Kari: EU's terrorliste udfordrer retssikkerheden

Af Rina Ronja Kari
Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

PKK har længe været på EU’s såkaldte terrorliste, men en belgisk retskendelse drager tvivl om det juridiske grundlag for terrorlisten. Retssagen omhandlede 36 individer og firmaer, som anklageren mente, støttede terrorisme, fordi de har støttet PKK.

Men retten afgjorde, at de ikke kunne tiltales for medvirken til terror, fordi PKK er part i en “intern væbnet konflikt” eller borgerkrig i Tyrkiet – og ikke en terrorgruppe. Retten har dermed sat et stort spørgsmålstegn ved EU’s problematiske terrorliste, som PKK stadig står på.

I Danmark er der rejst lignende sager mod aktivister, som har lavet solidaritetsarbejde til fordel for kurderne, herunder mod TV-stationen Roj TV, der blev idømt en millionbøde og frataget sin sendetilladelse.   

Ingen retssag – intet forsvar
Naturligvis skal vi kunne forsvare os mod terrorisme, og naturligvis skal politi og andre myndigheder have redskaber til at bremse den. Men EU’s terrorliste er problematisk af både juridiske og politiske årsager.

Listen fastsættes ikke af domstole. Derimod kan EU-lande eller såkaldte tredjelande indstille personer eller grupper til at blive optaget på terrorlisten. Man skal så præsentere beviser for sin påstand. Derefter undersøger Rådet så sagerne, og de opdaterer listen hvert halve år. De personer eller organisationer, som bliver optaget, får besked om, at de er på EU’s terrorliste, efter listen er offentliggjort. De får også information om, hvad de kan foretage sig for at få deres sag genovervejet.  

Der kan gå halve og hele år, før man kan blive fjernet fra terrorlisten igen, og i den tid kan man altså være underlagt alvorlige restriktioner, uden at der nogensinde er rejst en formel tiltale, eller uden at man har haft appelmuligheder.

Rina Ronja Kari
Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Men der er ikke en retssag eller lignende, hvor man kan få advokatbistand, forsvare sig og fremføre sine argumenter. Hvis man lander på listen, kan ens økonomiske midler blive fastfrosset, ligesom folk på listen kan få indskrænket deres bevægelsesfrihed voldsomt i forhold til visa og rejser.

Og der kan altså gå halve og hele år, før man kan blive fjernet fra listen igen, og i den tid kan man altså være underlagt alvorlige restriktioner, uden at der nogensinde er rejst en formel tiltale, eller uden at man har haft appelmuligheder. Det skaber et kæmpe juridisk limbo, hvor ens civile rettigheder kan blive indskrænket voldsomt uden nogen form for rettergang eller domfældelse. Det er fuldstændig uhørt i en retsstat.

Hvornår er man terrorist?
Desuden er det også uklart, hvad man præcist skal gøre for at blive betragtet som ”terrorist”. I tilfældet PKK er væbnet kamp mod det undertrykkende tyrkiske styre årsag nok. Spørgsmålet er naturligvis også, hvor grænsen går mellem legitim politisk kamp og terror ifølge EU.

EU har stor interesse i at bevare et godt forhold til Tyrkiet på grund af økonomiske interesser og den omstridte flygtningeaftale. Netop derfor kan PKKs indlemmelse på terrorlisten også være politisk motiveret. Og så kan EU dårligt tillade sig at kritisere Erdogan for forfølgelsen af PKK, da EU jo selv har sat PKK – og dermed en af kurdernes vigtigste organisationer – på terrorlisten.

Men hvorfor er PKK på listen, når eksempelvis Lord’s Resistance Army i Uganda, der bruger børnesoldater og har begået grusomme overgreb, ikke figurerer på listen? Hvilke kriterier benytter EU?

EU’s terrorliste er dybt problematisk og kritiseret fra flere sider. Man kan kun håbe, at dommen fra Belgien betyder, at man endelig genovervejer systemet!