Karen Ellemann indleder svære forhandlinger om ny servicelov

UDSPIL: Efter langt tilløb er social- og indenrigsministeren klar med udspil til reform af regelsættet, som regulerer kommunernes hjælp til udsatte voksne og handicappede. Uenighed i følgegruppe giver svært afsæt for forhandlingerne. 

Foto: Simon Læssøe/Scanpix
Søren Elkrog FriisMette Pabst

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) præsenterede onsdag eftermiddag regeringens længe ventede udspil til en reform af serviceloven.

Serviceloven er det regelsæt, som regulerer kommunernes hjælp til udsatte voksne og handicappede.

Regeringen mener, at reglerne er for indviklede og svære for kommunerne at administrere. Det fører til alt for mange fejl, lange sagsbehandlingstider og uhensigtsmæssige forløb for borgerne.

Det er derfor regeringens målsætning at give kommunerne bedre mulighed for at styre indsatserne - og ikke mindst økonomien på området. Samtidig skal de udsatte og handicappede borgere garanteres en mere fleksibel og hurtig sagsbehandling, uden at det går ud over deres rettigheder eller retssikkerhed.

"Jeg vil luge ud i bureaukratiet. Det handler om at lette kommunernes administration i de enkelte sager, for at frigive ressourcer til de mere komplicerede sager. Det handler også om, at flere skal have korrekte og forståelige afgørelser. Det vil medvirke til, at tilliden mellem borger og kommune bliver genoprettet," siger Karen Ellemann.

Loven er for kompleks
Som serviceloven i dag er skruet sammen, er den for kompleks, understreger ministeren.

"Man farer nærmest vild i bureaukratiet i dag," siger hun.

Karen Ellemann fremhæver den såkaldte merudgiftsydelse som eksempel på noget, der trænger til at blive forenklet.

"Situationen i dag er, at borgeren skal dokumentere selv de mindste udgifter med kvitteringer og bilag. Vi lægger op til, at de, der har udgifter på under 2.000 kroner om måneden, får et standardbeløb, så man blot skal starte med at sandsynliggøre sine udgifter. Det er en væsentlig administrativ lettelse for både borger og kommune," siger hun.

Splittet følgegruppe
Det er en vanskelig politisk øvelse, som Karen Ellemann nu kaster sig ud i. Forgængeren Manu Sareen (R) forsøgte samme øvelse, men måtte trække forslaget tilbage, da den tidligere regering nærmest blev væltet over ende med kritiske høringssvar fra interesseorganisationerne på området.

Læs også: Nu starter Ellemanns oprydning efter Manu Sareen

For at undgå en lignende fiasko nedsatte Karen Ellemann i foråret en følgegruppe bestående af blandt andet KL og Danske Handicaporganisationer, som skulle være med til at forberede det kommende lovforslag.

Det er dog ikke lykkedes følgegruppen at nå til enighed om et samlet indspark til de politiske forhandlinger. Parterne har ellers længe forsøgt at finde fælles fodslag, men blev ifølge Altingets oplysninger først sent tirsdag aften enige om kun at være enige på visse punkter – og uenige på andre.

Karen Ellemann lægger ikke skjul på, at en enig følgegruppe havde gjort hendes arbejde lettere.

"Det betyder, at det er svært det her. Det vidste vi godt. Og det vidste jeg også, da følgegruppen startede arbejdet," siger hun.

"Men det er ikke nogen overraskelse. Det bunder jo i kernen til, at vi overhovedet sidder her, nemlig at der ikke er tillid til, at der kommer et ordentligt socialfagligt skøn. Og det er bekymrende, at der ikke er den tillid, det skal jeg være ærlig at sige," lyder det fra minsteren.

Havde du forventet, at følgegruppen ville blive enige?

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, jeg havde håbet det. Det er jo de parter, det handler om. Så det havde klart været hjælpsomt, hvis de i fællesskab kunne sige, det er løsningen. Men det ændrer ikke ved, at møderne har været værdifulde," siger Karen Ellemann.

Indsatskatalog udgør knast i forhandlingerne
Centralt i regeringens udspil står et såkaldt indsatskatalog, som ifølge regeringen skal give de kommunale sagsbehandlere bedre overblik. Men blandt handicaporganisationerne frygtes det, at indsatskataloget giver kommunerne større metodefrihed, og at borgernes retskrav på en given indsats eller tilbud dermed svækkes.

Ifølge Danske Handicaporganisationer vil indsatskataloget betyde, at en række rettigheder bliver en del af et indsatskatalog, hvorfra kommunerne kan skønne, hvilke ydelser borgerne får. Tidligere har borgerne haft ret til ydelserne, hvis de var i målgruppen for ydelsen.

"Mennesker med handicap vil miste støtte med de nye planer. Vi frygter, at mange svage borgere ikke får nok støtte til at være inkluderet i samfundet og dermed får en dårligere hverdag. De økonomiske hensyn vinder let over de socialfaglige hensyn ude i kommunerne," siger formand Thorkild Olesen.

Mennesker med handicap får svært ved at gennemskue, hvilken hjælp de har krav på – og det kan skabe øget mistillid til det offentlige system, advarer Thorkild Olesen.

"Det vil være uklart og uforudsigeligt for borgerne, hvad man kan få hjælp til," siger han.

Handicaphjælpere står til lønsmæk
Ifølge Danske Handicaporganisationer er regeringens forslag også en forringelse af svært handicappedes ret til en handicaphjælper – den såkaldte BPA-ordning.

Ministeren ønsker nemlig at indføre 'rådighedstimer', hvilket i praksis betyder, at handicaphjælperne vil få stor lønnedgang.

"Det er ren spareøvelse, som vil undergrave hjælpeordningen. Det bliver sværere at rekruttere handicaphjælpere i fremtiden, og det går i sidste ende ud over borgerne. Det er i direkte i modstrid med ordningens formål om en fleksibel hjælp, der gør det muligt at leve et liv på lige fod med andre," siger Thorkild Olesen.

Karen Ellemann forstår godt organisationernes bekymring over indsatskataloget.

"Det er eksempler på, at tilliden er brudt. Men at man vender tommelfingeren nedad til et kerneelement, er ærgerligt" siger hun.

Din forgænger måtte opgive at gennemføre revision af serviceloven, fordi forhandlingerne sandede til i uenigheder. Frygter du, at det går samme vej for dig?

"Ja, det er klart, for det er vanskeligt det her. Da jeg hev fat i det her sagde jeg, at det var vigtigt at have parterne med som følgegruppe og tæt på i arbejdet. Det er jo et problem, at man ikke er fuldstændig enige om vejen videre frem, det ville da gøre den politiske proces lettere. Der er jo ikke nogen garantier for, at det her kan lykkes, men i lige præcis den nuværende situation kan der ikke være nogen, der ønsker status quo," siger Karen Ellemann.

Hvad er dine forventninger til forhandlingerne?

"Mit håb er, at de politiske partier er klar over, at ingen kan være tjent med status quo, og at man derfor smøger ærmerne op i den politiske forhandlingsproces, der starter nu. Det plejer partierne at gøre, så det gør de ganske givet også her," slutter ministeren. 

Dokumentation

Initiativer i regeringens forhandlingsudspil:

  • Krav om udredning og handleplan for borgere, før kommunen træffer afgørelse om hjælp - dog ikke i åbenlyse tilfælde.
  • De fleste voksenydelser bliver samlet i ét indsatskatalog, som vil give sagsbehandlerne bedre overblik.
  • En række regler bliver forenklet, blandt andre merudgiftsydelsen, forbrugsgodebestemmelsen, bilstøttereglerne og egenbetaling på forsorgshjem og kvindekrisecentre.
  • Kommunerne får bedre mulighed for at sætte tidligt ind med gruppebaserede indsatser, inddragelse af frivillige og midlertidig tildeling af hjælpemidler.
  • Borgere i kommunale og regionale tilbud får mulighed for at købe sig til ledsagelse, så de kan få det personale, som de kender, med på ferie.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

0:000:00