Kenneth Thue: De delte vælgere på landet og i byen

Danmark er et delt land. Der er store geografiske forskelle, når vi ser rundt i hele Danmark.

Der er forskelle på uddannelsesniveau, på huspriser og på gennemsnitsindkomst for bare at fremhæve få. Forskellene er også politiske.

Og for at få en dybere forståelse af netop de politiske forskelle kan vi passende hive et politologisk mesterværk ned fra hylden.

Partisystemet
Et af de absolutte hovedværker inden for vælgeradfærdsteorien blev skrevet i 1967 af den amerikanske sociolog Seymour Martin Lipset og den norske politolog og sociolog Stein Rokkan. I værket Party Systems and Voter Alignments analyserede de sig frem til, hvorfor partisystemerne i mange vestlige lande havde en betydelig ensartethed, og hvorfor partisystemerne i mange lande i høj grad altid bestod af de samme partier.

Nok afspejler vores partisystem de grundlæggende skillelinjer, der fandtes - og stadig findes - i samfundet. Men fremkomsten af en række nye partier alene de sidste ti år viser os, at folkestyret er levende.

Kenneth Thue
Klummeskribent

Partisystemerne var med Lipset og Rokkans ord frosset fast - der var ikke plads til nye partier.

Denne fastfrysning så vi også i Danmark. I perioden fra 1918 til 1971 fik de fire gamle partier - Socialdemokratiet, Radikale, Konservative og Venstre - mellem 83 og 98 % af stemmerne ved folketingsvalgene. Det er netop denne ensartethed i partisystemet, vi kan forstå, når vi kender Lipset og Rokkan.

Fire skillelinjer i samfundet
Lipset og Rokken introducerede begrebet cleavages (skillelinjer) til at forklare, hvorfor partisystemerne så ud, som de gjorde, og hvorfor det var så svært for nye partier at komme til.

Deres hovedforklaring var, at samfund generelt bestod af fire grundlæggende konfliktlinjer. Det var på baggrund af disse konfliktlinjer, at de gamle partier opstod. Og fordi de gamle partier repræsenterede de væsentlige modsætninger i samfundet, var det svært for nye partier at finde fodfeste. 

Sådan var det i Europa langt op i 1960’erne. I Danmark fik vi et nyt partisystem efter jordskredsvalget i 1973, hvor både CD, Fremskridtspartiet og Kristendemokratierne kom i Folketinget for første gang.

Lipset og Rokkan talte om de modsætninger mellem hhv. center og periferi (dvs. kulturcentre som i større byer set i forhold til oplandet) og mellem kirke og stat som noget, der opstod i kølvandet på de nationale revolutioner, hvor mange europæiske nationalstater blev født.

Ligeledes talte de om to modsætninger, der opstod som en konsekvens af den industrielle revolution. Her forklarede de modsætningerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt modsætningerne mellem land og by. 

Land og by som skillelinje
Med den industrielle revolution fulgte også vækst i både produktion og verdenshandlen. De skandinaviske bønder kom til at spille en afgørende rolle for fremkomsten af skillelinjen mellem landet og byen.

Bønderne følte sig økonomisk udbyttet i deres handel med bybefolkningen. Og det var netop bøndernes evne til succesfuldt at mobilisere sig, der med tiden førte til fremkomsten af både interesseorganisationer og egentlige bondepartier. Det var således modsætningen mellem land og by, der gav grobund for datidens stærke bondeparti, Venstre. 

Et studie i land og by
Med udgangspunkt i de data, som Norstat løbende indsamler for Altinget, har vi mulighed for at analysere på danskernes foretrukne statsminister.

Vi ser på alle 98 kommuner og undersøger, om vi stadig i dag kan se klare geografiske forskelle i vælgernes præferencer afhængigt af, hvor i landet de bor.

I perioden fra september 2015 til juni 2017 har Norstat indsamlet i alt 19.035 interviews for Altinget i forbindelse med de løbende målinger, Altinget får gennemført. Det er disse respondenter, som er grundlaget for de følgende analyser. 

De ti største byer
I tabellen nedenfor ser vi på danskernes foretrukne statsminister i de ti største danske kommuner.

Figuren viser et ganske entydigt billede: I alle ti kommuner er Mette Frederiksen danskernes foretrukne statsminister. Kun i Viborg og Kolding er forskellene mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen inden for de almindelige statistiske usikkerheder.

Venstreland
På kortet kan du gå på opdagelse i danskernes foretrukne statsminister opgjort for landets kommuner.

Kortet viser bl.a., at Lars Løkke Rasmussen klart er danskernes foretrukne statsminister i en række mere yderligt beliggende kommuner som eksempelvis Hjørring, Ringkøbing-Skjern, Varde, Tønder, Assens, Langeland og Kalundborg.

Kortet viser desuden, at vælgerne i en række af kommunerne omkring hovedstaden også ser Lars Løkke Rasmussen som deres foretrukne statsminister. Det drejer sig eksempelvis om Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Egedal og Høje-Taastrup. 

Kortet bærer præg af, at Socialdemokratiet igennem en periode på over 1½ år har ligget seks til ti procentpoint højere i meningsmålingerne end Venstre. Desuden bærer kortet præg af, at partierne i rød blok siden oktober 2016 har ligget tre til seks procentpoint bedre i målingerne end partierne i blå blok. Det er hovedforklaringen på, at 66 af kommunerne er farvet røde, mens 26 af kommunerne er farvet blå.

Forskelle og partier består
Vores repræsentative demokrati med forholdstalsvalg til Folketinget er en stor styrke.

Det sikrer, at alle væsentlige skillelinjer i vores samfund har stemmer på Christiansborg. Så nok afspejler vores partisystem de grundlæggende skillelinjer, der fandtes - og stadig findes - i samfundet, da vores partisystem tog form.

Men fremkomsten af en række nye partier alene de sidste ti år viser os, at folkestyret er levende, og at nye partier får plads på Christiansborg, når de udfylder et behov, de gamle partier ikke formår at indfange.

LÆS OGSÅ KENNETH THUES KLUMME OM DE GAMLE PARTIERS LANGSOMME DØD.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokratiet. Han skriver klummen 'Politik & statistik' på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.