Kenneth Thue: Det skal du holde øje med i USA's præsidentvalg  

20. januar 2017 indsættes USA’s næste præsident. Clinton eller Trump. Inden amerikanerne afgør de to kandidaters skæbne 8. november, skal vi igennem resten af en allerede voldsom valgkamp. Valgkampen tegner (igen) til at blive både dyrere, vildere og mere beskidt end nogensinde før. Denne klumme er dit kompas i meningsmålinger, valgsystemet, svingstaterne, vælgergrupper og nøgledatoer.

Meningsmålingerne
Det siges, at alt er større i USA. Omfanget af offentliggjorte meningsmålinger tyder på, at der er noget om snakken. På trods af at Demokraternes og Republikanernes konventer først blev afsluttet i sidste halvdel af juli, er der i 2016 allerede offentliggjort over 100 meningsmålinger om, hvem der bliver USA’s næste præsident.

Figuren viser et simpelt gennemsnit af meningsmålingerne opgjort på ugebasis siden februar 2016. Overordnet set viser figuren, at Hillary Clinton aktuelt har et komfortabelt forspring til Donald Trump på omkring syv procentpoint. Figuren viser ligeledes, at tendensen i Clintons målinger set over hele perioden er for nedadgående. Af figuren ses det desuden, at opbakningen til Trump svinger markant med tydelige toppe og markante bunde. 

Valgmandssystemet
I USA afholdes præsidentvalget stat for stat. I hver stat stemmer vælgerne om, hvilken kandidat de ønsker som præsident. Når en kandidat har vundet en stat, får kandidaten alle de såkaldte valgmænd, som staten råder over.

Hver af USA’s stater råder over et antal valgmænd. Antallet af valgmænd tildeles med udgangspunkt i antal indbyggere samt antallet af valgkredse, som staten har til kongressen. Eksempelvis råder det folkerige Californien over 55 valgmænd, mens Alaska blot har tre valgmænd. I alt er der 538 valgmænd at kæmpe om. Derfor er det magiske tal i amerikanske præsidentvalgkampe 270. Den kandidat, der når det antal valgmænd, bliver præsident.

I USA afgøres præsidentvalget således ikke af, hvilken kandidat der får flest stemmer (popular vote), men derimod hvilken kandidat der kan skaffe flest af de såkaldte valgmænd (electoral votes). Det skyldes, at det er de 538 valgmænd, der efter valget sætter sig sammen og udpeger USA’s præsident og vicepræsident. Valgmændene er i hovedparten af staterne forpligtet til at stemme på netop den kandidat, som vælgerne har valgt. Præsidentvalget i USA er således et indirekte valg, hvor vælgerne vælger valgmænd. Og valgmændene vælger præsidenten.

I den enkelte stat tager vinderen samtlige valgmænd*. Det vil sige, at selv om den tabende kandidat får 49 procent af stemmerne i en stat, så får vinderen alle statens valgmænd. Det er derfor, at der i USA kan være forskel på popular vote og electoral votes. Eksempelvis så vi i 2000, at Al Gore fik over 540.000 flere stemmer end George Bush, men Bush fik 271 valgmænd og vandt dermed valget.

Svingstaterne
Det er reelt kun et par håndfulde af de 50 amerikanske stater, som er interessante at følge i valgkampen. Det skyldes, at størstedelen af staterne er ’sikre’ republikanske eller demokratiske stater. De har således gennem en meget lang periode altid valgt enten en demokratisk eller republikansk præsidentkandidat.

Eksempelvis skal vi tilbage til 1964 for at finde et præsidentvalg, hvor befolkningen i Wyoming pegede på en demokrat som præsident. Eller tilbage til 1972 for at finde det seneste valg, hvor vælgerne i Minnesota pegede på en republikaner som deres præsident. Ud af de 50 stater har 40 af dem valgt en kandidat fra samme parti ved alle præsidentvalg siden 2000.

Der er to klassiske svingstater, som springer i øjnene: Florida og Ohio. Med sine 29 valgmænd har Florida tredje flest valgmænd af alle stater ved præsidentvalget. Og det er en sand svingstat: Florida stemte på Bush (R) i 1992, på Clinton (D) i 1996, på Bush (R) i 2000/2004 og på Obama (D) i 2008/2012. Med sin størrelse er det den stat, der har størst sandsynlighed for at tippe resultatet i den ene eller anden retning. Aktuelt har Clinton en smal føring i Florida på lidt under tre procentpoint.

Omkring 1.400 km nord for Florida ligger Ohio, der med sine 18 valgmænd også spiller en vigtig rolle i valgkampen. Staten er også en klassisk svingstat. Ohio stemte på Clinton (D) i 1992/1996, på Bush (R) i 2000/2004 og på Obama (D) i 2008/2012. Der er i øjeblikket dødt løb mellem de to kandidater i målingerne.

Derudover er staterne Colorado, Nevada og Virgina bestemt også værd at følge. Colorado og Nevada har mestendels været republikanske de seneste 50 år, men stemte demokratisk ved blandt andet de seneste to præsidentvalg. Ligeledes har vælgerne i Virgina også stemt demokratisk ved de seneste to valg, men var før det republikansk i de foregående 36 år.

Den sidste stat, som skal fremhæves her, er North Carolina med sine 15 valgmænd. Staten er traditionelt sikkert republikansk land, men i 2008 vandt Barack Obama en snæver sejr over John McCain (R), mens Mitt Romney (R) i 2012 vandt snævert over Barack Obama. Aktuelt fører Trump med fire procentpoint over Clinton.

Vælgergrupper
Det bliver især den hvide mand, som skal sikre Trump en sejr. Blandt gruppen af hvide mænd vil 49 procent stemme på Trump, mens 25 procent vil stemme på Clinton. Trump har desuden pæne føringer blandt hvide med lav uddannelse og blandt krigsveteran-familier. Republikanerne har det traditionelt svært blandt minoritetsgrupper og blandt udvalgte grupper af kvinder. Partiet er derfor afhængig af, at de hvide mænd stemmer republikansk. Spørgsmålet er nu, om der er nok hvide mænd i USA til at sikre Trump sejren.

Clinton står meget stærkt blandt en lang række af både små og store vælgergrupper. Blandt sorte, latinoer, muslimer, asiater, jøder, kvinder og lavindkomstgrupper har hun markante føringer over Trump. I gruppen af ikke-hvide kvinder peger 65 procent på Clinton, mens ni procent peger på Trump. Og blandt latino-vælgerne har Clinton opbakning fra 58 procent af vælgerne mod Trumps 14 procent.

Nøgledatoer
26. september sendes den første direkte debat mellem de to præsidentkandidater. I den efterfølgende uge debatterer de to vicepræsidentkandidater for første gang (4. oktober). Clinton og Trump mødes igen både 9. og 19. oktober til de to sidste live-debatter inden amerikanerne 8. november stemmer. God valgkamp!

...

*Note: Dog er der to mindre undtagelser til princippet om, at vinderen tager samtlige valgmænd l i hhv. Maine og Nebraska, der tilsammen råder over ni valgmænd.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.