Kan Thorning-Schmidt mere end Babett Knudsen?

Morgenen var startet i kælderen med nye skatteanklager i B.T. - nu om at hun i årevis har indkasseret dobbelt så stort skattefradrag som normaldanskeren, fordi hendes mand på en gratisomgang var registreret som dansk skatteyder uden selv at betale dansk skat, da han var skatteudlænding.

Den sag kom til at martre S-formanden hele døgnet - det kostede den store bevægelse før sit skæbnestævne med vælgerne langt mere end de godt 100.000 kr., Thorning-Kinnock-familien i rækkehuset på Østerbro har sparet at putte i den ellers gennem mange år socialdemokratisk opbyggede samfundskasse.

Jeg satte mig for gennem tv at få et indtryk af, om Helle Thorning-Schmidt kan mere end sit fiktive modstykke i "Borgen", Sidse Babett Knudsen. Jeg har før hér i døgnets tv-anmeldelse været inde på, at Thorning virker som en skuespiller, der lirer andres replikker af, selv om man ikke skal undervurdere, at hun også er teaterchef og dermed bestemmer, hver der skal være forfatter og instruktør.

Kan Helle Thorning-Schmidt improvisere - politisk, retorisk, menneskeligt?

Yes she can
Helhedsindtrykket efter duellen mod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på TV 2 og i "duellen" med Jens Olaf Jersild bagefter på DR1 i Mød Partierne er: Yes, she can.

Thorning leverede først og fremmest den aftalte vare i de to helt centrale tv-optagelser, der fandt sted lige efter hinanden, så der kun lige var tid til at køre fra Refshaleøen til Christiansborg.

Der var i aftes flere eksempler på, at Helle også kan selv, og at der er mere menneske inde i maskinen, end der f.eks. var inde i en anden frygtindgydende A-kæde, Ritt Bjerregaard. Helle Thorning-Schmidt kan smile, så man smelter.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

Hun angreb verbalt Løkke igen og igen, som en udfordrer skal. Som alle anmelderne på tv bagefter noterede, nævnte hun tre gange, at Fogh havde været bedre end Løkke, som derved blev deklasseret til Lille Lars, men det jo er omkostningsfrit at rose en politisk modstander, der er rejst til NATO. Hun nævnte så ikke, at Foghs politik lå tættere på hendes, end Løkkes har gjort, men det er jo en anden snak.

Om sine skatteforhold lirede hun på begge kanaler sin spindoktors replik af om, at "jeg ønsker af principielle årsager ikke at besvare spørgsmål om, hvad jeg opfatter som en privat sag".

Det ville det ikke være i Norge eller Sverige.

Hun angreb fra starten på TV 2 sin modstander med en punchline fra manuskriptet:

• Skal vi sætte lønnen ned i Danmark?

• Lars, hvad koster et månedskort til tog? (og inden Lars når at svare, siger hun, at hun tænkte nok, at han ikke vidste det, det koster altså 1.180 kr., og så skal man endda stå op i Køge-toget).

• Du har udviklet dig til en Spørge-Jørgen i denne valgkamp. Du stiller kun spørgsmål til vores politik.

Menneske i maskinen
Men der var i aftes flere eksempler på, at Helle også kan selv, og at der er mere menneske inde i maskinen, end der f.eks. var inde i en anden frygtindgydende A-kæde, Ritt Bjerregaard.

Helle Thorning-Schmidt kan smile, så man smelter. Det kan siges at være unfair, usagligt i en politisk kamp - og i øvrigt irrelevant at nævne - men det virker. Hun kan smile tilsyneladende ægte og spontant, og det tager altid kegler på tv. Læg mærke til, hvor mange værter og trænede gæster, der stort set konstant har sådan et lille smil på. Uden at grunden er, at de har en lille skid på.

- I står hér og er relativt enige, prøver værten Johannes Langkilde.

- Dét er vi ikke, udbryder Helle Thorning-Schmidt. Hun lytter, improviserer og lever dermed. Samtidig virker det, som om hun kan alle politikområder og har svar på alt. Hun taler højt og klart.

Svigermor-drømmen, unge Langkilde har i garderoben efterladt TV 2-ikonet Jes Dorph-Petersen, der først få lov at komme på med en ydmyg reporter-håndmikrofon, da det hele er forbi, for at spørge politikerne, hvordan det så var. Tiderne skifter sandelig - både i politik og i værts-hierakiet.

Lars Løkke Rasmussen siger, at "jeg har rigtige penge - det er ikke 12 minutters penge".

Helle Thorning-Schmidt siger, at "der fyres lærere derude, hvordan kan du forklare det? Det er en gang parlamentarisk snik-snak om forlig og alt muligt. Der fyres lærere derude". Den må gå lige ind på en meget stor vælgergruppe, de danske skolelærere. De bliver talt til.

Lad vælgerne bestemme
En halv time senere er socialdemokraten med mod på Statsministeriet at finde ved det lysegrå bord i Rigets Midte på Christiansborg. Hun er forståeligt lidt træt i første runde med Jens Olaf Jersild, men efter at partiets valgvideo har været på, er hun helt i front igen.

Visuelt klæder Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen hinanden, og deres indbyrdes kontakt og respekt er på højde med Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahls, hvilket siger ikke så lidt.

Helle vil dét hér. Hun er fremme, men ikke så meget, at det gør noget.

Jersild, der hele valgkampen er blevet bebrejdet, at han taler for meget, må ud i:

"Hvis jeg lige må have lov at fortsætte, det plejer at være politikerne, der siger det til mig."

Igen og igen i aftenens løb bruger Thorning det gamle kneb om, at "lad nu vælgerne bestemme". Hun improviserer til lejligheden, da hun i Vandrehallen slår ud med armene:

"Nu er det ikke lokalerne hér, der skal bestemme. Det er vælgerne."

Tvivlen må være lagt til side. Helle Thorning-Schmidt har Socialdemokratene valgt til deres formand, og om et væglerflertal vil det, er hun snart hele Danmarks statsminister. Fat det, Venstre.

Min eller din slikkepind
Vi sagde lige godnat til valgdøgnet med en specialudgave af Natholdet på TV 2, hvor Anders Breinholt fik besøg af sin gamle makker Anders Lund Madsen. Det var sgu skægt med tv-klip fra valgkampen, der var vildt skøre. Fantastisk, hvad der produceres af valg-tv i år.

Nu skal man ikke lave det store faktatjek på min forståelse af flimmeret med Natholdet, for det går hurtigt, der er så mange planer med de lynhurtige humorister, men jeg fik det til følgende:

Der blev vist et helt fantastisk klip fra Ekstra Bladets tv. Løkke stiller sig i en folkemængde op med en lille skoledreng, trækker en dumle-slikkepind ud af jakkelommen og lader sig fotografere med drengen. Da der er knipset færdigt, men videoen kører videre, ville man jo så tro, at drengen fik sin slikkepind - men nej: Statsministeren, den sukkerbuk, lægger slikkepinden tilbage i lommen og giver drengen et faderligt trøsteklap på hovedet. Enhver må vel forberede sig på at gå sukkerkold?

Det vækkede minder om Tjekkiets præsident Vaclav Klaus, der i april var på statsbesøg i Chile, og mens værten taler til pressen, - fumle- fumle-dumle - evner at få scoret en fin kuglepen ind i sin jakkelomme.

Slikkepindeoptrinnet blev kaldt "narrefisse" af Ekstra Bladet, og man troede dem, når man så den lille film, indtil sandheden kom frem: Drengen havde givet Løkke en slikkepind, inden videoen begyndte og bedt om hans foto, hvortil statsministeren tog imod slikkepinden og svarede, at de to da skulle fotograferes sammen.

Man skal ikke tro på det onde i folk. Selv ikke i politik otte dage før valget.

Jeg er altså også sådan kommet til at holde af Løkke under valgkampen. Man ved 100%, hvem der er inde i Venstre-bamsen. Kan vi ikke vælge dem begge? Skal vi ikke genindføre tokammersystemet - så kan Helle blive boss i den ene ende af Christiansborg og Lars chef i den anden?