Kenneth Thue: Frankrig på vej mod valggyser

For små to uger siden lignede Emmanuel Macron en ganske sikker kommende fransk præsident. Ganske vist skulle han ud i en anden valgrunde mod Marie Le Pen. Men den ville han vinde. Nu rører den skandaleramte François Fillon på sig. Og den venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon har næsten fordoblet sit stemmetal over den seneste måned.

I dag ligger de øverste fire kandidater inden for de statistiske usikkerheder og alle fire har opbakning fra mindst 20 procent af vælgerne og dermed en reel chance for at gå videre til anden runde af præsidentvalget.

Frankrig går til valg
De franske vælgere skal til stemmeurnerne den 23. april, hvor første runde af præsidentvalget afholdes. Republikkens borgere kan vælge mellem elleve forskellige kandidater til præsidentposten.

Hvis ingen af kandidaterne får mindst halvdelen af stemmerne, skal der stemmes igen den 7. maj. Her kan vælgerne stemme på de to kandidater, som fik flest stemmer ved første valgrunde.

Det tegner fortsat til, at Macron og Le Pen mødes i anden valgrunde den 7. maj. Men Mélenchon er en stærk outsider med masser af medvind i meningsmålingerne. Og de franske vælgere er et tilgivende folkefærd, idet den skandaleramte Fillion er tilbage som en af de fire kandidater med opbakning fra mindst ca. 20 % af stemmerne.

Kenneth Thue
Klummeskribent

Målingerne har det meste af 2017 spået, at Marine Le Pen (Front National) og Emmanuel Macron (En Marche!) går videre til en anden valgrunde af præsidentvalget. Og det gør målingerne fortsat. Vinderen bliver ny fransk præsident og kan tage plads i Elyséepalæet de kommende fem år. Men meningsmålingerne viser også, at både Le Pen og Macron taber stemmer og har gjort det den seneste måned.

Hollande takker nej
Frankrigs nuværende præsident, socialisten François Hollande, har meddelt, at han ikke søger genvalg på trods af, at han kun har siddet en periode. Hollande bliver dermed den første franske præsident i mere end 60 år, som ikke går efter en anden periode som præsident.

Årsagen er, at Hollande er rasende upopulær – faktisk den mest upopulære præsident nyere fransk historie. I november 2016 var præsidentens approval rating faldet til blot 4 % (der var således kun 4 % af de franske vælgere, der synes, at præsidenten gjorde et godt stykke arbejde).

Favorit Fillons deroute
I slutningen af november 2016 valgte de franske konservative (Les Republicains) den 63-årige advokat François Fillon som partiets præsidentkandidat. Han var fra starten ikke spået de store chancer for at blive partiets kandidat og var oppe mod både Bordeaux borgmester Alain Juppe og tidligere præsident Nicolas Sarkozy.

Men Fillion vandt første runde med 44 % af stemmerne og knuste i anden runde Alain Juppe med 66 % af stemmerne. Og i begyndelsen af 2017 lignede han en kommende fransk præsident. Indtil slutningen af januar hvor en skandale begyndte at rulle.

Skandalen er ganske enkel: Fillions hustru Penelope Fillon har over en længere årrække fået udbetalt et betydeligt millionbeløb i offentlige lønkroner for arbejde hun har udført for sin mand. Det har efterfølgende vist sig meget vanskelige for François Fillon at redegøre for hvilke arbejdsopgaver hustruen har udført.

Reaktionerne og konsekvenserne har været hårde for Fillion. Den franske anklagemyndighed har indledt en efterforskning mod ham. Hans hjem er blevet ransaget. Støtter er begyndt at forsvinde. Han er officielt sigtet for misbrug af offentlige midler. Og Fillions målinger er faldet markant fra over 25 % ved årets start til lidt over 15 % i slutningen af marts. Aktuelt har Fillion opbakning fra omkring 20 % af vælgerne.

De fire sandsynlige præsidenter
To kvinder og ni mænd er tilbage i kampen om at blive Frankrigs næste præsident. Seks af kandidaterne har opbakning fra under tre procent af vælgerne og har reelt ingen chance for at blive valgt.

Figuren nedenfor viser opbakningen til de fem kandidater med størst folkelig opbakning. Og med undtagelse af Benoît Hamon fra socialistpartiet – som har fået opgaven at genrejse Parti socialiste efter den historisk upopulære Hollande – har fire kandidater en reel chance for at nå anden valgrunde og vinde præsidentvalget.  

(ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFEN)

Emmanuel Macron forlod sit tidligere parti – socialistpartiet – i august sidste år. Og i november sidste år meddelte han, at han gik efter præsidentposten som leder partiet En Marche! Bevægelsen blev grundlagt for et år siden og ser sig som dét midterparti, hvorfra forandringerne skal komme.

Macron er med komet-fart trådt ind på den politiske scene og er aktuelt favorit til at vinde første runde af præsidentvalget side om side med den højrenationale Marine Le Pen fra Front National. Le Pen var ligeledes opstillet for samme parti ved præsidentvalget i 2012. Her fik hun 18 % af stemmerne og en tredjeplads ved første runde af valget.

Figuren viser desuden, at Jean-Luc Mélenchon fra det stærkt venstreorienterede parti La France insoumise næsten har fordoblet sit stemmetal fra omkring 10 % i midten af marts til omkring 20 % i dag.

Mélenchon er tidligere medlem af det franske socialistparti, men står i dag i spidsen for et parti, han selv grundlagde i starten af 2016. Partiet – på dansk ’Det oprørte Frankrig’ – vil bl.a. hæve mindstelønnen, sænke pensionsalderen samt gøre arbejdsugen kortere. Mélenchon er i dag et seriøst bud på en kandidat i valgets anden runde.

To-kampen
Det tegner med sikkerhed til, at de franske vælgere skal ud i en anden valgrunde. Målingerne viser ingen tegn på, at nogen kandidat kan få mindst 50 % af stemmerne i første valgrunde. Og anden valgrunde er markant anderledes end første. I første valgrunde stemmer vælgerne på den kandidat, de ønsker som Frankrigs næste præsident. Men en lang række vælgere stemmer anderledes i anden runde (især dem hvis kandidat ikke gik videre fra første til anden runde).

Her stemmer en del af vælgerne i høj grad mod en kandidat i stedet for at stemme for en kandidat. Og det ser ud til at være en stor ulempe for især Marie Le Pen.

Hvis Macron og Le Pen går videre til anden runde viser gentagende målinger, at Macron vil vinde med opbakning fra omkring 65 % af vælgerne. Og hvis Fillion og Le Pen mødes i anden runde spår meningsmålingerne, at Fillion vil vinde med omkring 55 % af stemmerne.

Selv hvis den højrenationale Le Pen skal møde den stærkt venstreorienterede Mélenchon spår målingerne, at hun vil tabe den kamp (omkring 60 % vil stemme på Mélenchon mens omkring 40 % vil stemme Le Pen).

Det eneste, som virker ganske sikkert er, at Marie Le Pen ikke bliver Frankrigs næste præsident, selv om hun har haft størst vælgeropbakning set ud over hele 2017. Der er ganske enkelt for mange vælgere, der ikke ønsker hende som præsident.

Det tegner fortsat til, at Macron og Le Pen mødes i anden valgrunde den 7. maj. Men Mélenchon er en stærk outsider med masser af medvind i meningsmålingerne. Og de franske vælgere er et tilgivende folkefærd, idet den skandaleramte Fillion er tilbage som en af de fire kandidater med opbakning fra mindst ca. 20 % af stemmerne.

Den franske valgkamp afsluttes natten mellem fredag og lørdag (21.-22. april). Herefter er der ved lov indført en spærretid på bl.a. valgmateriale og meningsmålinger indtil efter valget. Omkring 25 % af de franske vælgere har fortsat ikke besluttet sig endnu. Så de fire kandidater har stadig alt at kæmpe om. 

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.