledes positivt. Iværksætteri, opfindelser, sundhed, længere levealder, best practice osv. blev nu formidlet gennem det stærke medium.

Begrebet positive nyheder er uden tvivl et af svarene på at svække tillidskrisen mellem vælgere, politikere og medier.

Haagerup bliver 1. september så direktør for et nystiftet institut med navnet Constructive Institute i Aarhus. Instituttet vil forsøge at medvirke til at forny nyhedsjournalistikken, "så den går et skridt videre i forhold til den nødvendige kritiske journalistik ved ikke kun at forsøge at dokumentere fejl, mangler og problemer i samfundet, men også ved at inspirere, se på muligheder, undersøge nye ideer og inddrage borgerne i debatter om mulige løsninger på fællesskabets udfordringer."

Lykkes det for instituttet med den stærke personkreds og gode fonde i ryggen at forandre journalistikken? Næppe. Dertil er medieverdenens disruption alt for stor. De store danske morgenaviser udkommer nu kun i et oplag på omkring 55.000 hver, og de uredigerede, sociale medier fortsætter med at kapre de engang så loyale danske annoncekroner. Trump-administrationen er et kapitel for sig.

Men vi får håbe, at Haagerups institut bliver en tænketank og vidensbaseret meningsmaskine, når den en mest synlig og debatskabende. Så vil små hegnspæle kunne blive flyttet tilbage til gavn for opbakningen til den mindst ringe styreform.