Kenneth Thue: Exitpoll vandt valget i Holland

Det hollandske vælgerkorps viste sig igen at være meget volatilt. I 100.000-vis af vælgere skiftede parti ved valget 15. marts 2017. Og mere end hver fjerde af de 150 stole i det hollandske Tweede Kamer skiftede indehaver.

Slutningen af valgkampen blev præget af, hvad der ligner et egentligt vælgerskred. Alligevel formåede meningsmålingerne at indfange bevægelserne. Og valgaftenens exit poll ramte stort set valgresultatet perfekt.

Det ser vi nærmere på i denne klumme.

Omvæltningers valg
Valget i Holland gik hårdt ud over den siddende regering. De to regeringspartier havde før valget et flertal på 79 af Tweede Kamers 150 mandater. Efter valget havde de to partier tabt næsten halvdelen af deres mandater og endte med 42.

Det giver mening at tro på meningsmålinger. Meningsmålinger bygger på relativt overskuelig videnskab. Det er let at forklare, hvorfor målingerne virker. Og de er generelt langt bedre end deres rygte.

Kenneth Thue
Klummeskribent

Hårdest gik det ud over arbejderpartiet PvdA, der nedsmeltede og faldt fra 38 mandater ved valget i 2012 til blot ni mandater. Premierminister Mark Ruttes parti VVD mistede omkring hver femte stemme og faldt fra 41 til 33 mandater.

Frihedspartiet med den kontroversielle Geert Wilders i spidsen fik en klar fremgang på tre procentpoint og fem mandater. Ved årsskiftet stod Frihedspartiet til mere end 20 % af stemmerne, men på valgdagen fik partiet 13,1 % af stemmerne.

Valget blev derfor ikke det højreskred, mange havde frygtet. Men det blev et valg med markante vælgervandringer. Valgets største fremgang gik til det venstreorienterede parti GroenLinks med den blot 30-årige Jesse Klaver i spidsen. Partiet næsten firedoblede sit stemmetal fra 2,3 % ved valget i 2012 til 8,9 %.

Skred i valgkampens slutspurt
Den hollandske valgkamp lignede i lang tid en nærmest halvkedelig affære. Men i valgkampens slutspurt indtraf en begivenhed, som formodentlig satte gang i et egentligt vælgerskred i valgkampens sidste dage:

Et sandt bråvallaslag mellem den hollandske premierminister Rutte og den tyrkiske præsident Erdogan. Anledningen var folkeafstemningen i Tyrkiet 16. april, hvor tyrkerne skal tage stilling til, om præsidenten skal tilføres yderligere magtbeføjelser. Og med et stort antal tyrkiske statsborgere i Holland fandt tyrkerne det relevant også at føre valgkamp i Holland op til folkeafstemningen.

Men det tillod hollænderne ikke. Først blev den tyrkiske udenrigsminister nægtet landingstilladelse i Rotterdam. Senere blev den tyrkiske familieminister, som krydsede grænsen til Holland fra Tyskland i bil, også forhindret i at føre valgkamp.

Erdogan blev rasende og kaldte hollænderne for både nazister og fascister. Og meningsmålingerne: De rørte på sig.

I figur 1 ser vi på tilslutningen til Hollands to største partier: Regeringspartiet VVD og Frihedspartiet PVV. VVD lå meget stabilt på omkring 16 % af stemmerne det meste af 2017. Men allersidst i valgkampen opfangede meningsmålingerne en stigende tilslutning til partiet.

Dette faldt sammen med Erdogans raseri over, at hollænderne ikke tillod tyrkiske ministre at føre valgkamp i Holland. Premierminister Rutte optrådte lige dele stålsat og forstående over for tyrkerne og fremstod som en stærk hollandsk regeringsleder.

Figuren viser ligeledes opbakningen til Frihedspartiet PVV under valgkampen. Partiet startede 2017 med opbakning fra mere end 20 % af vælgerne, men oplevede faldende målinger næsten dagligt frem til valgdagen.

Tilslutningen til Frihedspartiet var således i klar bevægelse hele 2017, og regeringspartiet VVD oplevede en styrket opbakning i valgkampens slutspurt. Begge tendenser blev, i mere markant grad end målingerne viste, bekræftet af det endelige valgresultat

Figur 2 viser tilslutningen til det hollandske arbejderparti PvdA under valgkampen. Ved valget i 2012 fik PvdA 24,8 % af stemmerne, men mindre end ét år efter valget var opbakningen faldet til under 10 %.

PvdA havde hele 2017 ligget meget stabilt omkring 8 % af stemmerne. Men omkring to uger før valget oplevede partiet endnu et fald i målingerne. Også denne bevægelse, som meningsmålingerne indfangede, blev bekræftet, da stemmerne var talt op. 

Den sidste meningsmåling
I Holland offentliggør Tom Louwerse fra Leiden Universitet løbende vægtede gennemsnit af meningsmålingerne (som vi kender det fra Altinget.dk med Risbjerg Thomsens vægtede gennemsnit af danske meningsmålinger).

Den sidste måling, som blev offentliggjort dagen før valget, ses i figur 3.

Overordnet set ramte meningsmålingen tilslutningen til syv af partierne fint, mens estimaterne for de resterende seks partier ikke holdt sig inden for de gængse statistiske usikkerheder. Og i den forbindelse er der især ét forhold, som er værd at erindre sig: Meningsmålinger er et øjebliksbillede.

Som vi har set i figur 1 og 2 havde meningsmålingerne tydeligt indfanget tre centrale tendenser under valgkampen: VVD oplevede en ekstra mobilisering i valgkampens slutspurt; tilslutningen til PvdA var dalende; og det samme var tilslutningen til Geert Wilders og PVV.

Meningsmålingen offentliggjort dagen før valget ramte meget ved siden af på disse to partier. VVD var kraftigt undervurderet, og PvdA var overvurderede. Målingen indfangede fint tilslutningen til Frihedspartiet PVV.

Vi kender ikke årsagen til, at især VVD blev så kraftigt undervurderet i målingen offentliggjort dagen før valget. Den reelle årsag kan være, at målingen netop var et øjebliksbillede fra dagen før valget.

Målingerne havde indfanget både den stigende trend til VVD og den faldende trend til PvdA. Og de to trends kan have fortsat og rykket rundt på endnu flere stemmer den sidste dag inden valget. Det er et af de spørgsmål, de hollandske valgforskere skal gøre os klogere på.

Exit poll på valgaftenen ramte plet
Den hollandske tv-station NOS offentliggjorde sin exit poll minuttet før, valgstederne lukkede. Målingen ramte valgresultatet stort set perfekt. Figuren viser, at målingen ramte det korrekte antal mandater til ni af de 13 partier, som blev valgt ind.

Figuren viser også, at VVD fortsat var undervurderet i forhold til valgresultatet (med to mandater). Modsat var partiet GroenLinks overvurderet med to mandater.

Figuren viser desuden, at Frihedspartiet og Geert Wilders var undervurderet med et enkelt mandat, mens den kristne union (CU) var overvurderet med et enkelt mandat. Men helt grundlæggende ramte prognosen det endelige valgresultat på yderste tilfredsstillende vis.

Meningsmålinger virker
Det giver mening at tro på meningsmålinger. Meningsmålinger bygger på relativt overskuelig videnskab. Det er let at forklare, hvorfor målingerne virker. Og de er generelt langt bedre end deres rygte.

Meningsmålingerne i Holland indfangede en række tydelige tendenser, som også slog igennem i selve valgresultatet. Men hvis vælgerne er på vandring helt frem til afstemningstidspunktet, må vi have den fornødne respekt, for, at målingerne netop blot er et øjebliksbillede.

Exit pollen, gennemført af analyseinstituttet Ipsos, viste på glimrende vis, at vi godt kan have tillid til målinger. Præcis det samme gjorde sig gældende for den exit poll, Ipsos gennemførte i 2012. Den ramte valgresultatet lige så godt, som exit pollen fra 2017. Hvorfor? Fordi meningsmålinger er videnskab, der virker.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.